Udover at begræde det kæmpe kulturelle tab det ville være, hvis vi ikke længere har folk, der er kyndige i det sprog, der har domineret og stadig i høj grad dominerer centraleuropæisk kultur, men også i høj grad dansk sprog, kultur og historie, så har skribenten en meget god pointe ift., hvordan vi kan undgå det.
I stedet for at tvinge folkeskoleelever til at terpe grammatik i ét væk og begynde undervisningen med de ‘døde’ elementer af sproget, så bør man sørge for, at de hurtigst muligt kommer til at tale det levende sprog, fx ved at diskutere tysk kultur, historie, politik m.m.
Hvis man konsekvent kvæler forsøget på at åbne munden på fremmedsprog, fordi grammatikken ikke er i skabet, så kvæler man også lysten til at lære sproget. Indretningen af undervisningen bør derfor starte med at opmuntre eleverne til at sige så meget som muligt, og så vil grammatikken efterhånden rette sig på plads, ligesom når folk flytter til udlandet og må lære fremmedsprog gennem praksis.
Det er i øvrigt et princip, man også kunne overføre til de andre fremmedsprog i folkeskolen.
Jeg synes altid der er en skam når debatten om at lære sprog, og andre landes kultur, bliver ramt af argumenter om erhvervslivets interesser … Ja, faktisk synes jeg jo generelt at erhvervslivets interesser bør holdes ude af uddannelsespolitik.
Men som 1. FC Union Berlin-fan ville jeg da være glad for mere af dem i tysktimerne, måske mere Goethe, _Faust_ er oplagt; “_Im Anfang war die Tat_,” og mindre “_Durch, Für, Gegen, Ohne, Wieder, Um – kannst du nicht den akkusativ dann bist du wirklich dumm_!”
(Her kan også indsættes en anke imod den undervisning som kan sættes på udenadslære og remse.)
Hvorfor holde liv i et ikke vigtig internationalt sprog, som ikke er vores eget? Der bliver færre og færre, som snakker tysk og flere og flere der snakker engelsk, særligt blandt tyskerne er andelen der kan snakke engelsk stigende.
Min tysklærer på handelsskolen sagde engang, “Tysk er lidt af et detektivarbejde, det er det der gør det så spændende”, det er det jeg primært kan huske fra 4 års tyskundervisning, der nytter jo ikke at lære et sprog hvis man aldrig bruger det.
De tyske turister besøger vist primært i byerne omkring vesterhavet, hvor der i mange virksomheder allerede er et krav om at man kan tale tysk eller er villig til at lære det, så det er mere et lokalt problem efter min mening.
Fortællinger om den enestående tyske kultur er meget fine, men kulturen ville jo ikke gå tabt hvis flere af dem lærte engelsk, vi forventer heller ikke at folk i udlandet kan tale dansk (jeg ved godt at Tyskland er meget større end Danmark, men det gør jo ikke den sproglige arrogance bedre)
Tyskfaget er rant af et par problematikker (hvad jeg har observeret).
1) selvom det er et super sprog at kunne i massere af erhverv, så er det ikke integreret på samme måde i pop kultur så man får simpelthen ikke øvet det nok i dagligdagen (engelsk fås gennem internettet, film og gaming). Uden øvelse bliver det noget søgt noget.
2) *Her er jeg meget på udebane da min fagdidaktik er mod de naturvidenskabelige fag*. Måden at lærer et sprog er simpelthen så kedelig. Der går en farlig tid inden sproget er brugbart nok til at være effektivt på en måde mange underviser efter. Det taler ind i debatområdet om at lærer grammarikregler er så bragende kedeligt at folk ikke gider.
3) Jeg har som en del af min karrierer besøgt et utal af skoler og interageret med et utal af undervisere på såvel folkeskole og gymnasie niveau. Unge tysklærer er en ret unik ting at opleve (jeg ved ikke hvor de nyuddannede tysklærer tager hen). En ung tysk mandlig lærer er en enhjørning. Der er et demografi problem. *nej jeg har ikke officiel statistik på det, og kan være mega på afveje for min observation, men efter at have møde flere tusinde lærer, så er det hvad jeg har set. Jeg ved simpelthen ikke hvor de mandlige tysklærer er hvis de findes*.
