“Det er beskæmmende, at vi i et samfund som Danmark har så mange
mennesker gående rundt med en rigtig god begavelse, måske endda en
begavelse over normalområdet, folk som har mellemlange eller lange
uddannelser, men som ikke kan bruges. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke
kan hjælpe hinanden med at finde de områder, hvor de her mennesker kunne
passe ind, siger Mette Marklund.”
Problemet er lidt at mange autister kan være absurd hæmmet pga. deres overfølsomhed for div. ting, lys, lyd, berøring, sociale interaktioner, etc. De gør dem utrolig nemt overbelastet og der kan være rigtig meget sygdom i sammenhæng med diagnosen. Mange går langt nemmere ned med stress, angst og depression. Kender mange (og mange eksempler) på autister som er “højt funtionelle”, længerevarende uddannelse, familie, etc., men som ikke kan varetage et job. Bare det at eksistere i det miljø er for høj en stress faktor på alle parametre at de ikke kan kapere det.
Man kunne påpege at arbejdspladserne bare være mere fleksible, mangfoldige, etc., men det er altså en ordentlig mundfuld at skulle håndtere sådanne behov. Det er langt langt nemmere at hyre “neurotypisk” person i stedet for.
Kommunen har så prøvet at etablere Fleksjobs muligheder, men det betyder oftest bare (ud fra hvad jeg erfarer) at individer som kan arbejde og gerne vil arbejde afvises ved døren, da de kommer gående med et stort skrigende skilt som siger “Jeg er ikke normalt funktionel” – hvilket er så ærgerligt da autister oftest outperformer alle når det kommer til deres sær-interesse områder.
DTU som ét eksempel er jo nærmest en cesspool af autister, i hvert fald i IT kvadranten (hvor jeg selv er .. og er også mild autist).
Ud fra hvad jeg har observeret ser det ud til at størstedelen af dem som ender i gruppen “højt funktionel” uden et arbejde er fordi det først opdages når de knækker som 25-30 årige. De har gået hele deres liv med autisme uden nogen opdagede det og derfra kan de så se frem til en kronisk nedsættelse i deres funktion, kendt som “Autistic Burnout”. Flere ender bl.a. på førtidspension efter måske 5 års forsøg på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er super ærgerligt ..
Det viser sig at rigtig mange autister er nogle snedige sataner som gemmer sig rigtig godt (Autistic Masking) uden at de selv ved det. Psykiatrien var slet ikke klar over det stod sådan til før for ca. 15 år siden. Også derfor man føler der gives ADHD og Autisme diagnoser i et opskruet tempo – man var slet ikke klar over der var så mange som gik rundt med det.
Vi har brug for et arbejdsmarked som er mere rummeligt, alt for mange mennesker tabes på gulvet. Det er dyrt menneskeligt og samfundsmæssigt.
Jeg er selv højt maskende autist med lang videregående uddannelse og erhvervserfaring, men det er endnu ikke lykkedes at finde et sted hvor der tages hensyn, så jeg ikke er på totalt overarbejde. Jeg er kronisk overbelastet og frygter at ende et sted hvor jeg ikke kan blive på arbejdsmarkedet. Jeg er ved at give op på at livet er noget der kan lade sig gøre for mig.
Fedt at offentlige institutioner endelig ser lyset.
Følger pt. Mathias fra Gladteknik på LinkedIn.
Det er ham der har stablet en virksomhed op, baseret på neuroAtypiske ansatte:
Som 37 årig venter jeg stadig på arbejde finde et område hvor min autisme er en fordel, indtil nu har det ikke ført til andet end sociale problemer og manglende evne til at gennemføre en uddannelse eller passe et arbejde.
4 comments
“Det er beskæmmende, at vi i et samfund som Danmark har så mange
mennesker gående rundt med en rigtig god begavelse, måske endda en
begavelse over normalområdet, folk som har mellemlange eller lange
uddannelser, men som ikke kan bruges. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke
kan hjælpe hinanden med at finde de områder, hvor de her mennesker kunne
passe ind, siger Mette Marklund.”
Problemet er lidt at mange autister kan være absurd hæmmet pga. deres overfølsomhed for div. ting, lys, lyd, berøring, sociale interaktioner, etc. De gør dem utrolig nemt overbelastet og der kan være rigtig meget sygdom i sammenhæng med diagnosen. Mange går langt nemmere ned med stress, angst og depression. Kender mange (og mange eksempler) på autister som er “højt funtionelle”, længerevarende uddannelse, familie, etc., men som ikke kan varetage et job. Bare det at eksistere i det miljø er for høj en stress faktor på alle parametre at de ikke kan kapere det.
Man kunne påpege at arbejdspladserne bare være mere fleksible, mangfoldige, etc., men det er altså en ordentlig mundfuld at skulle håndtere sådanne behov. Det er langt langt nemmere at hyre “neurotypisk” person i stedet for.
Kommunen har så prøvet at etablere Fleksjobs muligheder, men det betyder oftest bare (ud fra hvad jeg erfarer) at individer som kan arbejde og gerne vil arbejde afvises ved døren, da de kommer gående med et stort skrigende skilt som siger “Jeg er ikke normalt funktionel” – hvilket er så ærgerligt da autister oftest outperformer alle når det kommer til deres sær-interesse områder.
DTU som ét eksempel er jo nærmest en cesspool af autister, i hvert fald i IT kvadranten (hvor jeg selv er .. og er også mild autist).
Ud fra hvad jeg har observeret ser det ud til at størstedelen af dem som ender i gruppen “højt funktionel” uden et arbejde er fordi det først opdages når de knækker som 25-30 årige. De har gået hele deres liv med autisme uden nogen opdagede det og derfra kan de så se frem til en kronisk nedsættelse i deres funktion, kendt som “Autistic Burnout”. Flere ender bl.a. på førtidspension efter måske 5 års forsøg på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er super ærgerligt ..
Det viser sig at rigtig mange autister er nogle snedige sataner som gemmer sig rigtig godt (Autistic Masking) uden at de selv ved det. Psykiatrien var slet ikke klar over det stod sådan til før for ca. 15 år siden. Også derfor man føler der gives ADHD og Autisme diagnoser i et opskruet tempo – man var slet ikke klar over der var så mange som gik rundt med det.
Vi har brug for et arbejdsmarked som er mere rummeligt, alt for mange mennesker tabes på gulvet. Det er dyrt menneskeligt og samfundsmæssigt.
Jeg er selv højt maskende autist med lang videregående uddannelse og erhvervserfaring, men det er endnu ikke lykkedes at finde et sted hvor der tages hensyn, så jeg ikke er på totalt overarbejde. Jeg er kronisk overbelastet og frygter at ende et sted hvor jeg ikke kan blive på arbejdsmarkedet. Jeg er ved at give op på at livet er noget der kan lade sig gøre for mig.
Fedt at offentlige institutioner endelig ser lyset.
Følger pt. Mathias fra Gladteknik på LinkedIn.
Det er ham der har stablet en virksomhed op, baseret på neuroAtypiske ansatte:
https://www.linkedin.com/in/mathias-gladteknik-as
Som 37 årig venter jeg stadig på arbejde finde et område hvor min autisme er en fordel, indtil nu har det ikke ført til andet end sociale problemer og manglende evne til at gennemføre en uddannelse eller passe et arbejde.