“Det er sidstnævnte del af historien, Vestindisk Pakhus, som fra flere sider har været udpeget som en relevant lokalitet til et muligt kolonihistorisk museum, udspringer af. Pakhuset er bygget i 1780-81 til Vestindisk Handelsselskab, som var en virksomhed, der udnyttede Danmarks neutrale status under den britisk-franske krig om Nordamerika til at handle med kaffe.
Selskabet købte kaffe fra spanske og franske plantager i Den Dominikanske Republik og i andet og tredje led på verdensmarkedet. Derimod ejede selskabet ikke selv plantager, handlede ikke med slaver, og kaffedyrkning var der meget lidt af i Dansk Vestindien.
Og det kan ikke via en eneste kilde dokumenteres, at der nogensinde har været en slave fra Dansk Vestindien i Vestindisk Pakhus, selvom det er blevet påstået af blandt andet Kolonihistorisk Center. Med andre ord har Vestindisk Pakhus ikke noget at gøre med hverken dansk kolonihistorie, slavehandlen eller trekanthandelen, men har selvfølgelig en relation til den internationale handel i slutningen af 1700-tallet.”
Udbredt revisionisme og falskhed blandt de aktivister i arbejdsgruppen om et kolonihistorisk museum. Amerikanisering af vores folks historie. Det kommer kun til at blive værre i fremtiden.
Der findes museer om alt muligt. Hvorfor bliver det en “voldsom optagethed”, når det handler om kolonihistorien?
Til den her diskussion er der en virkelig god podcast som gennemgår emnet her:
Det er, og vil altid være, enormt vigtigt at få talt om, og sat ansigt på, historiens ofre. Der er mange der har lidt, og de skal ikke bare skubbes i baggrunden. Det er også vigtigt at vi får lagt fortidens dårlige ideer frem til offentligt skue, så vi kan lære af dem, og så træffe bedre beslutninger fremadrettet.
Når det så er sagt, så vil jeg gerne som kulturhistoriker have lov at sige, at det også er vigtigt, ligesom det er formuleret i overskriften, at det ikke bliver det eneste emne, der diskuteres. Og så er det vigtigt at man ikke selv bliver et offer for en lige dele intellektuel og politisk trend, og kaster sig over alle ny modefænomener, der kommer ud af USA; et samfund der, alt andet lige, både historisk og nutidigt, er radikalt anderledes end vores eget.
Kritisk teori er godt. Kritisk teori kan enormt meget, især når det kommer til at give folk en stemme, der måske ellers var druknet i et virvar af slogans og andre teorier. Men kritisk teori, uanset hvilken tilgang man benytter sig af, er altså ikke en “be-all and end-all”-teori, hvis konklusioner skal betragtes som det absolutte, definitive og endegyldige svar, på enhver kompleks problemstilling. Der er og bliver andre vinkler at anskue tingene fra, og kritisk teori er langt fra at være en holistisk teori, der kan udgøre et fundament i sig selv. Det er populært sagt, at det er nemt at rive ned, men langt sværere at bygge op, og det er korrekt. Fremtidens samfund kan ikke alene bygges omkring at man skal holde sin hvidhed stangen, dæmpe sin maskuline, cis-hetero stemme og holde fingrene fra al kultur, udover landskampe og stegt flæsk med persillesovs, hvis ikke man er del af den gruppe, der har patent på andre udtryk.
Der skal ikke gå politik i maskineriet, og det er aldeles ikke ideologisk motiverede politikere, der bør bestemme, hvordan den akademiske sektor tilgår emnerne. Det er forskerens virke, hvis ikke pligt, at stille spørgsmål og søge svar, og de spørgsmål skal ikke begrænses til at være hvad end Henrik Dahl og lignende typer synes er relevant lige her og nu. Men man skal også passe på, som forsker, at man ikke svigter sit ansvar og glemmer objektiviteten. Der er jo mange, der gerne vil gøre verden til et bedre sted. Men i den process er det vigtigt også at være selvkritisk, kritisk overfor populære strømninger og paradigmer, og, ja, også overfor kritisk teori. Det, den siger, er ikke det sidste der er sagt i den sag.
5 comments
“Det er sidstnævnte del af historien, Vestindisk Pakhus, som fra flere sider har været udpeget som en relevant lokalitet til et muligt kolonihistorisk museum, udspringer af. Pakhuset er bygget i 1780-81 til Vestindisk Handelsselskab, som var en virksomhed, der udnyttede Danmarks neutrale status under den britisk-franske krig om Nordamerika til at handle med kaffe.