Ja hvis bare de ikke genopliver min tysklærer, mage til sur gammel genitiv nazist skulle man godt nok lede længe efter!
Komplet spild af tid og energi. Lær engelsk og kom videre i livet.
ITT: Jeg kan både se Marvel-film og spille Fortnite på engelsk, så hvorfor i alverden besvære sig med andre sprog?
Synes hellere man skulle fjerne det og bruge tiden på dansk og matematik.
Hvad med at tyskerne bliver bedre til engelsk i stedet og så kan vi fjerne tysk fra den danske folkeskole?
Synes det er fint at beholde i skolen, men faktum er bare at meget få vil komme til at bruge det. Men i vest og Sønderjylland er det nok meget brugbart og nærmest vigtigt at kunne.
Dog vil jeg tilføje at det nok er vigtigere at lære folk at bruge 10-finger systemet til computeren
AI er her med direkte tale-til-tale oversættelse af sprog. Og vi har først lige åbnet lemmen på klem ift. hvad AI kan.
At undervise børn i tysk er spild af tid, når alle render rundt med en personlig tolk i lommen.
“Jammen, vi underviser stadig i matematik, selvom lommeregneren er opfundet”. Ja, men det er fordi en lommeregner ikke kan bruges, hvis du ikke forstår matematik. Men en AI tolk kan bruges, så snart du kan ét sprog, og matematik er langt mere komplekst end sprog. Der er en grund til at mennesket kommunikerede ca. 10.000 år før matematikken rigtig tog fart.
Vi har igennem lang tid fortalt de unge at naturvidenskabelige fag er nyttige og at sprog er overflødige. Personligt endte jeg med at tro på det og valgte matematisk linje i gymnasiet (ja, det er længe siden). Har lige siden sparket mig selv for det, for jeg endte med at tage fortsætter-tysk til højniveau og det var ikke bare spændende, det har været utrolig nyttigt siden. Til gengæld har jeg glemt absolut alt jeg lærte i matematik og fysik, så i bakspejlet ville jeg sådan ønske at jeg havde brugt den tid på at lære fransk.
Humlen er at naturvidenskabelige fag er nyttige HVIS man ender i en karriere hvor man bygger videre på dem. Ellers er de omtrent så vigtige som oldævl. Sprog derimod er noget man kan bruge ude i det virkelige liv stort set lige meget hvad man ender med at lave. Fremmedsprog har det med at snige sig ind i livet på de særeste steder, selv hvis man ikke direkte arbejder med dem.
Og ja, jeg endte med at holde sådan af tysk fordi jeg netop havde en yngre lærer der ikke lod det hele gå op i kasusbøjning. Vi læste Goethe, så tyske film jævnligt, diskuterede krigen og muren, og var på studietur i Berlin (sammen med et musikhold der ikke kunne tysk, hvilket hjalp os til at se hvor meget vi faktisk havde lært selv hvis vi ikke beherskede durch/für/gengen/ohne/wieder/um)
Tysklærer i folkeskolen her.
Nogle gange er det nyttigt, at vise elevernes forældre, hvad deres unger skal lære i løbet af folkeskolen. Oftest er det er en øjenåbner, for kravene er ændret markant siden deres egen tid i folkeskolen. Til et forældremøde valgte vi at forældrene skulle have en lille smag af, hvordan dansk, matematik og tysk nu engang så ud i en 8. klasse. Jeg kan stadig huske de højlydte og opgivende lyde fra forældrene, da jeg fortalte dem, at de nu skulle igennem 20 min tyskundervisning. Jeg har aldrig mødt så stor modstand og opgivenhed på forhånd fra deres børn, som jeg mødte fra forældrene.
Det er en anekdote, så ikke ligefrem noget videnskabeligt bevis, men jeg har alligevel på fornemmelsen, at det er ok repræsentabelt for hvor lidt befolkningen bredt set egentlig gider det tyske sprog, hvordan det bliver talt ned derhjemme – og hvor glade de fleste sikkert er for, at de ikke skal tale tysk, efter de har forladt skolen.
