Tja … Vi kan enten ændre vores måde at leve på, eller vi kan være færre mennesker der lever som vi gør nu.
Covid kunne have hjulpet på klimaforandringerne hvis ikke vi havde vaccineret folk
Når jeg som næsten 30 årig, ikke kan købe et hus eller en lejlighed på minimum 90 m2 i kbh, omegn eller Århus, og skolerne bare sejler fuldstændigt, så er det sådan som det er. Kan ikke se motivation for at sætte børn i verden, der kommer til at få dårligere levevilkår end jeg har.
Edit: stavefejl
Nej. Vi kan ikke håbe og tro os ud af sen-kapitalistisk grådighed. Fra nu er det en konkurrence om hvem der får råd til den største bunker.
>”Jeg er nu 58 år og var selv ung i 1980’erne. Dengang knyttede tvivlen om fremtiden sig til forurening og problemer som syreregn og radioaktiv forurening fra atomkraft. Få var dengang bevidste om drivhusgasser og global opvarmning. Men fældning af regnskoven og hvalers og andre dyrs uddøen som følge af menneskers ekspansion, stod allerede dengang tydeligt som en skræmmende og åbenlyst ikkebæredygtig udvikling.
>
>Allerede dengang måtte man spørge sig selv, hvor længe udviklingen kunne blive ved, før den ville gøre verden til et dårligt sted at vokse op for fremtidige generationer. Det var tydeligt også for vores generation, at den eksponentielle vækst i verdens befolkningstal måtte stoppes for at bremse ødelæggelserne af miljø og natur.
>
>Jeg var derfor som ung meget i tvivl, om det var forsvarligt at bringe børn ind i en verden, der så ud, som den gjorde, og udviklede sig så skævt. Det var ikke en selvfølge for mig, at jeg kunne tillade mig det – hverken over for miljøet eller over for børnene.”
(…)
>”Kriserne ville naturligvis løse sig selv med tiden, hvis ingen fik børn. Og hvis de alligevel ikke kan løse sig selv, ville der så ikke være nogen af os homo sapiens til at fortvivles over det. Den tanke er ikke alene for radikal for mig og de fleste andre. Den ignorerer også den forbandede pligt, vi mennesker har til at prøve at få repareret, hvad vi har ødelagt.
>
>Pligt til at lære vores børn, hvordan de skal tage hånd om naturen og om jordklodens klima og miljø. Pligt til at støtte vores børn, når de fortvivles og kæmper med den verdensorden, de har arvet. Og pligt til at forstå, at mange af vores børn bliver vrede over at føle sig nødsaget til selv at fravælge at få børn på grund af den krise, vi har placeret på deres skuldre. Og pligt til at forstå og acceptere, at vi ikke bare kan regne med at blive bedsteforældre”
Der er naturligvis ingen, der skal tvinges til at have børn, og ligeledes skal bekymringerne for ens børns fremtid i skyggen af klimakrisen heller ikke bagatelliseres, da det som sådan er en helt reel bekymring.
Det er dog et problem, at denne frygt gribes af kræfter, der ikke ønsker at skabe de nødvendige, strukturelle ændringer, der skal til, for at vi kan mindske vores udledning og massive overforbrug, men i stedet vender frygten for klimakrisen mod individet, og dermed også ansvaret for klimakrisen på individet. I stedet for at kritisere vores fordeling af ressourcer og måde at producere, kritiseres nu det basalt, fundamentale, universelle, menneskelige fænomen at reproducere.
Enten bliver der i neomalthusianismens ånd vulgært argumenteret for, at børn er skadelige for klimaet, idet to mennesker naturligvis udleder mere end ét, eller så kammer det over i decideret antinatalisme, hvor det bliver selve menneskelivet, der bliver set som et problem.
Begge dele er dybt problematiske, da det fravrister os evnen til at kunne gøre noget fundamentalt ved vores situation. Det indgyder en defaitisme i os og gør os impotente i kampen for menneskets udvikling. Det individualiserer problematikker, der aldrig har været eller kan blive individets kamp alene. Det opretholder status quo. I stedet for at kigge på, hvordan vi kan gøre jorden til et bedre sted at få børn, så lægges al ansvar på individets skuldre med parolen om, at man også bare kan lade være med at få dem, hvis ikke man kan lide lugten i bageriet.
