
Hej Hestenettet
Jeg har fået have! Det er intet mindre end fantastisk og kommer som sendt fra himlen på et tidspunkt hvor livet har været lettere.
Men! Jeg har aldrig haft have før og da jeg besøgte et plante/have center forleden tog jeg næsten tomhændet hjem, totalt overvældet af udvalget. Så nu søger jeg hjælp og inspiration her.
Hvad ville I plante?
Jeg vil gerne have et vildt udtrykt, masser af blomster og bier. Kunne også godt tænke mig et mindre træ eller to i haven. Vigtigt at de ikke bliver for store. Elsker hængepile og grantræer men de egner sig næppe til min lille have 🙂
Det skyggefulde hjørne tænker jeg kunne egne sig til nogle bregner og den slags? Drømmen ville være at lave lidt plateauer og lidt vand i form af miniature havedam eller lignende, men kunne forestille mig at det er udenfor mit budget (som er småt!)
Hvad ville I gøre med alle cementblomsterkasserne?
Og til sidst et dumt spørgsmål: Hvordan ved jeg om en plante er beregnet til at stå indendørs i potte eller udendørs i jorden? Kan jeg gå ud fra at alt hvad der kan købes på planteskoler/havecentre passer til det danske klima og kan klare vinteren?
Hvad ville du gøre hvis det var din have? Alle former for inspiration er virkelig værdsat.
Edit: jeg er totalt overvældet over den store hjælp jeg har fået. Sindssygt mange gode forslag. Tak til jer alle for at tage jer tiden. Det er virkelig værdsat.
Tak!
​
[Haven i sin helhed](https://preview.redd.it/bxzh8csbo7za1.jpg?width=4046&format=pjpg&auto=webp&v=enabled&s=2389b3554d19faef69877b8634588d56162d5c2a)
​
[Bed. Morgen og formiddagssol men ellers det mest skyggefulde område i haven. Lignende bed i modsatte side. Her jeg sidder det meste af tiden og nyder aftensolen.](https://preview.redd.it/o5zren2ho7za1.jpg?width=4048&format=pjpg&auto=webp&v=enabled&s=37d80bfaf0fbf539b2da4eb03a15bec64d1a29b2)
​
[\\”Skygge\\”bed, fortsat. ](https://preview.redd.it/l6nc1euno7za1.jpg?width=3036&format=pjpg&auto=webp&v=enabled&s=9bda8595b26ec2d53c654bfcd0fd128619cd39e6)
​
[Solsiden. Skel til nabo. Cementblomsterkasser \(?\) løber hele vejen langs hækken.](https://preview.redd.it/jiqgfbpwo7za1.jpg?width=3036&format=pjpg&auto=webp&v=enabled&s=03b53e8bdf6d09c21a2eb04de6a4231c8958981f)
11 comments
Alt kan plantes i de centre. Ellers står det. Plant bærbuske. Ribs, stikkelsbær, blåbær og kæmpe rabarber. Ikke plant Brombær og hindbær som rookie.
Ville chille i år og plante til efteråret. Planter du nu dør 50% af dine planter da de skal vandes hver anden dag i varmen. Tænker ikke du får det gjort. Se hvad der gror første sommer og hvor meget tingene vokser.
Tjek NO DIG GARDEN på youtube. Det nemt.
I stedet for at købe ting kan du få fra naboer/familie. Dele planter. Så spare du mange penge. Alle træer kan du custom make og holde nede ved klipning.
Vilde jordbær! Klarer sig selv og man får jordbær! Ribs 🤤
Det er blot anbefaling:
* der findes planter som passer ned i forskellige kategorier. Alt efter hvilken prioriteter man har kan man dykke ned. Fx planter der står godt i skyggesiden. Eller kræver lidt vand. Eller har det godt i sur jord. Eller i leret jord. Osv.
* orienterer dig om verdenshjørnerne – sydvendt får meget sol i lang tid. Det er på den sydvendte side du planter planter der kan tåle dette. Modsat findes der også planter der trives i skygge. De er fx gode til nordsiden – fx langs husmure mv.
