Måske er problemet ikke, at der ikke bliver bygget nok boliger, men at det er umuligt at bygge de boliger der søges pga kommuneplaner og omkostninger bla til køb af jord og lønninger.
Jeg bruger 71% af min disponible indkomst på husleje.
Det er fedt at være på SU.
“Jeg kan ikke se problemet,” udtaler repræsentant for virksomhed der tjener kassen på boligmarkedet.
Problemet er måske at alt de nye lort de bygger koster 20,000 om måneden? Hvis du vil ned under 8 så skal du bo i et skab i en faldefærdig lejlighed.
Hvorfor kan vi ikke bygge studie-lejligheder men bare lad være med at kalde dem studie-lejligheder? Jeg vil gerne have sådan en til 4k om måneden. Jeg kan godt bo på 35sqm, men det må jeg ikke da jeg ikke er studerende. Ok, nice. Godt. Fantastisk. Så må jeg jo bare sende halvdelen af min indkomst videre til en person jeg aldrig har mødt så jeg kan bo på et loft.
Det er helt klart værd at følge med i det svenske boligmarked.
SBB credit rating sat ned til “Junk”. Spændende at se hvilken effekt det kommer til at have på markedet, og dermed Catena, Fastighets, og Fabege. SBB bonds er sat op 1.000bp på alle tenors, dvs. stor sandsynlighed for konkurs.
Huspriser nede 20% på 1 år i gennemsnit. Sverige har haft en af verdens største prisstigninger på boligmarkedet. Mange nye købere har nu negativ egenkapital, og 60% af nye købere har variabelt lån.
Bankerne er fortsat ramte og er risikoaverse, så likviditet er meget svært at skaffe for fondene, som prøver at skaffe kapital til deres $41bn gæld der udløber løbende de næste 5 år (25% i 2023). Eksperter der er 1000 gange klogere end mig sætter vægt på, at det kan have stor effekt på det danske boligmarked.
> Hos Nordea understreger boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann dog, at det slet ikke er alle danskere, der bor urimeligt dyrt.
> Man kan nemlig ofte leje sig ind i en bolig fra før starten af 1990’erne for relativt få penge, hvis man enten står på venteliste noget tid eller har et godt netværk.
Men ellers må man ud på ”det fri marked”.
Det om boliger, står på side 5 (6) og Annex 14 på side 58-59 (59-60)
Forskellen på lejere og ejere er meget udtalt (30,3% vs 4,6%) samt singler og par (41,0 vs 9,8)
Forskellen mellem by og land (21,9% vs 10,5%).
Vi har umiddelbart mange single-hustande her til lands.
Jeg tror mange problemer på boligmarkedet, stammer fra at man overså udviklingen mod flere singler og undervurderede befolkningstilvæksten.
[Dreamgruppens befolkningsfremskrivning 2002](https://dreamgruppen.dk/media/9791/r2002_03.pdf), virker f.eks meget pessimistisk i forhold til levealder, (Figur 1) og lidt vel pessimistisk i forhold til fertilitet i de første 20 år af årtusindet (Figur 10). Tabel 3, viser sort på hvidt at de forventede 5,5 mio indbyggere i 2020. Vi var 5,8 mio.
P.S
Hvis Danmark vitterligt er blandt de bedste de bedste i EU i forhold til disabillity employment gap, må det se sort ud andre steder.
Byg mere…
De værste skurke, der er skyld i det her, er Københavnerne der stemmer på politikere, der gør hvad de vil have, og gør det umuligt at bygge mere.
Jeg har sagt det før herinde og jeg siger det igen – statistisk set er Danmark på vej mod afgrunden med de nuværende samfundstrends. Der kræves akutte politiske tiltag og handling og det skal helst ske *nu.* Det kommer selvfølgelig aldrig til at ske, da vi gennem mange årtier har opbygget et lagdelt feudalt samfund med den politiske elite i top og almene borgere som værende fæstebønder. Danmark er – siger jeg igen – udelukkende socialistisk af navn.
EDIT: stavefejl
Der er en grænse for hvor lang tid det problem kan få lov til at eksistere uden at man tager grovfilen frem og trækker en grænse.