Samtidig har det nogle enormt uheldige sociale konsekvenser og implikationer, når vi som samfund dyrker tanken om, at vi ikke kan tillade os at sætte børn i verden, eftersom vi har oparbejdet et ideal om, at et barneliv, og menneskeliv generelt, kun kan være godt, hvis det eksisterer under en vis række materielle omstændigheder, der har været karakteristisk for den danske, og vestlige, middelklasse fra 1960’erne og frem.
Det giver for det første ikke mening i et bredere, historisk perspektiv, og for det andet betyder det i takt med stigende inflation, forringelse af velfærden, mindre lønninger, høje huspriser etc., at der alt andet lige bliver færre og færre mennesker, der tænker, at de kan give børn en tilværelse, der er tålelig.
Børn skal selvfølgelig heller ikke tilvælges ud fra, hvad den borgerlige stat har brug for af menneskelige ressourcer, men fordi det er et grundlæggende, menneskeligt vilkår at få børn, og at der skal være plads til det i menneskets liv, hvis det er det, man ønsker. Det skal vi ikke problematisere.
I denne dag og tid? Så gør det dog mere fordelagtigt, mand!!! Vi er fandme klar til at skide det ene kneppeaffald ud efter det andet, men det kan vi jo ikke, når vi bor i et samfund, mand !!111!1!!1!
Idk man, jeg vil ikke have børn bare fordi jeg ikke rigtig kan lide børn. Og derudover kan jeg knap nok tage vare på mig selv – det har absolut intet med krisen at gøre. Men man skal da ikke bare få børn fordi nogle mener det er den eneste håb vi har for en fremtid. Man skal vitterligt kunne have råd til at få børn, for ellers er det en træls fremtid for alle involveret.
Den måde folk kigger på mig når jeg siger jeg ikke vil have børn lol
>Hvis ingen får børn, er der mindre at kæmpe for. Kun få kan nok mønstre samme engagement for koralrev og regnskove, som de kan for fremtidige generationer.
Ahh ja, kombinationen af øgede krav til økonomisk stabilitet, mange timer brugt på at være der for sine børn, samt bekymringer for om der stadig er et velfærdssamfund når de børn bliver store, er selvfølgelig hvad mennesker, der i forvejen er pressede, har brug for, for at kæmpe endnu mere for klimaet.
Oversættelse: Vi har brug for flere arbejdere så samfundets top kan blive ved med at blive rigere. Og lad endeligt være med at tro at livet kan være mere end bare børn, hus, og bil.
1) Decentraliser Danmark igen, så der kommer liv og arbejdspladser uden for de store byer.
2) Huspriserne falder i storbyerne, og det blive realistisk at bosætte sig i billige uden for storbyerne.
3) Børnefamilier kan købe hus og skabe sig et godt liv i et lokalområde, med natur, cykeltransport til fritidsinteresser, institutioner og arbejdspladser.
4) Forældre får økonomisk råderum til at gå ned i tid, og de får tid til at leve
Så længe det først rigtig bliver et problem når jeg er død. Og hvis det nærmer sig før, så finder jeg selv ud 🫡
Der er en underlig tendens i samfundet, fra forældre og alle andre til at presse folk til at få børn af alle mulige forskellige grunde, lige bortset fra om man rent faktisk har lyst til at få børn.
Synes det er næsten ulækkert når folk siger man skal få børn fordi det er godt for samfundet eller økonomien eller whatever, den ENESTE grund til at få børn skal da være fordi man selv har lyst til det.
Og ligeledes hvis man ikke har lyst til at få børn af enten den ene eller anden grund så er der da absolut ingen der skal prøve at tvinge folk til at få børn.
Børn. En uvurderlig og uundværlig vare i kapitalismen.
Elendige grunde til at få børn:
– Videreføre slægten
– Udleve dine egne drømme gennem dit barn
– Fordi de er søde
– Fordi det er normalt
– Kapitalisme
Ja jeg skal aldrig ha børn og det tror jeg VI er mange der er glade for!