* stedsegrønt betyder grønt det meste af året. Det er planter der ikke taber blade. De er gode til at dække jorden. Og hvorfor vil man dække jorden? For at undgå ukrudt og andre planter i at selvså. Du kan sagtens få flotte stedsegrønne planter.
* du kan også købe andre dækplanter der dækker jorden. Tænk i niveauer – altså højden. Fx er storkenæb en super flot dækplante der afhængig af sort laver flotte puder i haven. Nogle sorter bliver høje – andre lave.
* planter formerer sig oftest og flytter sig selv rundt i haven. Det er super sjovt at se hvordan det sker år fra år. Disse nye planter kan du med fordel omplante til de dele af haven du gerne vil ha dem.
* ukrudt er i sæson. Det er ihvertfald min oplevelse. Nogle sæsoner er det stolthenrik der er overalt. Andre gange er det hønsetarm og andre gange er det dem jeg kalder katapultblomst som er en bælgplante der katapulterer sine frø ved berøring. Lær hvordan du fjerner de forskellige ukrudt bedst muligt.
* nogle ukrudtsarter er ret hårde at komme af med. Skvalderkål har hvide rødder og hvis du misser en lille pegefingerleds rodstørrelse så vil den danne nye blade. Skvalderkål er ikke problematisk i sig selv men dens opførsel er. Den spreder sig ret hurtigt, den er svær at slå ned og inden du får set dig om er den begyndt at skygge dine andre planter ihjel. Hvis du vil af med skvalderkål må du finde en plante der kan udkonkurrere den – det kan storrodet storkenæb. Den er let at håndtere og slå ned hvis du vil af med den og du kan så at sige drive skvalderkål væk ved at plante et bælte af storrodet storkenæb. Hvis du ser padderokker må du have tålmodighed – ikke engang roundup/glyfosat kan tage dem har jeg hørt og læst. Sort plastikdug hen over i nogle sæsoner er den eneste du kan gøre. Igen: ukrudt i selv er ikke skidt. Men ukrudt kan til tider hæmme dine egne planter i haven.
* sæt dig ind i planten før du køber den. Det er fint den er smuk og lige dig men det er ligegyldigt hvis den fx kun blomstre tre dage om året og kræver 50 liter vand i ugen.
* hvis du går efter at have mange blomster/stauder så find ud af hvornår de hver især blomstre og koordiner det så der hele tiden sker noget i haven i hele sæsonen. Det er trist at købe stauder der alle blomstrer samtidig og så kun har blade i de sidste 75% af sæsonen samtidig.
* husk på at bærplanter (ribs, solstik, solbær, hindbær, brombær, vin osv) også tiltrækker hvepse. Jeg ved ikke om det er en skrøne men hvis bærrene overmodner kan hvepsene blive halvfulde og aggressive.
* de fleste stauder har godt af at visne ned når de visner. Lad være med at klip stilken ned når de smider blomsten – lad dem visne helt ned. De fleste blomster suger nemlig næringen fra stilken tilbage i rodnettet og lader stilken visne ud. Jeg har også læst at man skal fjerne den visne stilk hvis den er hul da det ellers vil være en kanal til roden og råd hvis der kommer til at stå vand i stilken.
* mange planter (især buske og træer) har forskellige beskæringstidspunkter. Det kan aldrig gå rigtig galt men du kan risikere at du ødelægger store dele af plantens sæson hvis du beskære på forkert tidspunkt. Der findes mange skøre råd – fx skal en dronningebusk (sommerfuglbusk) beskæres på dronningens fødselsdag.
* sæt dig ind i om der er forbehold for din busk eller træ. Især æbletræer er det godt at vide lidt om ift beskæring. Æbletræer skal også formes og jeg kan klart anbefale at givetræet en lav krone i tragtformet facon. Mange vælger at lave æbletræet bredt og lavt som en parasol men det skygger og du har svært ved at komme ind under og fx slå græs. Jeg fortrækker klart tragtformede æbletræer som præcis ligner en tragt du har sat på et bord hvor tuden er stammen og deltadelen er grenene. Du kan iøvrigt ikke tage en kerne fra et æble og så denne og få et identisk æbletræ. Du vil få et uspiseligt æble. Æbletræer podes.