En meget stor del af danske sociale problemer afhænger af det her, stress, angst, psykisk sygdom, adgang til arbejdsmarkedet, adgang til at starte familie, trivsel af forhold, fleksibilitet….. Hjemløshed selvfølgelig. Der er mange måder at sige at problemer afhænger af om folk har adgang til bolig og hvor man betaler for at det f.eks. er svært for folk at flytte ud fra krisecentre og det system skal have ekstra midler for at kompensere.
Husker godt den tid jeg boede i Aarhus.
På boligfronten er jeg glad for Sønderjylland
hvis vi bygger mere, så falder efterspørgslen, så falder priserne, det vil skade boligejerne/politikerne, så det skal vi nok ikke regne med 😀
Boligmarkedet er styret af nimbyisme.
Pro tip at fokusere på ens gæld og spare over en mil op gør fucking nada du får aldrig et hus… Fuck dig…. Hilsen banken.
Det glæder mig at jeg ikke er den eneste der blev vred over det lort Lise lukkede ud i den artikel.
Hvornår er det tid til at brænde lortet ned og starte forfra?
Vi er to generationer der aldrig kommer til at have tag over hovedet til rimelige penge hvis det fortsætter
Min kæreste og jeg kommer til at bruge 14,5% af vores disponible indkomst på husleje i en nybygget 3v’er.
Problemet er så bare at det er Sydsjælland… Og vi begge er i job…..
*Og husstandsindkomsten (brutto) er 1,6 mio….*
Jeg forstår ikke resten af Danmark hænger sammen, der skal beskatning på salget af boliger **nu**, så vi kan få banket det marked ned…
Hver gang jeg ser et ungt ægtepar købe hus til 3 mio, så græder jeg en tåre og tænker på hvordan fanden de kan få mad? Kæresten og jeg ønsker det også på et tidspunkt, men vi kigger nemt på 25.000/m afdrag i 15 år?? RIP for folk der har det værre end os….
Jeg er glad for jeg flyttede til Søborg da jeg flyttede hjemmefra. Det var leje, javel, og med el-varme, men som ung var det fedt bare at være flyttet hjemmefra. I Søborg kostede det heller ikke kassen, og det tog ikke lang tid at tage toget eller cyklen ind til Handelshøjskolen (senere CBS).
Senere købte jeg hus i Rødovre, hvilket var billigt, men nu er kommet godt med, så det blev solgt, da jeg ikke ville betale de enorme summer i ejendomsskat, vedligeholdelse, renovation og så videre. Det løb op i beløb, der var helt idiotiske.
Så nu bor jeg på Nordfyn. Ekstremt billigt og med meget plads, lige ud til mark og skov. Så kan jeg tage cyklen, bussen eller bilen ind til Odense eller til København (hvor jeg stadig arbejder, men kun tager over 2 gange om måneden, resten er WFH).
Løsningen for den enkelte er at bo udenfor de store byer. Vi kan ikke ændre de makro-økonomiske faktorer, og det er ikke billige boliger, der bygges i de store byer. Det kunne man så ønske, men så skal det drives af kommunen eller staten, der er ikke penge i det for udlejere. Det tror jeg ikke kommer til at ske, og der er kun den plads, der nu engang er. Der er til gengæld til at betale i mange kommuner rundt om f.x. København indenfor 25 km (cykelafstand).
Mon ikke dette problem kunne løses hvis man satte samme regler for private udlejere, som man gør ved boligforeninger. IANAL, men som jeg har forstået det må de(boligforeninger) ikke trække overskud ud i egen lomme, men det skal i stedet bruges på vedligholdelse og/eller dækning af underfinansiering.
Som jeg husker det kan overskud også bruges til nybyggelse af flere boliger, men det er nok ikke relevant hér.
Det virker til at der er kommet for mange mennesker ind i Danmark på for kort tid som optager alle de “billige” boliger i de større byer. Undre mig over hvad egenligt har gjort det🤔🤔
Jeg er allerede skrevet op til en bolig jeg kunne forestille mig at flytte til når mine børn er flyttet ud.
Jeg har ingen børn endnu, men ventelisten pt. siger “mindst 20 år”, så det er nærmest nødvendigt at være skrevet op allerede.
Jeg ville ønske, de økonomers holdning var satire i bedste rytteri stil.
Jeg er så træt og trist.
Jeg er en af de heldige, i den forstand, at jeg har været skrevet op i et boligselskab siden jeg var 15, i den Vestegnens kommune jeg bor i.