Selskabet købte kaffe fra spanske og franske plantager i Den Dominikanske Republik og i andet og tredje led på verdensmarkedet. Derimod ejede selskabet ikke selv plantager, handlede ikke med slaver, og kaffedyrkning var der meget lidt af i Dansk Vestindien.
Og det kan ikke via en eneste kilde dokumenteres, at der nogensinde har været en slave fra Dansk Vestindien i Vestindisk Pakhus, selvom det er blevet påstået af blandt andet Kolonihistorisk Center. Med andre ord har Vestindisk Pakhus ikke noget at gøre med hverken dansk kolonihistorie, slavehandlen eller trekanthandelen, men har selvfølgelig en relation til den internationale handel i slutningen af 1700-tallet.”
Udbredt revisionisme og falskhed blandt de aktivister i arbejdsgruppen om et kolonihistorisk museum. Amerikanisering af vores folks historie. Det kommer kun til at blive værre i fremtiden.
Der findes museer om alt muligt. Hvorfor bliver det en “voldsom optagethed”, når det handler om kolonihistorien?
Til den her diskussion er der en virkelig god podcast som gennemgår emnet her:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-13
Det er med Gunvor Simonsen og Erik Gøbel som rent faktisk er historikere og experter i emnet.
I vikingetiden hentede man trælle i Østeuropa og fra de britiske Øer! Der er mange kilder der bekræfter det! Bl.a. “ en munk i 870 blev så oprørt over at se kristne mennesker til salg i Hedeby, at han solgte alle sine ejendele og personligt købte dem fri.” https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/
Det er, og vil altid være, enormt vigtigt at få talt om, og sat ansigt på, historiens ofre. Der er mange der har lidt, og de skal ikke bare skubbes i baggrunden. Det er også vigtigt at vi får lagt fortidens dårlige ideer frem til offentligt skue, så vi kan lære af dem, og så træffe bedre beslutninger fremadrettet.
Når det så er sagt, så vil jeg gerne som kulturhistoriker have lov at sige, at det også er vigtigt, ligesom det er formuleret i overskriften, at det ikke bliver det eneste emne, der diskuteres. Og så er det vigtigt at man ikke selv bliver et offer for en lige dele intellektuel og politisk trend, og kaster sig over alle ny modefænomener, der kommer ud af USA; et samfund der, alt andet lige, både historisk og nutidigt, er radikalt anderledes end vores eget.
Kritisk teori er godt. Kritisk teori kan enormt meget, især når det kommer til at give folk en stemme, der måske ellers var druknet i et virvar af slogans og andre teorier. Men kritisk teori, uanset hvilken tilgang man benytter sig af, er altså ikke en “be-all and end-all”-teori, hvis konklusioner skal betragtes som det absolutte, definitive og endegyldige svar, på enhver kompleks problemstilling. Der er og bliver andre vinkler at anskue tingene fra, og kritisk teori er langt fra at være en holistisk teori, der kan udgøre et fundament i sig selv. Det er populært sagt, at det er nemt at rive ned, men langt sværere at bygge op, og det er korrekt. Fremtidens samfund kan ikke alene bygges omkring at man skal holde sin hvidhed stangen, dæmpe sin maskuline, cis-hetero stemme og holde fingrene fra al kultur, udover landskampe og stegt flæsk med persillesovs, hvis ikke man er del af den gruppe, der har patent på andre udtryk.
Der skal ikke gå politik i maskineriet, og det er aldeles ikke ideologisk motiverede politikere, der bør bestemme, hvordan den akademiske sektor tilgår emnerne. Det er forskerens virke, hvis ikke pligt, at stille spørgsmål og søge svar, og de spørgsmål skal ikke begrænses til at være hvad end Henrik Dahl og lignende typer synes er relevant lige her og nu. Men man skal også passe på, som forsker, at man ikke svigter sit ansvar og glemmer objektiviteten. Der er jo mange, der gerne vil gøre verden til et bedre sted. Men i den process er det vigtigt også at være selvkritisk, kritisk overfor populære strømninger og paradigmer, og, ja, også overfor kritisk teori. Det, den siger, er ikke det sidste der er sagt i den sag.
Tak, det var alt.