At få børn er en af de vigtigste beslutninger man kan tage; og artiklen undrer sig over hvorfor folk ikke får lige så mange?
Man skal sjovt nok have styr på økonomi, et sted at bo med plads, arbejde, skolegang, tage stilling til måden man vil opdrage sit barn på, folkeskole eller privatskole, tusind andre valg, samt skal man huske på der er en reel chance for dit barn bliver født med en sygdom, udviklingshæmmelse eller anden seriøs lidelse der gør du fuldstændig skal omstrukturere hele dit liv samt nedsætter deres mulighed for et normalt liv.
Rigtig mange mange mennesker får børn for tidligt, eller får børn når de slet ikke er klar eller ansvarlige nok til det. At få børn er det største ansvar man kan have; den tankegang tror jeg ikke særlig mange mennesker virkelig sætter sig ind i.
Som en der lige har fået børn sidste år: man skal fandme ha lyst til det, for det er hårdt. Alle de pligter i havde før i jeres parforhold eksisterer stadig og nu er de ganget med 3, ingen sover og alle råber af hinanden. Til gengæld efter den første tid er overstået så er det nok det bedste jeg har gjort i mit liv og fortryder intet. Når jeg sammenligner mit liv før med nu, føles det bare tomt i sammenligning og ting der var vigtige før er ligegyldige nu. Hvis man har lyst skal man gøre det, men man skal fandme være sikker!
Så skal politikerne måske lige starte med ikke at røvrende os
[deleted]
Jeg tror nu, at journalisten har misforstået det, når han tror, at vi fravælger børn for at redde klimaet – de fleste, jeg kender, fravælger børn, fordi de mener, at det ikke er forsvarligt at bringe børn ind i den verden, vi er på vej til.
“Vores børn og børnebørn kommer til at føre krige over mad og vand”.
Har selv tre og fortryder dem slet ikk men med inflation stigende priser osv så kan jeg godt se at det ikke bliver nemmere økonomisk at få dem med tiden så hvis de vil have flere til livs må pengene os være der og det må staten fandme gå igang med børne penge er en joke når en tur i 365 eller lignede nemt bliver 400-500kr uden at man køber det vilde så der børnehave 3600 plus om måneden med flere børn så jep hvis pengene og overskuddet er der go for it hvis ikk så drop børn de gør bestemt ikke tingene nemmere på nogen måde
Hvad med at fucking sætter priserne og renten og fucking bare alt lidt ned så vi har råd til at få to børn. Fuck det her samfund, og folk der antager at det er fordi vi ikke vil have fem unger rendende ude i haven, men tænk lige på børnesko og institutionspladser og en bakke æg til 35kr fuck…
Det er vildt ubehageligt når nogen stiller sig frem og siger, der skal laves børn til staten. Det har en autoritær og tyrannisk tone og minder mig altid om “The Wall”.
Hmm, nej tak – jeg har aldrig været interesseret, og kommer nok aldrig til at blive det. Jeg har nok selvindsigt (modsat mange andre, der virkelig ikke burde få børn) til at vide, at jeg vil hade det liv der følger med, selvom jeg ville være en fantastisk mor. Kunne godt overveje at adoptere eller være plejeforælder, hvis jeg skulle skifte mening, da jeg ikke kan se hvorfor jeg skal putte nye børn ind i en overbefolket verden – og så har jeg ikke lyst til at fucke min krop op ved at blive gravid og føde (her mener jeg ikke udseendet, men de reelle sundhedsrisici der følger med).
Edit: det kommer nok også af, at jeg ikke er vokset op med en lykkelig kernefamilie, så jeg har ikke et tilhørsforhold til det. Jeg føler allerede jeg har fået taget så meget af mit liv, at jeg ikke vil kunne overskue at skulle dedikere det til en helt anden person. Det siger mig ingenting. Desuden er der mange der får børn, og mener, at de skylder dem noget, eller som ikke havde tænkt over, det var muligt slet ikke at få dem. Eller bruger børn til at give dem mening med livet, fordi de ikke selv kan finde den. Børn bliver et projekt. Det sjove er, at folk ofte kalder barnløse egoistiske, men at få et biologisk barn fordi man bare VIL have en ‘mini-mig’, og fordi de skal opfylde alle mulige krav i ens tilværelse, det er nok den mest egoistiske grund jeg kan tænke mig til <33
eller “hvem skal så besøge dig når du bliver gammel” argumentet …
Jeg skal ikke have børn af følgende grunde i ingen specifik orden:
Jeg har ikke lyst.