* enkelte stauder kræver overvintring i kælderen. Det er rent et spørgsmål om temperament om man gider sådanne stauder – jeg gider fx ikke. Der er forskellige måder – georginer graver man roden op på og opbevare den mørkt gerne i kælder. Fuchsier planter man aldrig ud haven men har dem i krukker og så tager man krukken ind i kælderen og vander den 3-4 gange i løbet af sæsonen når frosten starter. Der er dog enkelte fuchsier der kan tåle frost.
* planter har også forskellige tidspunkter hvor de er bedst at plante ud. Sæt dig ind i tidspunktet så du ikke ender med at dræbe din plante. De er sårbare i en periode efter udplantning da de skal vænne sig til livet i haven istedet for varmen fra der hvor de har stået opbevaret i potter. Tjek vejret i nogle dage frem og se om der fx er frost i kikkerten. Sørg for at vande omkring nye planter da de skal hjælpes på vej. Du kan også udplante i en ekstra næringsrig jord for at styrke plantens tilvænning.
* overvej om dine planter matcher i behov. Nogle planter dræner jorden for vand og efterlader resten uden vand. Piletræer er kendt for netop at dræne jorden. Det samme har jeg vist hørt om troldhassel som jeg selv har.
Jeg kan ikke komme på flere tanker. Held og lykke.
Hængepil ville jeg nok undgå. De drikker rigtig meget vand, så du skal vande en del i starten og du risikerer at de tager vand fra de andre planter. Nåletræer kan du derimod godt få. De findes i rigtig mange størrelser, så du kan sagtens finde et, der ikke bliver stort. Ellers kan paradisæbler være smukke træer, som heller ikke bliver så store.
Til skyggebedet er hosta også et hit. De fleste sorter elsker skygge og de fås i flere højder.
Du finder ud af hvad de forskellige planter kan ved at google dem og du kan ikke regne med at alle planter i et havecenter er hårdføre. De sælger også sommerblomster og planter til drivhus og udestue.
Jeg kan personligt overhovedet ikke overskue at bare tage i et havecenter. Jeg skal helst have en ide om en plan. Så jeg bruger en masse tid hjemme foran computeren til at planlægge og sortere, så jeg nogenlunde ved hvad jeg vil have og som jeg går efter. Jeg har, i øvrigt, købt rigtig mange stauder, buske og træer på nettet og fået dem leveret med fragtmand og det har fungeret fint.
Vand i haven er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg gravede simpelthen en lille havedam og smed noget damfolie i og plantede en del planter. Det er en naturdam eller som englænderne kalder det en wildlifepond. Vi har ikke et tilsvarende udtryk på dansk.
Husk også at sætte nogle løg her til efteråret. De første små forårsblomster er mad til bierne på en årstid, hvor der ikke er meget andet.
Hvis jeg husker på det der blev skrevet og opdutted herinde, i en nylig stolpe, så er svaret: ukrudt og vilde blomster, i biodiversitetens navn og for insekterne skyld.
De to ting du absolut skal holde dig fra, er: græs og ukrudtsfjerner.
Hvis du er overvældet, så brug den er første sæson på at se hvad der kommer frem fra forrige ejer, og så brug vinteren til at finde inspiration og planlægge. Tjek fx ressourcer for Vild med Vilje, Skovhaver, osv.
Hvad med bærbuske, krydderurter, blomster til buketter (fx vilde og insektvenlige arter), eller anden høst?
Du kan plante en dværggran/dværgfyr, hvis du gerne vil have gran som passer til en mindre have.
Vent et år og se hvad der kommer op og noter det ned. Plantekasser og potter kan du starte med.
Jeg vender tilbage til den her tråd senere, da min store passion i livet her have.
