> I en artikel fra Politiken beskriver en 18-årig kvinde sin årelange TikTok-afhængighed. En historie, der satte nogle ting på plads, der længe har rumsteret i mit hoved: Unge mennesker er kun digitalt afhængige, fordi vi har givet dem lov. Det handler ikke om, at vi som forældre ikke laver nok regler om skærmtid i hjemmet. For jeg har endnu ikke været til en middag i selskab med andre forældre, uden det bliver drøftet, hvordan man som forældre håndterer sine børns digitale medieforbrug.
(…)
> Problemet er, at det politiske fokus på børn og unges liv har ligget på skolen. Sådan har det været i årevis. Bedst eksemplificeret i skolereformen, hvor børnenes skoledag blev forlænget markant for at styrke børnenes faglige færdigheder med den konsekvens, at SFO’er og fritidsklubber betalte den største pris ved at have mindre tid til det fritidspædagogiske arbejde med børnene.
(…)
> Så lad os droppe forargelsen over børn og unges medieforbrug. Og lad os droppe diskussionen om skærmregler i hjemmet. I stedet bør vi bygge og understøtte de fællesskaber, der giver de unge alternativer til TikTok-fællesskabet. Lad os vise de unge, at deres fritid betyder noget.
TL;DR: Giv børn muligheder for at dyrke fællesskaber i fritiden fremfor at slå dem oveni hovedet med skærmforbud.
At give bedre alternativer er normalt den bedste måde at ændre vaner på, især med børn.
Boomer-indlæg. TikTok-overforbrug skyldes appens design, der er målrettet direkte til at gøre brugeren afhængig ved at give brugeren så mange dopaminudløsninger på så kort tid som muligt. Med mindre man har lyst til at kaste sig ud i et heftigt crackmisbrug, er der intet der kan måle sig med mængden af dopamin TikTok kan give kontra indsats. Vi er oppe imod en magt, som tapper ind i vores fuldstændigt primære instinkter i hjernen, og det er et seriøst problem. Vi ender som batterier der er fuldstændigt jackwired til AI, mens vi sidder fast i en stol, bliver stopfodret mad fra Wolt mens der kører 9 sekunders fat acceptance videoer i sekvens.
Artikler som disse får mig altid til at tænke på Michael Shøts pointe om at det sku er bemærkelsesværdigt hvor ofte folk ønsker at give skylden eller irettesætte yngre generationer uden nogen selvindsigt om at de selv er en del af problemet.
Det er altid de unge der gør noget for meget, uden så meget som en note om at det er noget vi alle gør.
Eller omvendt?
Altså, den er svær, på mange punkter er der problemer med skolerne som de er nu, men det er også relevant at huske fællesskaber kræver jo noget af dem..for at få den belønning af dopamin.
Tiktok og andet, kan være der konstant, indtil de bliver ‘hærdet’ og så er de ligepludselig bag ud på andre ting fordi de bare har jagtet dopamin.
6 comments
Indlæggets hovedpointer:
> I en artikel fra Politiken beskriver en 18-årig kvinde sin årelange TikTok-afhængighed. En historie, der satte nogle ting på plads, der længe har rumsteret i mit hoved: Unge mennesker er kun digitalt afhængige, fordi vi har givet dem lov. Det handler ikke om, at vi som forældre ikke laver nok regler om skærmtid i hjemmet. For jeg har endnu ikke været til en middag i selskab med andre forældre, uden det bliver drøftet, hvordan man som forældre håndterer sine børns digitale medieforbrug.
(…)
> Problemet er, at det politiske fokus på børn og unges liv har ligget på skolen. Sådan har det været i årevis. Bedst eksemplificeret i skolereformen, hvor børnenes skoledag blev forlænget markant for at styrke børnenes faglige færdigheder med den konsekvens, at SFO’er og fritidsklubber betalte den største pris ved at have mindre tid til det fritidspædagogiske arbejde med børnene.
(…)
> Så lad os droppe forargelsen over børn og unges medieforbrug. Og lad os droppe diskussionen om skærmregler i hjemmet. I stedet bør vi bygge og understøtte de fællesskaber, der giver de unge alternativer til TikTok-fællesskabet. Lad os vise de unge, at deres fritid betyder noget.
TL;DR: Giv børn muligheder for at dyrke fællesskaber i fritiden fremfor at slå dem oveni hovedet med skærmforbud.
At give bedre alternativer er normalt den bedste måde at ændre vaner på, især med børn.
Boomer-indlæg. TikTok-overforbrug skyldes appens design, der er målrettet direkte til at gøre brugeren afhængig ved at give brugeren så mange dopaminudløsninger på så kort tid som muligt. Med mindre man har lyst til at kaste sig ud i et heftigt crackmisbrug, er der intet der kan måle sig med mængden af dopamin TikTok kan give kontra indsats. Vi er oppe imod en magt, som tapper ind i vores fuldstændigt primære instinkter i hjernen, og det er et seriøst problem. Vi ender som batterier der er fuldstændigt jackwired til AI, mens vi sidder fast i en stol, bliver stopfodret mad fra Wolt mens der kører 9 sekunders fat acceptance videoer i sekvens.
Artikler som disse får mig altid til at tænke på Michael Shøts pointe om at det sku er bemærkelsesværdigt hvor ofte folk ønsker at give skylden eller irettesætte yngre generationer uden nogen selvindsigt om at de selv er en del af problemet.
Det er altid de unge der gør noget for meget, uden så meget som en note om at det er noget vi alle gør.
Eller omvendt?
Altså, den er svær, på mange punkter er der problemer med skolerne som de er nu, men det er også relevant at huske fællesskaber kræver jo noget af dem..for at få den belønning af dopamin.
Tiktok og andet, kan være der konstant, indtil de bliver ‘hærdet’ og så er de ligepludselig bag ud på andre ting fordi de bare har jagtet dopamin.