Her uddanner halvdelen sig til arbejdsløshed: “Man kan ikke være det bekendt”

14 comments
  1. Og disse tal tager ikke engang højde for dem der ikke sidder i et studie relevant job.

    Jeg kunne godt tænke mig at se hvor stor en andel af disse bliver djøffere/ adminestrative medarbejdere/ skrankepaver/ busywork i staten

  2. Men så tving dog virksomhederne til at ansætte flere af disse medarbejdere !!

    Vi har i årtier hørt at vores indvandre var ikke villige til at tage et job eller job parate.

    Men så kommer der mangel på arbejdskraft, og pludselig har vi rekord beskæftigelse for denne gruppe.

    Den største årsag til den store dimmitend ledighed hos disse studier, er fordi virksomhederne ikke vil ansætte folk der ikke har en skrædersyet uddannelse til netop deres arbejdsplads og job…

    Der findes også tonsvis af naturvidenskabelige linjer med høj dimmitendledighed, fordi deres linje ikke er skrædersyet til erhvervet, så er det svært for dem at lande et job i industrien.

    Problemet her er ikke uddannelserne, men virksomhederne !

  3. Men hvor mange drejer det sig om ? Udover de 109 kan jeg ikke få øje på et konkret antal, og de 109 er fra 2018, uden at vide det mener jeg at der er skåret ned på de her små studier.

  4. “Halvdelen” siger jo ikke så meget. Er det flere tusinde eller 50 personer?

    “Europas religiøse rødder” lyder fx ikke som et kæmpe studie med flere hundrede studerende.

  5. Jeg bliver altid lidt harm, når jeg ser den her type artikel. Jeg er selv uddannet fra et nichestudie, hvor jeg længe fik tudet ørerne fulde om, at jeg skulle forvente aldrig at få et (relevant) arbejde.

    Da jeg endelig blev færdig (cand. mag.) begyndte jobsøgningen, og der var mange der efterspurgte en med mine uddannelsesmæssige kompetencer – der skulle bare stå cand. scient. pol. på beviset i stedet. Jeg var til mange jobmesser, hvor virksomhederne var interesserede i min uddannelse, indtil de hørte at jeg var cand. mag. og ikke cand. scient. pol. Så overgik samtalen pludselig til “hvad havde du regnet med at bruge dét til?”. Jeg havde sågar en person fra en virksomhed, som jeg small-talkede med på mit deltidsarbejde, der bad mig om at sende CV og eksamensbeviser, fordi han var interesseret i at ansætte mig. Det blev så til et “ikke alligevel”, da han fik mit eksamensbevis.

    Jeg har også set masser af jobopslag, der direkte efterspørger min uddannelse men bare også lige en 5-10 års relevant erhvervserfaring. Jeg har også set jobopslag der efterspørger en fra statskundskab, selvom en fra et områdestudie ville være oplagt.

    Jeg endte med at lande en kontorfunktionærstilling i statens tjeneste (kun 14 dages ledighed efter kontraktudløb på mit studiejob). Også her var de i tvivl om de ville ansætte mig, så det blev på en midlertidig kontrakt. Senere fik jeg dog en stilling som akademiker på en fast kontrakt, og har også rykket lidt rundt. Nu sidder jeg sammen med en masse jurister, og min chef har fået øjnene op for at jeg har nogle helt særlige kompetencer fra mit studie, som hans jurister ikke lige har. Han har ansat flere cand. mag.’er med lignende kompentencer og nu er arbejdspladsen en broget skare, hvor vi virkelig løfter hinanden.

    Min erfaring er, at virksomhederne ikke gør tage en chance med nyuddannede kandidater, fordi det er lettere at tage nogen der på papiret lige passer ind i virksomhedens profil. Jeg synes bestemt at virksomhederne bør være deres samfundsansvar bevidst, i stedet for at brokke sig over når der ikke lige er dén kandidat de gik og forestillede sig (og gerne til en billig penge), for de kan fandme få meget ud af humanister og andet godtfolk. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig at samfundet fik øjnene op for værdien af humanister, for vi kan dælendulme bidrage med meget – også selvom vi ikke har en uddannelse, der 1:1 oversættes til stillingen.