Jeg syntes ikke jeg har eller får råd.
Jeg mener ikke jeg er egnet.
Min kæreste og jeg kan ikke fysisk få børn, og skulle ud i komplekse situationer for at få nogen.
Jeg mener der er flere end nok børn allerede, vi behøver ikke lave flere når der er så mange der ikke er givet muligheder for at leve et godt liv.
Det danske samfund støtter ikke længere børn, familie og befolkning i en grad hvor jeg syntes det er værd at risikere at nogen af mine antagelser er korrekte. Jeg kan ikke stole på støtte hvis jeg vitterlig ikke har råd eller ikke er egnet, eller får andre problemer, så vil ikke tage risikoen.
Få børn hvis du gerne vil være forældre punktum
Hvorfor skulle man sætte børn i verden?
Der bliver sparet på børnepasning, der bliver sparet på uddannelser. Tæt på umuligt at få et arbejdsliv til at hænge sammen hvis børn er syge.
Har knap vilje nok til at selv leve, hvorfor skulle jeg tvinge et barn ud i det?
Children are the future, unless we stop them now!
Lol, nej
Tror ikke at verden har brug for flere dumme, grimme og fattige tabere. Så jeg gør min del ved ikke at få børn. 👍
Ingen børn betyder bare at samfundet kollapser under de ældres vægt.
Kollaps af et samfund har sjældent ført til noget godt.
Lol fremtiden er fucked hvorfor skulle Jeg nogensinde give det videre til mine børn
Og ikke på grund af klimaet, men mere at de rige har udslettet middelklassen. Hvis det stod til mig skulle vi have en kraftig omvæltning af magten I danmark.
Har da ellers lige fået at vide af en mand der var gammel nok til at være min far, at det lå i mine gener at få børn🤢 og at jeg skam nok ville få fire og at når jeg bliver ældre vil jeg skifte mening… jeg er 33.. er ret sikker i min sag og sagde så at det kunne jo være at han selv skiftede mening.
Hvis man føler man har ret til at sige til et fuldvoksent menneske at de skifter mening om så vigtig en ting at få børn eller ej, må de sq være klar på at få den smidt tilbage i hovedet.
Er ikke egnet, har ikke råd, gider ikke opgive min nuværende levestil og ikke mindst fritid. Har ikke lyst.
Vil også meget hellere fortryde ikke at få børn, end at fortryde at have fået børn.
Kommentarsporet fra medforældre repræsenterer meget godt hvad jeg også hører IRL.
Og jeg forstår det simpelthen ikke. At få børn har simpelthen været det mest fantastiske, livsbekræftende og smukke jeg har oplevet i det her liv. Jeg nyder det simpelthen i hvert enkelt åndedrag jeg tager!
Når jeg er på arbejde glæder jeg mig bare til at komme hjem til mine skønne unger og dejlige kone. Jeg glæder mig over at jeg skal gå igennem livet med så meget kærlighed rundt om mig. Det har sågar bragt mig meget tættere til mine egne forældre og søskende.
Jeg kunne blive ved med at berette om alt det skønne jeg har oplevet ved at få børn.. ja.. der er da lorte bleer, dårlig nattesøvn og vasketøj i uanede mængder, men altså.. kaffen er varm..
Jeg ved ikke om det er fordi, at min kone og jeg har droppet karriereræset og gået all-in på at skabe bedst mulige vilkår for vores lille familie? Vi var i hamsterhjulet før vi fik børn, men hoppede af, i videst mulig udstrækning. Ja.. vi tjener ikke mange penge, men vi har alt hvad vi skal bruge – samt mere til.