Så hvis vi har nogen som helst ambition med tyskundervisningen, så tror jeg den starter med, at det er et sprog folk rent faktisk gerne vil lære, og det også er et sprog folk får brug for. Ellers så fortsætter udviklingen, vi er i gang med nu, hvor vi kun bliver ringere og ringere – og vi kunne lige så godt lade være og bruge tiden i skolen på noget andet.
Nu skal det siges, at jeg ikke ligefrem har haft en lige vej til tyskundervisningen. Da jeg blev ansat som lærer på min første folkeskole, var der tre tyskhold med i pakken (hvilket inkluderede en 9. klasse, der endte med at trække skriftlig tysk til eksamen), havde jeg ikke selv talt det siden gymnasietiden. Jeg var meget tydelig omkring mine manglende tyskegenskaber til jobsamtalen, men ledelsen på skolen var ligeglad, da jeg fortalte dem, at jeg nærmest ikke talte sproget. Det er så hamrende svært i dag at ansætte kvalificerede tysklærere, at det ofte er uudannede, der står for undervisningen.
Jeg har så siden hen taget en del FOF-kurser i tysk og taget linjefaget som undervisningsfag og er endt med at syntes, at faget er mega fedt. Men jeg tror heller ikke det hjælper, at det er så svært at ansætte kvalificeret personale, som det er i dag.
Hvis jeg dog kunne få alle de timer af mit liv tilbage, jeg har spildt på at lære tysk… Har ikke sagt et eneste ord på tysk siden jeg stoppede i gymnasiet og kommer aldrig til det.
For mig, handler det om anvendelighed og tid.
Vil jeg bruge 1000 timer af min barndom/ungdom på at lære et sprog, som jeg kun kan snakke med omkring 130 millioner mennesker?Eller vil jeg bruge 1000 timer på at lære engelsk, så jeg kan snakke med næsten alle mennesker?
Det er lidt det samme med sprog såsom japansk, italiensk, osv. Sprogene er åbenlyst brugbare i sig selv. Men vi taler om, at du investerer tid og energi i en niche (både ift. uddannelse og jobmuligheder), fremfor at benytte tiden og energien på at lære noget, som rigtig mange mennesker kan tale.
Og nok det allervigtigste ved denne diskussion er, at vi lever i et land, der er enormt præget af amerikansk kultur. Det er langt nemmere for unge, at sætte sig ind i USA og det engelske sprog end Tyskland og det tyske sprog.
Mange elever har dårlige erfaringer med tysk fra folkeskolen, og derfor vil de hellere starte forfra med et nyt sprog i gymnasiet. Resultatet er at vi har mange spansk-elever.
En tanke jeg har haft i lidt tid er, at man burde begynde med at lære tysk samtidigt med engelsk. Altså, i første klasse. Det ville jeg have elsket
Det et som at I alle sammen misser en vigtig pointe.
Man lærer ikke kun at tale tysk når man får undervisning i tysk.
Man lærer fx en masse grundlæggende ting om hvad sprog overhovedet er. Meget af det mister man ved kun at lære et fremmedsprog (engelsk) og undervisningen i flere forskellige sprog understøtter hinanden (så man bliver fx bedre til engelsk af også at lære tysk). Man får også en dybere forståelse af sit modersmål.
Noget af det smukke ved at lære fremmedsprog er hele den kultur og livsverden man får et indblik i. Der er mange ting man ikke kan oversætte fra det ene sprog til et andet.
Jeg er lykkelig for at jeg selv havde både tysk og fransk. Jeg har aldrig brugt det til videre uddannelse eller arbejde, men det har beriget mit liv på mange måder.
Jo flere forskellige fag man møder i sin skoletid, jo bredere evner får man ud i at tilegne sig viden.
Tysk er et kriminelt spild af vores børns tid.
De 400 timer vi bruger pr barn i folkeskolen kunne være meget bedre brugt på at lære et computersprog som Python eller Javascript.
Der er meget større chance for, at de på et tidspunkt i deres liv for brug for at kunne fortælle en computer hvad den skal gøre på daglig basis, end at kunne læse tyske bøger på originalsprog.