Men jeg nærmer mig de 30, og er altså kun blevet tilbudt en lejlighed én gang, hvor jeg var nummer 42 på listen af hvem, der blev tilbudt den.
Så indtil videre har jeg ventet 15 år på en nogenlunde billig lejlighed (altså noget til under 10-11.000 inkl forbrug, pr måned).
Nogle af boligerne har op til 30 års ventetid, de mindre/billigere står til 10-15 år (men altså ikke i praksis).
Min husstand er lavindkomst, og selv de billige lejligheder jeg er skrevet op til, ville jeg ikke have råd til at bo i uden min partner, der med 15-16.000 udbetalt tjener næsten det dobbelte af mig.
Vi bor pt virkelig billigt, men samtidig småt og under forhold, der overordnet ikke er fantastiske for mig som autist med ADHD, ej heller er de holdbare for min trivsel resten af livet.
Jeg har haft et rigtig svært liv, og på trods af rimelig intelligens, er jeg blevet tabt mellem stole pga mit køn, og de handicap jeg først er blevet diagnosticeret med indenfor det sidste år.
Socialt udsatte generelt, har ingen fucking chance, og de tips der forelægges i artiklen, er så virkelighedsfjerne, at jeg bliver rasende.
Jeg ville trives ved at bo helt alene med min partner ude på landet. I et lille bitte hus med egen have, vi skal ikke bruge så meget.
Men vi kommer aldrig til at blive godkendt til et lån.
Og så er vores muligheder begrænset til, at blive boende i lejeboliger, for det er det eneste sted jeg har en lille fordel (i at være skrevet op).
Suk..
Hel ekstrem misinformation der bliver skrevet og delt i kommentarfeltet. Jesus Christ.
EU bekræftet YIMBY
Hvad med at bedrive housing? På den måde kan man også få fat i en billig bolig.
Er jeg den eneste som syntes at Lise giver Erik CEO Vibes mht. virkelighedsfornemmelse?
Det også virkelig blevet populært at være privat udlejer. De køber flere boligere end de kan bo i, udlejer dem til en ulovlig husleje til studerende, som jo bruger deres SU på huslejen. Udlejere kan derfor købe lejligheder vi andre ikke kan med indirekte statsstøtte endda!
En hyppigt overset faktor i denne ligning er individer og par, som har økonomisk råderum, men alligevel nægter at investere på de givne betingelser. Dette resulterer i en situation, hvor de optager boliger både i form af andelsboliger og almennyttige boliger. Det er beklageligt, for vi har i årevis haft muligheden for at købe en ejendom, og jeg kender mange mennesker, der har haft denne mulighed, men som ikke er villige til at flytte fra København til Kolding for at erhverve noget, der har en betydelig værdi.
Kan huske da vi købte bolig på Amager for ca 12 år siden. Det var nemt at komme ind. Billigt køb af andelsbolig. Lidt før Amagerbro området / ud til strandparken blev det nye IN område.
Vi begyndte efter studieårene og de tidlige 20’erne, at gå mere i job/hjem tilstand. Købte bil og søgte mere natur og ud af storbyens trængsel, når vi endelig havde fritiden til det. Så det blev en beslutning om at søge ud omkring Søhøjlandet i Silkeborg. Det ville ikke være noget problem med jobomlægningen rent geografisk + tættere afstand til familie.
Boligmarkedet gik amok, og vi fik + 100 henvendelser på et døgn via. selvopsat annonce. Vi var nødt til at slette annoncen, samt slukke telefonerne.
Vi havde fået genvurderet andelskronen i foreningen, og kunne komme ud af det med en god profit gevinst. Det endte med en lejlighed ved Amagerbro, byttet ud med 180m2 hus + 20 000 m2 skovgrund, tæt ved Silkeborgskovene, som jeg efterfølgende selv renoverede.
Det forekommer mig fuldkomment vanvittigt, hvordan boligmarkedets dynamik pludseligt kan eksplodere. Vi ville nok ikke kunne komme tilbage til København, i et noget nært forhold som nu. Måske overhovedet ikke, ift. hvor svært det er rent økonmisk i tidligere forholdssammenligninger.
Nu arbejder jeg i en af landets største boligadministrationer, hvor vi har ca. 80 000 almene boliger under taget. Som uddannet håndværker + en årrække som selvstændig, har det været en god omsadling at komme under. Det er et temmeligt sikkert arbejdsmarked. Det undrer man sig egentligt ikke over.