Ha nej, der skal IKKE laves flere børn med det lorte skole system vi har
37 comments
Tja … Vi kan enten ændre vores måde at leve på, eller vi kan være færre mennesker der lever som vi gør nu.
Covid kunne have hjulpet på klimaforandringerne hvis ikke vi havde vaccineret folk
Når jeg som næsten 30 årig, ikke kan købe et hus eller en lejlighed på minimum 90 m2 i kbh, omegn eller Århus, og skolerne bare sejler fuldstændigt, så er det sådan som det er. Kan ikke se motivation for at sætte børn i verden, der kommer til at få dårligere levevilkår end jeg har.
Edit: stavefejl
Nej. Vi kan ikke håbe og tro os ud af sen-kapitalistisk grådighed. Fra nu er det en konkurrence om hvem der får råd til den største bunker.
>”Jeg er nu 58 år og var selv ung i 1980’erne. Dengang knyttede tvivlen om fremtiden sig til forurening og problemer som syreregn og radioaktiv forurening fra atomkraft. Få var dengang bevidste om drivhusgasser og global opvarmning. Men fældning af regnskoven og hvalers og andre dyrs uddøen som følge af menneskers ekspansion, stod allerede dengang tydeligt som en skræmmende og åbenlyst ikkebæredygtig udvikling.
>
>Allerede dengang måtte man spørge sig selv, hvor længe udviklingen kunne blive ved, før den ville gøre verden til et dårligt sted at vokse op for fremtidige generationer. Det var tydeligt også for vores generation, at den eksponentielle vækst i verdens befolkningstal måtte stoppes for at bremse ødelæggelserne af miljø og natur.
>
>Jeg var derfor som ung meget i tvivl, om det var forsvarligt at bringe børn ind i en verden, der så ud, som den gjorde, og udviklede sig så skævt. Det var ikke en selvfølge for mig, at jeg kunne tillade mig det – hverken over for miljøet eller over for børnene.”
(…)
>”Kriserne ville naturligvis løse sig selv med tiden, hvis ingen fik børn. Og hvis de alligevel ikke kan løse sig selv, ville der så ikke være nogen af os homo sapiens til at fortvivles over det. Den tanke er ikke alene for radikal for mig og de fleste andre. Den ignorerer også den forbandede pligt, vi mennesker har til at prøve at få repareret, hvad vi har ødelagt.
>
>Pligt til at lære vores børn, hvordan de skal tage hånd om naturen og om jordklodens klima og miljø. Pligt til at støtte vores børn, når de fortvivles og kæmper med den verdensorden, de har arvet. Og pligt til at forstå, at mange af vores børn bliver vrede over at føle sig nødsaget til selv at fravælge at få børn på grund af den krise, vi har placeret på deres skuldre. Og pligt til at forstå og acceptere, at vi ikke bare kan regne med at blive bedsteforældre”
Der er naturligvis ingen, der skal tvinges til at have børn, og ligeledes skal bekymringerne for ens børns fremtid i skyggen af klimakrisen heller ikke bagatelliseres, da det som sådan er en helt reel bekymring.
Det er dog et problem, at denne frygt gribes af kræfter, der ikke ønsker at skabe de nødvendige, strukturelle ændringer, der skal til, for at vi kan mindske vores udledning og massive overforbrug, men i stedet vender frygten for klimakrisen mod individet, og dermed også ansvaret for klimakrisen på individet. I stedet for at kritisere vores fordeling af ressourcer og måde at producere, kritiseres nu det basalt, fundamentale, universelle, menneskelige fænomen at reproducere.
Enten bliver der i neomalthusianismens ånd vulgært argumenteret for, at børn er skadelige for klimaet, idet to mennesker naturligvis udleder mere end ét, eller så kammer det over i decideret antinatalisme, hvor det bliver selve menneskelivet, der bliver set som et problem.
Begge dele er dybt problematiske, da det fravrister os evnen til at kunne gøre noget fundamentalt ved vores situation. Det indgyder en defaitisme i os og gør os impotente i kampen for menneskets udvikling. Det individualiserer problematikker, der aldrig har været eller kan blive individets kamp alene. Det opretholder status quo. I stedet for at kigge på, hvordan vi kan gøre jorden til et bedre sted at få børn, så lægges al ansvar på individets skuldre med parolen om, at man også bare kan lade være med at få dem, hvis ikke man kan lide lugten i bageriet.