20 comments
Udover at begræde det kæmpe kulturelle tab det ville være, hvis vi ikke længere har folk, der er kyndige i det sprog, der har domineret og stadig i høj grad dominerer centraleuropæisk kultur, men også i høj grad dansk sprog, kultur og historie, så har skribenten en meget god pointe ift., hvordan vi kan undgå det.
I stedet for at tvinge folkeskoleelever til at terpe grammatik i ét væk og begynde undervisningen med de ‘døde’ elementer af sproget, så bør man sørge for, at de hurtigst muligt kommer til at tale det levende sprog, fx ved at diskutere tysk kultur, historie, politik m.m.
Hvis man konsekvent kvæler forsøget på at åbne munden på fremmedsprog, fordi grammatikken ikke er i skabet, så kvæler man også lysten til at lære sproget. Indretningen af undervisningen bør derfor starte med at opmuntre eleverne til at sige så meget som muligt, og så vil grammatikken efterhånden rette sig på plads, ligesom når folk flytter til udlandet og må lære fremmedsprog gennem praksis.
Det er i øvrigt et princip, man også kunne overføre til de andre fremmedsprog i folkeskolen.
Jeg synes altid der er en skam når debatten om at lære sprog, og andre landes kultur, bliver ramt af argumenter om erhvervslivets interesser … Ja, faktisk synes jeg jo generelt at erhvervslivets interesser bør holdes ude af uddannelsespolitik.
Men som 1. FC Union Berlin-fan ville jeg da være glad for mere af dem i tysktimerne, måske mere Goethe, _Faust_ er oplagt; “_Im Anfang war die Tat_,” og mindre “_Durch, Für, Gegen, Ohne, Wieder, Um – kannst du nicht den akkusativ dann bist du wirklich dumm_!”
(Her kan også indsættes en anke imod den undervisning som kan sættes på udenadslære og remse.)
Hvorfor holde liv i et ikke vigtig internationalt sprog, som ikke er vores eget? Der bliver færre og færre, som snakker tysk og flere og flere der snakker engelsk, særligt blandt tyskerne er andelen der kan snakke engelsk stigende.
Min tysklærer på handelsskolen sagde engang, “Tysk er lidt af et detektivarbejde, det er det der gør det så spændende”, det er det jeg primært kan huske fra 4 års tyskundervisning, der nytter jo ikke at lære et sprog hvis man aldrig bruger det.
De tyske turister besøger vist primært i byerne omkring vesterhavet, hvor der i mange virksomheder allerede er et krav om at man kan tale tysk eller er villig til at lære det, så det er mere et lokalt problem efter min mening.
Fortællinger om den enestående tyske kultur er meget fine, men kulturen ville jo ikke gå tabt hvis flere af dem lærte engelsk, vi forventer heller ikke at folk i udlandet kan tale dansk (jeg ved godt at Tyskland er meget større end Danmark, men det gør jo ikke den sproglige arrogance bedre)
Tyskfaget er rant af et par problematikker (hvad jeg har observeret).
1) selvom det er et super sprog at kunne i massere af erhverv, så er det ikke integreret på samme måde i pop kultur så man får simpelthen ikke øvet det nok i dagligdagen (engelsk fås gennem internettet, film og gaming). Uden øvelse bliver det noget søgt noget.
2) *Her er jeg meget på udebane da min fagdidaktik er mod de naturvidenskabelige fag*. Måden at lærer et sprog er simpelthen så kedelig. Der går en farlig tid inden sproget er brugbart nok til at være effektivt på en måde mange underviser efter. Det taler ind i debatområdet om at lærer grammarikregler er så bragende kedeligt at folk ikke gider.
3) Jeg har som en del af min karrierer besøgt et utal af skoler og interageret med et utal af undervisere på såvel folkeskole og gymnasie niveau. Unge tysklærer er en ret unik ting at opleve (jeg ved ikke hvor de nyuddannede tysklærer tager hen). En ung tysk mandlig lærer er en enhjørning. Der er et demografi problem. *nej jeg har ikke officiel statistik på det, og kan være mega på afveje for min observation, men efter at have møde flere tusinde lærer, så er det hvad jeg har set. Jeg ved simpelthen ikke hvor de mandlige tysklærer er hvis de findes*.