Men jeg vil bare gerne nå at sige, at jeg synes du skal plante en hvidtjørn som træ. Fortæl planteskolen, at den skal bruges som solitær træ.
Hvidtjørn er et virkelig smukt træ året rundt med en flot vækstform (og fornuftig vækst) – og det passer perfekt til små haver.
Stort tillykke med haven
Jeg ville vente et år og se hvad der rent faktisk kommer i haven…
Tillykke med din nye have! Her er nogle idéer og inspiration til dig:
For et vildt udtryk med masser af blomster og tiltrækning af bier kan du plante følgende blomster: lavendel, valmuer, kornblomster, stokroser, sommerfuglebuske og asters.
Til mindre træer, der ikke bliver for store, kan du overveje japanske ahorntræer, japanske kirsebærtræer eller dværgfyrretræer.
Det skyggefulde hjørne er perfekt til bregner, hostaer, liguster og elletræer, som trives i skyggefulde områder.
Hvis et plateau eller en miniature havedam er uden for dit budget, kan du opnå en lignende effekt ved at oprette niveauer med sten eller træstammer, hvor du kan plante forskellige blomster og buske.
Cementblomsterkasserne kan males i flotte farver og bruges som kreative plantekasser eller ophængt på væggen som en form for vertikal have.
Når det kommer til at vælge planter, skal du kigge efter oplysninger om deres hårdførhed og klimakrav. Planteskoler og havecentre plejer at tilbyde planter, der passer til det lokale klima, men det er altid en god idé at dobbelttjekke. Generelt er de fleste planter, der kan plantes udendørs i Danmark, hårdføre og kan klare vinteren.
Okay. Din have ser spændende ud, men jeg ville alligevel straks gå i gang med at lave en plan for at få pensioneret “cementblomsterkasserne”.
**ønske om træer:**
Jeg har tidligere foreslået hvidtjørn, og det forslag holder jeg fast i. Vælg Crataegus MonogynaHvis du gerne vil have et nåletræ, der ikke bliver for stort, kan du overveje en af to løsninger: a) pinus mugo (fransk bjergfyr) eller b) taxus bacatta (taks). Taks er giftig, men tilgengæld enorm flot og et af de nemmeste træer i verden. Det vokser ikke så langsomt, som folk påstår, så længe du ikke beskærer det. Taks er især nem fordi den er meget tæt på ligeglad med lysforhold. Den må bare ikke soppe i vand over længere.
Derudover vil jeg gerne anbefale et lidt større træ, der ikke skygger særlig meget – almindelig røn. Super, super flot. og nem.
**Planter/stauder**
Jeg vil forelså to ting; først og fremmest vil jeg forsøge at plante en masse løgplanter ud her i efteråret. Løgplanter er flotte. Intet slår næsten symbolikken i en vintergæk, der skaber håb om bedre tider. Så gør det. Derudover vil jeg undersøge, hvilke planter, der i forvejen vokser vildt i dit område. Det er fordi, at det er noget nemmere at lykkedes med, hvis du ved, at de fungerer i forvejen. Appen picturethis, der koster 240 kr. om året(ca.), er en virkelig god hjælper.
Linaria vulgaris, dvs. almindelig torskemund er min personlige favorit. Meget nem, meget charmerende., og meget sommeragtig.
**Afslutning**Nej, du kan overhovedet ikke regne med, at alt hvad der sælges i planteskolerne kan stå udenfor.
Spar dig selv en masse penge ved at købe hjemmehørende planter. De er typisk billigere, og de klarer sig næsten altid bedre.
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i din jordbundsforhold, dvs. har du sur eller basisk jord? Er din jord tung eller let? Det er også vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke lysforhold planterne foretrækker.
Jeg har f.eks. lige nu en prunus cerasifera nigra, dvs. blodblomme, til at stå et sted med suboptimale lysforhold, og det betyder, at der ikke kom nogle blomster i år. En kæmpe skam.
Nå, men held og lykke. og god f