Samtidig har det nogle enormt uheldige sociale konsekvenser og implikationer, når vi som samfund dyrker tanken om, at vi ikke kan tillade os at sætte børn i verden, eftersom vi har oparbejdet et ideal om, at et barneliv, og menneskeliv generelt, kun kan være godt, hvis det eksisterer under en vis række materielle omstændigheder, der har været karakteristisk for den danske, og vestlige, middelklasse fra 1960’erne og frem.
Det giver for det første ikke mening i et bredere, historisk perspektiv, og for det andet betyder det i takt med stigende inflation, forringelse af velfærden, mindre lønninger, høje huspriser etc., at der alt andet lige bliver færre og færre mennesker, der tænker, at de kan give børn en tilværelse, der er tålelig.
Børn skal selvfølgelig heller ikke tilvælges ud fra, hvad den borgerlige stat har brug for af menneskelige ressourcer, men fordi det er et grundlæggende, menneskeligt vilkår at få børn, og at der skal være plads til det i menneskets liv, hvis det er det, man ønsker. Det skal vi ikke problematisere.
I denne dag og tid? Så gør det dog mere fordelagtigt, mand!!! Vi er fandme klar til at skide det ene kneppeaffald ud efter det andet, men det kan vi jo ikke, når vi bor i et samfund, mand !!111!1!!1!
Idk man, jeg vil ikke have børn bare fordi jeg ikke rigtig kan lide børn. Og derudover kan jeg knap nok tage vare på mig selv – det har absolut intet med krisen at gøre. Men man skal da ikke bare få børn fordi nogle mener det er den eneste håb vi har for en fremtid. Man skal vitterligt kunne have råd til at få børn, for ellers er det en træls fremtid for alle involveret.
Den måde folk kigger på mig når jeg siger jeg ikke vil have børn lol
>Hvis ingen får børn, er der mindre at kæmpe for. Kun få kan nok mønstre samme engagement for koralrev og regnskove, som de kan for fremtidige generationer.
Ahh ja, kombinationen af øgede krav til økonomisk stabilitet, mange timer brugt på at være der for sine børn, samt bekymringer for om der stadig er et velfærdssamfund når de børn bliver store, er selvfølgelig hvad mennesker, der i forvejen er pressede, har brug for, for at kæmpe endnu mere for klimaet.
Oversættelse: Vi har brug for flere arbejdere så samfundets top kan blive ved med at blive rigere. Og lad endeligt være med at tro at livet kan være mere end bare børn, hus, og bil.
1) Decentraliser Danmark igen, så der kommer liv og arbejdspladser uden for de store byer.
2) Huspriserne falder i storbyerne, og det blive realistisk at bosætte sig i billige uden for storbyerne.
3) Børnefamilier kan købe hus og skabe sig et godt liv i et lokalområde, med natur, cykeltransport til fritidsinteresser, institutioner og arbejdspladser.
4) Forældre får økonomisk råderum til at gå ned i tid, og de får tid til at leve
Så længe det først rigtig bliver et problem når jeg er død. Og hvis det nærmer sig før, så finder jeg selv ud 🫡
Der er en underlig tendens i samfundet, fra forældre og alle andre til at presse folk til at få børn af alle mulige forskellige grunde, lige bortset fra om man rent faktisk har lyst til at få børn.
Synes det er næsten ulækkert når folk siger man skal få børn fordi det er godt for samfundet eller økonomien eller whatever, den ENESTE grund til at få børn skal da være fordi man selv har lyst til det.
Og ligeledes hvis man ikke har lyst til at få børn af enten den ene eller anden grund så er der da absolut ingen der skal prøve at tvinge folk til at få børn.
Børn. En uvurderlig og uundværlig vare i kapitalismen.
Elendige grunde til at få børn:
– Videreføre slægten
– Udleve dine egne drømme gennem dit barn
– Fordi de er søde
– Fordi det er normalt
– Kapitalisme
Ja jeg skal aldrig ha børn og det tror jeg VI er mange der er glade for!