    Når det er sagt, så kunne jeg også godt tænke mig at der kom mere fokus fra universiteternes side på, at hjælpe deres elever ud på arbejdsmarkedet. Det er rigtig fint at uddanne fremtidens forskere, men størstedelen skal ud på det almindelige arbejdsmarked. Da jeg gik på universitetet, var det fx enormt svært at komme i praktik. Man skulle have en praktikplads for at få en godkendelse til at omsætte det til ECTS, men alle praktikpladserne krævede en forhåndsgodkendelse. Studievejlederen var heller ikke til meget hjælp – hun havde lige akkurat lært at sige “prøv networking!”.

    I alle tilfælde synes jeg det er helt skudt ved siden af, at tale om at det er selve uddannelsesretningen der er forkert.

  6. Altid den samme sølle klagesang fra Dansk Erhverv.

    Dejligt at fokus endnu engang placeres på de studerende og ledige, mens de komplet risikoforskrækkede, forkælede nærrigrøvsvirksomheder går fri for enhver kritik. Måske overvej at ansætte nogle folk, som måske er ganske dygtige, på trods af at de ikke rammer plet på samtlige 20 hyperspecifikke krav i jobopslaget? Vær lidt risikovillige for én gangs skyld?

    Priser mig lykkelig over at være helt og aldeles fastansat, for at være underlagt de her klynkehoveders krav var godt nok en byrde uden lige. Fuck dem, uddan jer som I lyster. De vil alligevel aldrig være tilfredse.

  7. Min roomie var så positiv og virkelig troede på at han vil lande sit drømme job efter sin uddannelse… 3 år efter og han er ikke engang kommet til en samtale.

  8. Der er mange her der siger at “det er dårlig journalistik af TV2”.

    Det synes jeg ikke man kan være bekendt at sige. Det ville være at gøre grin med journalistik. Der er vel ingen der forventer at TV2 beskriver journalistik. De er bare mikrofonholdere til fals for højestbydende.

    Så spørgsmålet er hvem der har…. Sponsoreret… indslaget.

  9. Hvordan kan dimittendledighed for kandidatuddannelsen i datalogi være 15.3% på Aalborg universitet (synes jeg godt nok lyder højt), mens den er 0.3% i Aarhus?

    Er det fordi der er færre arbejdspladser i Aalborg?

  10. >Derfor foreslår han og Dansk Erhverv, at adgangen til uddannelser, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet er lav, skal nedjusteres – mens der skal være plads til flere studerende på uddannelser, der har stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

    >”Vi skal dimensionere bedre, end vi gør i dag. Luk nogle uddannelser ned, mens der åbnes mere op for andre”, siger Mads Storm.

    For det siger jo sig selv, at erhvervslivet skal bestemme, hvad du kan blive, hvorfor og hvornår.

    Som flere allerede har påpeget; hvor er tallene? For 50% er et højt talt. 50 ledige i alt er ikke. Det er en ekstremt durkdreven og misvisende måde, at opstille tallene, der udelukkende tjener en politisk agenda, og ikke en faktisk interesse i situationen.

    Jeg kan afsløre så meget, som at man indenfor min uddannelser, ifølge Dansk Erhvervs tabel, har en dimittend ledighed på ca. 30%. Det er godt nok mange. Altså, hvis man ser bort fra, at vi er 10 på holdet. så det er 3 af os.

    Jeg håber, at folk gør sig det klart, at tallene i artiklen er vildtledende, og at de er det bevidst. Derudover håber jeg, at alle har gjort sig det klart, at læser man *Europas religiøse rødder,* et i øvrigt enormt spændende og væsentligt emne, at have kvalificerede eksperter i, så er det ikke sikkert, at man *bare* kunne være blevet sygeplejerske i stedet. Og hvis du tilfældigvis selv arbejder i et felt, du har valgt, så har du absolut ingen ret til at forlange, at hverken jeg eller nogen anden skulle have valgt anderledes, fordi du synes, at vores valg er forkert.

  11. Tidl. studerende på japanstudier (både bachelor og kandidat) her (jeg skrev endda min første post på Reddit om det!). Kan bekræfte, de fleste af dem, jeg kender fra studiet umiddelbart uddannede sig til arbejdsløshed og senere fik absolut ikke-japansk-relaterede jobs. Jeg selv tog uddannelse nr. 2 inden for IT (uden SU – kan ikke anbefales) og kom næsten direkte i job.

    Der er rigtig mange uddannelser, der ikke giver specifikke, konkrete kompetencer, så alle kæmper om de samme jobs. Hul i hovedet.

Leave a Reply