Kære ornitologer 🦢En solsort ruger i min cykelkurv. Jeg ved, at jeg skal holde mig på afstand osv. sagen er den, at jeg er så bekymret for den og dens æg. Primært går min bekymring på, at et andet dyr kommer og ødelægger æggene, mens den er ude af kurven for at hente føde, eller hvad den nu gør. Kan jeg på nogen måde sikre, at de får fred og ro, eller skal jeg bare krydse fingre for, at alt ender lykkeligt og, at vi om ca. en uges tid har fornøjelsen af et kuld på 4 at kigge til/på.

Link til billeder (Hvis jeg har fået det til at fungere)

https://imgur.com/gallery/QF9YRYK

28 comments
  1. Jeg vil sige kryds fingre. Der er en chance for at solsorten opgiver reden hvis du flytter rundt på den.

    Hvis cyklen står op af en væg eller lignende er det ikke meget mindre sikkert end hvor de normalt vil bygge rede.
    Eventuelt kunne de stille noget yderligere i vejen rundt om cyklen

  2. Det er en nødløsning for en stakkels fugl, der ikke har haft andre muligheder. Normalt vil den lægge æggene i en hæk, en busk eller et tilsvarende beskyttet sted.

    Hvis det kan lade sig gøre kan du prøve at ‘frede’ området, den skal have absolut ro både nu og når de små kommer.

    Desværre er det ikke den eneste trussel mod ungerne. De kan kun leve af regnorm, så hvis ikke vi snart får regn kan forældrene ikke finde mad til dem.

  3. Solsorte er kendt for at have reder mindre smarte steder. De losser også ungerne ud inden de helt er flyveklar.
    Så jeg ville krydse fingre.

  4. Kryds fingre og håb på det bedste. Det ville jeg i hvert fald gøre – og så prøve om ikke jeg kunne undvære min cykel det næste stykke tid.

    Man kunne også være kynisk påpege at, som /u/ZizithZipportak siger, det er et udtryk for, at der ikke var andre redepladser at få. Det må man antage er et udtryk for, at der alligevel er flere solsorte end området kan bære.

  5. Mange solsorte laver reder de så forlader igen for at prøve et andet sted, er du sikker på at din rede er i brug ?

    Jeg har selv haft disse… “har du virkelig valgt det her sted” reder, og de har alle vist sig at være forsøg, da der ingen fugl var til at bruge den… lige nu har jeg en oppe under mit halvtag, totalt gemt bag mit haveskab, men jeg kan høre dem gennem ventilationskanalen de har placeret sig op af, så de får en smule varme derfra

  6. LOL det samme skete for mig engang. Det havde seriøst taget den halvanden dag max, og da jeg kom ned og skulle til at køre en tur, så ser jeg bare en solsort på jorden tæt på med nogle kviste i munden der bare stirrer totalt på mig, som om den har set et spøgelse. Det må ha været déns rede. Sgu en sjov oplevelse

    https://imgur.io/a/jdEXW4o

  7. Jeg ved en solsort rede
    jeg siger ikke mer.
    Den fugl er sgu en spade
    det er klart for enhver.

    FOR CYKLEN SKAL JEG BRUGE
    og tryg det er den ej
    Jeg bygger den en bunker
    så føler jeg mig sej.

    Send Grammy!

  8. Ikke fordi at jeg tror det bliver super relevant, men hver obs. på at det teknisk set er ulovligt at flytte på en rede der er æg i

  9. Man kan ringe 1812 til Vagtcentralen for dyr. Det er også her man henvender sig ved mistanke om vanrøgt, eller hvis et dyr er kørt ned. De har engang hentet en solsorte unge ved mig. Måske de vil hente redden og solsorten, eller om ikke andet yde rådgivning.

  10. Jeg har vinduer ud til noget lavt beplantning/busk halløj. Jeg har set en kæmpe rotte der før… nu kan jeg høre små fugleunger dernede og fugle-mor flyver til og fra med mad.

    Jeg frygter sådan, at der kommer en rotte og æder de små pus😳

  11. Vores skur er også overtaget af en solsort i en kurv der hænger. Der er allerede unger.
    Vi venter på at den flytter ud igen, så må oprydningen af skuret vente :p

  12. Hvert år, når solsorten smider sit første kuld ud af reden, er jeg helt på den anden ende i mit forsøg på at beskytte de forsvarsløse fjerbolde i vores have fra robotplæneklippere og katte. De to sidstnævnte kommer i midlertidig karantæne. Men ak, nogle af dem går altid til og jeg græder hver gang. Er det ikke sådan, at Solsorten altid får to kuld, fordi mange af ungerne dør? Og derfor må det første kuld ud af reden, inden de kan flyve? Men kunne den skøre solsorte-mor da ikke lære, at lave et enkelt kuld, og beholde dem i reden til de kunne flyve 😭

  13. Jeg vil lige slå et slag for natural selection. Naturen er hård, og sådan er det.

    Det er her mor solsort har valgt at ligge sin rede, så det må udspille sig som det nu engang gør.

  14. Jeg havde noget lignende med mit forhjul, jeg holdt øje med den i noget tid og den blev ikke brugt, så nu hygger den sig i hækken og kan måske bruges

Leave a Reply