En vinkel der konstant ignoreres af medier, politikere og interesseorganisationer: huspriserne. Ja, lejlighederne i de store byer er dyre. Men det er husene i forstæderne bestemt også. Hvis man som Københavner vil fraflytte sin lejlighed og ud i et kedeligt forstadshus, så skal man for at kunne få et helt almindeligt familiehus meget langt ud.
Der betyder at mange Københavnere bliver boende i deres lejligheder selvom de egentlig gerne ville flytte. Og det presser priserne op i byen – ligesom det presser priserne op, at mange skal bruge provenuet til at finansiere (noget af) et huskøb.
De enorme friværdier som de lidt ældre generationer sidder på i deres forstadshuse er indirekte årsag til et hårdt prispres og et for lavt udbud i byerne – specielt i København. Og hvis der er noget som ikke lader til at være populært, så er det byggeri i forstæderne eller omegnskommunerne.
Så ja, boligsituationen er kritisk og boligmarkedet i uligevægt – men det handler om langt mere end blot at få banket flere billige boliger op i byerne. Det handler om at sikre en boligmasse der følger med efterspørgslen – også udenfor byerne.
Prøv at se på prisudviklingen for at helt banalt parcelhus i et søvnigt hjørne af en storkøbenhavnsk kommune. De huse som helt almindelige familier fra den lavere middelklasse kunne eje i 80’erne og 90’erne. Det er nu lukket land for alle der ikke har friværdi med tidligere bolig og/eller en ret høj indtægt.
Det er et problem at friværdien er blevet så stor en del af pensionsopsparingen hos de store årgange – og der tilmed er en ret høj gæld i mange af boligerne, da politikerne i årtier holdt gang i stærke incitamenter til at finansiere forbrug og investeringer via friværdierne. Det har skabt en massiv modvilje mod enhver politik, der skaber større udbud på boligmarkedet udenfor byerne. Og det fører så indirekte til at flere og flere familier “sidder fast” i lejligheder – ikke nødvendigvis altid entydigt utilfredse, men simpelthen ikke villige til at flytte så langt ud, som de skal for at kunne få en rimelig bolig.
Samtidig har de mange skilsmisser og det stigende antal singler skabt et pres – der blot gør det hele værre. Gamle mennesker, det måske før var flyttet i et lille hus, bliver siddende i et større hus eller i en lejlighed. Osv.
TL;DR – boligmarkedet er ikke kun sygt ift dyre ejerlejligheder i byerne – det er også galt når det handler om familiehuse, og det sidste bidrager til at gøre det første værre.
Vent hvad?! Centralisering er dårligt?! Hvis bare eksperterne havde sagt det de sidste 20 år….
29 comments
Måske er problemet ikke, at der ikke bliver bygget nok boliger, men at det er umuligt at bygge de boliger der søges pga kommuneplaner og omkostninger bla til køb af jord og lønninger.
Jeg bruger 71% af min disponible indkomst på husleje.
Det er fedt at være på SU.
“Jeg kan ikke se problemet,” udtaler repræsentant for virksomhed der tjener kassen på boligmarkedet.
Problemet er måske at alt de nye lort de bygger koster 20,000 om måneden? Hvis du vil ned under 8 så skal du bo i et skab i en faldefærdig lejlighed.
Hvorfor kan vi ikke bygge studie-lejligheder men bare lad være med at kalde dem studie-lejligheder? Jeg vil gerne have sådan en til 4k om måneden. Jeg kan godt bo på 35sqm, men det må jeg ikke da jeg ikke er studerende. Ok, nice. Godt. Fantastisk. Så må jeg jo bare sende halvdelen af min indkomst videre til en person jeg aldrig har mødt så jeg kan bo på et loft.
Det er helt klart værd at følge med i det svenske boligmarked.
SBB credit rating sat ned til “Junk”. Spændende at se hvilken effekt det kommer til at have på markedet, og dermed Catena, Fastighets, og Fabege. SBB bonds er sat op 1.000bp på alle tenors, dvs. stor sandsynlighed for konkurs.
Huspriser nede 20% på 1 år i gennemsnit. Sverige har haft en af verdens største prisstigninger på boligmarkedet. Mange nye købere har nu negativ egenkapital, og 60% af nye købere har variabelt lån.