At få børn er en af de vigtigste beslutninger man kan tage; og artiklen undrer sig over hvorfor folk ikke får lige så mange?
Man skal sjovt nok have styr på økonomi, et sted at bo med plads, arbejde, skolegang, tage stilling til måden man vil opdrage sit barn på, folkeskole eller privatskole, tusind andre valg, samt skal man huske på der er en reel chance for dit barn bliver født med en sygdom, udviklingshæmmelse eller anden seriøs lidelse der gør du fuldstændig skal omstrukturere hele dit liv samt nedsætter deres mulighed for et normalt liv.
Rigtig mange mange mennesker får børn for tidligt, eller får børn når de slet ikke er klar eller ansvarlige nok til det. At få børn er det største ansvar man kan have; den tankegang tror jeg ikke særlig mange mennesker virkelig sætter sig ind i.
Som en der lige har fået børn sidste år: man skal fandme ha lyst til det, for det er hårdt. Alle de pligter i havde før i jeres parforhold eksisterer stadig og nu er de ganget med 3, ingen sover og alle råber af hinanden. Til gengæld efter den første tid er overstået så er det nok det bedste jeg har gjort i mit liv og fortryder intet. Når jeg sammenligner mit liv før med nu, føles det bare tomt i sammenligning og ting der var vigtige før er ligegyldige nu. Hvis man har lyst skal man gøre det, men man skal fandme være sikker!
Så skal politikerne måske lige starte med ikke at røvrende os
[deleted]
Jeg tror nu, at journalisten har misforstået det, når han tror, at vi fravælger børn for at redde klimaet – de fleste, jeg kender, fravælger børn, fordi de mener, at det ikke er forsvarligt at bringe børn ind i den verden, vi er på vej til.
“Vores børn og børnebørn kommer til at føre krige over mad og vand”.
Har selv tre og fortryder dem slet ikk men med inflation stigende priser osv så kan jeg godt se at det ikke bliver nemmere økonomisk at få dem med tiden så hvis de vil have flere til livs må pengene os være der og det må staten fandme gå igang med børne penge er en joke når en tur i 365 eller lignede nemt bliver 400-500kr uden at man køber det vilde så der børnehave 3600 plus om måneden med flere børn så jep hvis pengene og overskuddet er der go for it hvis ikk så drop børn de gør bestemt ikke tingene nemmere på nogen måde
Hvad med at fucking sætter priserne og renten og fucking bare alt lidt ned så vi har råd til at få to børn. Fuck det her samfund, og folk der antager at det er fordi vi ikke vil have fem unger rendende ude i haven, men tænk lige på børnesko og institutionspladser og en bakke æg til 35kr fuck…
Det er vildt ubehageligt når nogen stiller sig frem og siger, der skal laves børn til staten. Det har en autoritær og tyrannisk tone og minder mig altid om “The Wall”.
Hmm, nej tak – jeg har aldrig været interesseret, og kommer nok aldrig til at blive det. Jeg har nok selvindsigt (modsat mange andre, der virkelig ikke burde få børn) til at vide, at jeg vil hade det liv der følger med, selvom jeg ville være en fantastisk mor. Kunne godt overveje at adoptere eller være plejeforælder, hvis jeg skulle skifte mening, da jeg ikke kan se hvorfor jeg skal putte nye børn ind i en overbefolket verden – og så har jeg ikke lyst til at fucke min krop op ved at blive gravid og føde (her mener jeg ikke udseendet, men de reelle sundhedsrisici der følger med).
Edit: det kommer nok også af, at jeg ikke er vokset op med en lykkelig kernefamilie, så jeg har ikke et tilhørsforhold til det. Jeg føler allerede jeg har fået taget så meget af mit liv, at jeg ikke vil kunne overskue at skulle dedikere det til en helt anden person. Det siger mig ingenting. Desuden er der mange der får børn, og mener, at de skylder dem noget, eller som ikke havde tænkt over, det var muligt slet ikke at få dem. Eller bruger børn til at give dem mening med livet, fordi de ikke selv kan finde den. Børn bliver et projekt. Det sjove er, at folk ofte kalder barnløse egoistiske, men at få et biologisk barn fordi man bare VIL have en ‘mini-mig’, og fordi de skal opfylde alle mulige krav i ens tilværelse, det er nok den mest egoistiske grund jeg kan tænke mig til <33
eller “hvem skal så besøge dig når du bliver gammel” argumentet …
Jeg skal ikke have børn af følgende grunde i ingen specifik orden:
Jeg har ikke lyst.