Ja hvis bare de ikke genopliver min tysklærer, mage til sur gammel genitiv nazist skulle man godt nok lede længe efter!
Komplet spild af tid og energi. Lær engelsk og kom videre i livet.
ITT: Jeg kan både se Marvel-film og spille Fortnite på engelsk, så hvorfor i alverden besvære sig med andre sprog?
Synes hellere man skulle fjerne det og bruge tiden på dansk og matematik.
Hvad med at tyskerne bliver bedre til engelsk i stedet og så kan vi fjerne tysk fra den danske folkeskole?
Synes det er fint at beholde i skolen, men faktum er bare at meget få vil komme til at bruge det. Men i vest og Sønderjylland er det nok meget brugbart og nærmest vigtigt at kunne.
Dog vil jeg tilføje at det nok er vigtigere at lære folk at bruge 10-finger systemet til computeren
AI er her med direkte tale-til-tale oversættelse af sprog. Og vi har først lige åbnet lemmen på klem ift. hvad AI kan.
At undervise børn i tysk er spild af tid, når alle render rundt med en personlig tolk i lommen.
“Jammen, vi underviser stadig i matematik, selvom lommeregneren er opfundet”. Ja, men det er fordi en lommeregner ikke kan bruges, hvis du ikke forstår matematik. Men en AI tolk kan bruges, så snart du kan ét sprog, og matematik er langt mere komplekst end sprog. Der er en grund til at mennesket kommunikerede ca. 10.000 år før matematikken rigtig tog fart.
Vi har igennem lang tid fortalt de unge at naturvidenskabelige fag er nyttige og at sprog er overflødige. Personligt endte jeg med at tro på det og valgte matematisk linje i gymnasiet (ja, det er længe siden). Har lige siden sparket mig selv for det, for jeg endte med at tage fortsætter-tysk til højniveau og det var ikke bare spændende, det har været utrolig nyttigt siden. Til gengæld har jeg glemt absolut alt jeg lærte i matematik og fysik, så i bakspejlet ville jeg sådan ønske at jeg havde brugt den tid på at lære fransk.
Humlen er at naturvidenskabelige fag er nyttige HVIS man ender i en karriere hvor man bygger videre på dem. Ellers er de omtrent så vigtige som oldævl. Sprog derimod er noget man kan bruge ude i det virkelige liv stort set lige meget hvad man ender med at lave. Fremmedsprog har det med at snige sig ind i livet på de særeste steder, selv hvis man ikke direkte arbejder med dem.
Og ja, jeg endte med at holde sådan af tysk fordi jeg netop havde en yngre lærer der ikke lod det hele gå op i kasusbøjning. Vi læste Goethe, så tyske film jævnligt, diskuterede krigen og muren, og var på studietur i Berlin (sammen med et musikhold der ikke kunne tysk, hvilket hjalp os til at se hvor meget vi faktisk havde lært selv hvis vi ikke beherskede durch/für/gengen/ohne/wieder/um)
Tysklærer i folkeskolen her.
Nogle gange er det nyttigt, at vise elevernes forældre, hvad deres unger skal lære i løbet af folkeskolen. Oftest er det er en øjenåbner, for kravene er ændret markant siden deres egen tid i folkeskolen. Til et forældremøde valgte vi at forældrene skulle have en lille smag af, hvordan dansk, matematik og tysk nu engang så ud i en 8. klasse. Jeg kan stadig huske de højlydte og opgivende lyde fra forældrene, da jeg fortalte dem, at de nu skulle igennem 20 min tyskundervisning. Jeg har aldrig mødt så stor modstand og opgivenhed på forhånd fra deres børn, som jeg mødte fra forældrene.
Det er en anekdote, så ikke ligefrem noget videnskabeligt bevis, men jeg har alligevel på fornemmelsen, at det er ok repræsentabelt for hvor lidt befolkningen bredt set egentlig gider det tyske sprog, hvordan det bliver talt ned derhjemme – og hvor glade de fleste sikkert er for, at de ikke skal tale tysk, efter de har forladt skolen.