Bankerne er fortsat ramte og er risikoaverse, så likviditet er meget svært at skaffe for fondene, som prøver at skaffe kapital til deres $41bn gæld der udløber løbende de næste 5 år (25% i 2023). Eksperter der er 1000 gange klogere end mig sætter vægt på, at det kan have stor effekt på det danske boligmarked.
> Hos Nordea understreger boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann dog, at det slet ikke er alle danskere, der bor urimeligt dyrt.
> Man kan nemlig ofte leje sig ind i en bolig fra før starten af 1990’erne for relativt få penge, hvis man enten står på venteliste noget tid eller har et godt netværk.
Men ellers må man ud på ”det fri marked”.
Sikke et life pro tip fra Lise
[Arbejdspapiret som artiklen henviser til](https://economy-finance.ec.europa.eu/system/files/2023-05/DK_SWD_2023_604_en.pdf).
Det om boliger, står på side 5 (6) og Annex 14 på side 58-59 (59-60)
Forskellen på lejere og ejere er meget udtalt (30,3% vs 4,6%) samt singler og par (41,0 vs 9,8)
Forskellen mellem by og land (21,9% vs 10,5%).
Vi har umiddelbart mange single-hustande her til lands.
Jeg tror mange problemer på boligmarkedet, stammer fra at man overså udviklingen mod flere singler og undervurderede befolkningstilvæksten.
[Dreamgruppens befolkningsfremskrivning 2002](https://dreamgruppen.dk/media/9791/r2002_03.pdf), virker f.eks meget pessimistisk i forhold til levealder, (Figur 1) og lidt vel pessimistisk i forhold til fertilitet i de første 20 år af årtusindet (Figur 10). Tabel 3, viser sort på hvidt at de forventede 5,5 mio indbyggere i 2020. Vi var 5,8 mio.
P.S
Hvis Danmark vitterligt er blandt de bedste de bedste i EU i forhold til disabillity employment gap, må det se sort ud andre steder.
Byg mere…
De værste skurke, der er skyld i det her, er Københavnerne der stemmer på politikere, der gør hvad de vil have, og gør det umuligt at bygge mere.
Jeg har sagt det før herinde og jeg siger det igen – statistisk set er Danmark på vej mod afgrunden med de nuværende samfundstrends. Der kræves akutte politiske tiltag og handling og det skal helst ske *nu.* Det kommer selvfølgelig aldrig til at ske, da vi gennem mange årtier har opbygget et lagdelt feudalt samfund med den politiske elite i top og almene borgere som værende fæstebønder. Danmark er – siger jeg igen – udelukkende socialistisk af navn.
EDIT: stavefejl
Der er en grænse for hvor lang tid det problem kan få lov til at eksistere uden at man tager grovfilen frem og trækker en grænse.
En meget stor del af danske sociale problemer afhænger af det her, stress, angst, psykisk sygdom, adgang til arbejdsmarkedet, adgang til at starte familie, trivsel af forhold, fleksibilitet….. Hjemløshed selvfølgelig. Der er mange måder at sige at problemer afhænger af om folk har adgang til bolig og hvor man betaler for at det f.eks. er svært for folk at flytte ud fra krisecentre og det system skal have ekstra midler for at kompensere.
Husker godt den tid jeg boede i Aarhus.
På boligfronten er jeg glad for Sønderjylland
hvis vi bygger mere, så falder efterspørgslen, så falder priserne, det vil skade boligejerne/politikerne, så det skal vi nok ikke regne med 😀
Boligmarkedet er styret af nimbyisme.
Pro tip at fokusere på ens gæld og spare over en mil op gør fucking nada du får aldrig et hus… Fuck dig…. Hilsen banken.
Det glæder mig at jeg ikke er den eneste der blev vred over det lort Lise lukkede ud i den artikel.
Hvornår er det tid til at brænde lortet ned og starte forfra?
Vi er to generationer der aldrig kommer til at have tag over hovedet til rimelige penge hvis det fortsætter
Min kæreste og jeg kommer til at bruge 14,5% af vores disponible indkomst på husleje i en nybygget 3v’er.
Problemet er så bare at det er Sydsjælland… Og vi begge er i job…..