Jeg syntes ikke jeg har eller får råd.
Jeg mener ikke jeg er egnet.
Min kæreste og jeg kan ikke fysisk få børn, og skulle ud i komplekse situationer for at få nogen.
Jeg mener der er flere end nok børn allerede, vi behøver ikke lave flere når der er så mange der ikke er givet muligheder for at leve et godt liv.
Det danske samfund støtter ikke længere børn, familie og befolkning i en grad hvor jeg syntes det er værd at risikere at nogen af mine antagelser er korrekte. Jeg kan ikke stole på støtte hvis jeg vitterlig ikke har råd eller ikke er egnet, eller får andre problemer, så vil ikke tage risikoen.
Få børn hvis du gerne vil være forældre punktum
Hvorfor skulle man sætte børn i verden?
Der bliver sparet på børnepasning, der bliver sparet på uddannelser. Tæt på umuligt at få et arbejdsliv til at hænge sammen hvis børn er syge.
Har knap vilje nok til at selv leve, hvorfor skulle jeg tvinge et barn ud i det?
Children are the future, unless we stop them now!
Lol, nej
Tror ikke at verden har brug for flere dumme, grimme og fattige tabere. Så jeg gør min del ved ikke at få børn. 👍
Ingen børn betyder bare at samfundet kollapser under de ældres vægt.
Kollaps af et samfund har sjældent ført til noget godt.
Lol fremtiden er fucked hvorfor skulle Jeg nogensinde give det videre til mine børn
Og ikke på grund af klimaet, men mere at de rige har udslettet middelklassen. Hvis det stod til mig skulle vi have en kraftig omvæltning af magten I danmark.
Har da ellers lige fået at vide af en mand der var gammel nok til at være min far, at det lå i mine gener at få børn🤢 og at jeg skam nok ville få fire og at når jeg bliver ældre vil jeg skifte mening… jeg er 33.. er ret sikker i min sag og sagde så at det kunne jo være at han selv skiftede mening.
Hvis man føler man har ret til at sige til et fuldvoksent menneske at de skifter mening om så vigtig en ting at få børn eller ej, må de sq være klar på at få den smidt tilbage i hovedet.
Er ikke egnet, har ikke råd, gider ikke opgive min nuværende levestil og ikke mindst fritid. Har ikke lyst.
Vil også meget hellere fortryde ikke at få børn, end at fortryde at have fået børn.
Kommentarsporet fra medforældre repræsenterer meget godt hvad jeg også hører IRL.
Og jeg forstår det simpelthen ikke. At få børn har simpelthen været det mest fantastiske, livsbekræftende og smukke jeg har oplevet i det her liv. Jeg nyder det simpelthen i hvert enkelt åndedrag jeg tager!
Når jeg er på arbejde glæder jeg mig bare til at komme hjem til mine skønne unger og dejlige kone. Jeg glæder mig over at jeg skal gå igennem livet med så meget kærlighed rundt om mig. Det har sågar bragt mig meget tættere til mine egne forældre og søskende.
Jeg kunne blive ved med at berette om alt det skønne jeg har oplevet ved at få børn.. ja.. der er da lorte bleer, dårlig nattesøvn og vasketøj i uanede mængder, men altså.. kaffen er varm..
Jeg ved ikke om det er fordi, at min kone og jeg har droppet karriereræset og gået all-in på at skabe bedst mulige vilkår for vores lille familie? Vi var i hamsterhjulet før vi fik børn, men hoppede af, i videst mulig udstrækning. Ja.. vi tjener ikke mange penge, men vi har alt hvad vi skal bruge – samt mere til.
Ha nej, der skal IKKE laves flere børn med det lorte skole system vi har