Så hvis vi har nogen som helst ambition med tyskundervisningen, så tror jeg den starter med, at det er et sprog folk rent faktisk gerne vil lære, og det også er et sprog folk får brug for. Ellers så fortsætter udviklingen, vi er i gang med nu, hvor vi kun bliver ringere og ringere – og vi kunne lige så godt lade være og bruge tiden i skolen på noget andet.
Nu skal det siges, at jeg ikke ligefrem har haft en lige vej til tyskundervisningen. Da jeg blev ansat som lærer på min første folkeskole, var der tre tyskhold med i pakken (hvilket inkluderede en 9. klasse, der endte med at trække skriftlig tysk til eksamen), havde jeg ikke selv talt det siden gymnasietiden. Jeg var meget tydelig omkring mine manglende tyskegenskaber til jobsamtalen, men ledelsen på skolen var ligeglad, da jeg fortalte dem, at jeg nærmest ikke talte sproget. Det er så hamrende svært i dag at ansætte kvalificerede tysklærere, at det ofte er uudannede, der står for undervisningen.
Jeg har så siden hen taget en del FOF-kurser i tysk og taget linjefaget som undervisningsfag og er endt med at syntes, at faget er mega fedt. Men jeg tror heller ikke det hjælper, at det er så svært at ansætte kvalificeret personale, som det er i dag.
Hvis jeg dog kunne få alle de timer af mit liv tilbage, jeg har spildt på at lære tysk… Har ikke sagt et eneste ord på tysk siden jeg stoppede i gymnasiet og kommer aldrig til det.
For mig, handler det om anvendelighed og tid.
Vil jeg bruge 1000 timer af min barndom/ungdom på at lære et sprog, som jeg kun kan snakke med omkring 130 millioner mennesker?Eller vil jeg bruge 1000 timer på at lære engelsk, så jeg kan snakke med næsten alle mennesker?
Det er lidt det samme med sprog såsom japansk, italiensk, osv. Sprogene er åbenlyst brugbare i sig selv. Men vi taler om, at du investerer tid og energi i en niche (både ift. uddannelse og jobmuligheder), fremfor at benytte tiden og energien på at lære noget, som rigtig mange mennesker kan tale.
Og nok det allervigtigste ved denne diskussion er, at vi lever i et land, der er enormt præget af amerikansk kultur. Det er langt nemmere for unge, at sætte sig ind i USA og det engelske sprog end Tyskland og det tyske sprog.
Mange elever har dårlige erfaringer med tysk fra folkeskolen, og derfor vil de hellere starte forfra med et nyt sprog i gymnasiet. Resultatet er at vi har mange spansk-elever.
En tanke jeg har haft i lidt tid er, at man burde begynde med at lære tysk samtidigt med engelsk. Altså, i første klasse. Det ville jeg have elsket
Det et som at I alle sammen misser en vigtig pointe.
Man lærer ikke kun at tale tysk når man får undervisning i tysk.
Man lærer fx en masse grundlæggende ting om hvad sprog overhovedet er. Meget af det mister man ved kun at lære et fremmedsprog (engelsk) og undervisningen i flere forskellige sprog understøtter hinanden (så man bliver fx bedre til engelsk af også at lære tysk). Man får også en dybere forståelse af sit modersmål.
Noget af det smukke ved at lære fremmedsprog er hele den kultur og livsverden man får et indblik i. Der er mange ting man ikke kan oversætte fra det ene sprog til et andet.
Jeg er lykkelig for at jeg selv havde både tysk og fransk. Jeg har aldrig brugt det til videre uddannelse eller arbejde, men det har beriget mit liv på mange måder.
Jo flere forskellige fag man møder i sin skoletid, jo bredere evner får man ud i at tilegne sig viden.
Tysk er et kriminelt spild af vores børns tid.
De 400 timer vi bruger pr barn i folkeskolen kunne være meget bedre brugt på at lære et computersprog som Python eller Javascript.
Der er meget større chance for, at de på et tidspunkt i deres liv for brug for at kunne fortælle en computer hvad den skal gøre på daglig basis, end at kunne læse tyske bøger på originalsprog.