*Og husstandsindkomsten (brutto) er 1,6 mio….*
Jeg forstår ikke resten af Danmark hænger sammen, der skal beskatning på salget af boliger **nu**, så vi kan få banket det marked ned…
Hver gang jeg ser et ungt ægtepar købe hus til 3 mio, så græder jeg en tåre og tænker på hvordan fanden de kan få mad? Kæresten og jeg ønsker det også på et tidspunkt, men vi kigger nemt på 25.000/m afdrag i 15 år?? RIP for folk der har det værre end os….
Jeg er glad for jeg flyttede til Søborg da jeg flyttede hjemmefra. Det var leje, javel, og med el-varme, men som ung var det fedt bare at være flyttet hjemmefra. I Søborg kostede det heller ikke kassen, og det tog ikke lang tid at tage toget eller cyklen ind til Handelshøjskolen (senere CBS).
Senere købte jeg hus i Rødovre, hvilket var billigt, men nu er kommet godt med, så det blev solgt, da jeg ikke ville betale de enorme summer i ejendomsskat, vedligeholdelse, renovation og så videre. Det løb op i beløb, der var helt idiotiske.
Så nu bor jeg på Nordfyn. Ekstremt billigt og med meget plads, lige ud til mark og skov. Så kan jeg tage cyklen, bussen eller bilen ind til Odense eller til København (hvor jeg stadig arbejder, men kun tager over 2 gange om måneden, resten er WFH).
Løsningen for den enkelte er at bo udenfor de store byer. Vi kan ikke ændre de makro-økonomiske faktorer, og det er ikke billige boliger, der bygges i de store byer. Det kunne man så ønske, men så skal det drives af kommunen eller staten, der er ikke penge i det for udlejere. Det tror jeg ikke kommer til at ske, og der er kun den plads, der nu engang er. Der er til gengæld til at betale i mange kommuner rundt om f.x. København indenfor 25 km (cykelafstand).
Mon ikke dette problem kunne løses hvis man satte samme regler for private udlejere, som man gør ved boligforeninger. IANAL, men som jeg har forstået det må de(boligforeninger) ikke trække overskud ud i egen lomme, men det skal i stedet bruges på vedligholdelse og/eller dækning af underfinansiering.
Som jeg husker det kan overskud også bruges til nybyggelse af flere boliger, men det er nok ikke relevant hér.
Det virker til at der er kommet for mange mennesker ind i Danmark på for kort tid som optager alle de “billige” boliger i de større byer. Undre mig over hvad egenligt har gjort det🤔🤔
Jeg er allerede skrevet op til en bolig jeg kunne forestille mig at flytte til når mine børn er flyttet ud.
Jeg har ingen børn endnu, men ventelisten pt. siger “mindst 20 år”, så det er nærmest nødvendigt at være skrevet op allerede.
Jeg ville ønske, de økonomers holdning var satire i bedste rytteri stil.
Jeg er så træt og trist.
Jeg er en af de heldige, i den forstand, at jeg har været skrevet op i et boligselskab siden jeg var 15, i den Vestegnens kommune jeg bor i.
Men jeg nærmer mig de 30, og er altså kun blevet tilbudt en lejlighed én gang, hvor jeg var nummer 42 på listen af hvem, der blev tilbudt den.
Så indtil videre har jeg ventet 15 år på en nogenlunde billig lejlighed (altså noget til under 10-11.000 inkl forbrug, pr måned).
Nogle af boligerne har op til 30 års ventetid, de mindre/billigere står til 10-15 år (men altså ikke i praksis).
Min husstand er lavindkomst, og selv de billige lejligheder jeg er skrevet op til, ville jeg ikke have råd til at bo i uden min partner, der med 15-16.000 udbetalt tjener næsten det dobbelte af mig.
Vi bor pt virkelig billigt, men samtidig småt og under forhold, der overordnet ikke er fantastiske for mig som autist med ADHD, ej heller er de holdbare for min trivsel resten af livet.
Jeg har haft et rigtig svært liv, og på trods af rimelig intelligens, er jeg blevet tabt mellem stole pga mit køn, og de handicap jeg først er blevet diagnosticeret med indenfor det sidste år.
Socialt udsatte generelt, har ingen fucking chance, og de tips der forelægges i artiklen, er så virkelighedsfjerne, at jeg bliver rasende.
Jeg ville trives ved at bo helt alene med min partner ude på landet. I et lille bitte hus med egen have, vi skal ikke bruge så meget.
Men vi kommer aldrig til at blive godkendt til et lån.
Og så er vores muligheder begrænset til, at blive boende i lejeboliger, for det er det eneste sted jeg har en lille fordel (i at være skrevet op).
Suk..
Hel ekstrem misinformation der bliver skrevet og delt i kommentarfeltet. Jesus Christ.
EU bekræftet YIMBY
Hvad med at bedrive housing? På den måde kan man også få fat i en billig bolig.
Er jeg den eneste som syntes at Lise giver Erik CEO Vibes mht. virkelighedsfornemmelse?
Det også virkelig blevet populært at være privat udlejer. De køber flere boligere end de kan bo i, udlejer dem til en ulovlig husleje til studerende, som jo bruger deres SU på huslejen. Udlejere kan derfor købe lejligheder vi andre ikke kan med indirekte statsstøtte endda!
En hyppigt overset faktor i denne ligning er individer og par, som har økonomisk råderum, men alligevel nægter at investere på de givne betingelser. Dette resulterer i en situation, hvor de optager boliger både i form af andelsboliger og almennyttige boliger. Det er beklageligt, for vi har i årevis haft muligheden for at købe en ejendom, og jeg kender mange mennesker, der har haft denne mulighed, men som ikke er villige til at flytte fra København til Kolding for at erhverve noget, der har en betydelig værdi.
Kan huske da vi købte bolig på Amager for ca 12 år siden. Det var nemt at komme ind. Billigt køb af andelsbolig. Lidt før Amagerbro området / ud til strandparken blev det nye IN område.
Vi begyndte efter studieårene og de tidlige 20’erne, at gå mere i job/hjem tilstand. Købte bil og søgte mere natur og ud af storbyens trængsel, når vi endelig havde fritiden til det. Så det blev en beslutning om at søge ud omkring Søhøjlandet i Silkeborg. Det ville ikke være noget problem med jobomlægningen rent geografisk + tættere afstand til familie.
Boligmarkedet gik amok, og vi fik + 100 henvendelser på et døgn via. selvopsat annonce. Vi var nødt til at slette annoncen, samt slukke telefonerne.
Vi havde fået genvurderet andelskronen i foreningen, og kunne komme ud af det med en god profit gevinst. Det endte med en lejlighed ved Amagerbro, byttet ud med 180m2 hus + 20 000 m2 skovgrund, tæt ved Silkeborgskovene, som jeg efterfølgende selv renoverede.
Det forekommer mig fuldkomment vanvittigt, hvordan boligmarkedets dynamik pludseligt kan eksplodere. Vi ville nok ikke kunne komme tilbage til København, i et noget nært forhold som nu. Måske overhovedet ikke, ift. hvor svært det er rent økonmisk i tidligere forholdssammenligninger.
Nu arbejder jeg i en af landets største boligadministrationer, hvor vi har ca. 80 000 almene boliger under taget. Som uddannet håndværker + en årrække som selvstændig, har det været en god omsadling at komme under. Det er et temmeligt sikkert arbejdsmarked. Det undrer man sig egentligt ikke over.
En vinkel der konstant ignoreres af medier, politikere og interesseorganisationer: huspriserne. Ja, lejlighederne i de store byer er dyre. Men det er husene i forstæderne bestemt også. Hvis man som Københavner vil fraflytte sin lejlighed og ud i et kedeligt forstadshus, så skal man for at kunne få et helt almindeligt familiehus meget langt ud.
Der betyder at mange Københavnere bliver boende i deres lejligheder selvom de egentlig gerne ville flytte. Og det presser priserne op i byen – ligesom det presser priserne op, at mange skal bruge provenuet til at finansiere (noget af) et huskøb.
De enorme friværdier som de lidt ældre generationer sidder på i deres forstadshuse er indirekte årsag til et hårdt prispres og et for lavt udbud i byerne – specielt i København. Og hvis der er noget som ikke lader til at være populært, så er det byggeri i forstæderne eller omegnskommunerne.
Så ja, boligsituationen er kritisk og boligmarkedet i uligevægt – men det handler om langt mere end blot at få banket flere billige boliger op i byerne. Det handler om at sikre en boligmasse der følger med efterspørgslen – også udenfor byerne.
Prøv at se på prisudviklingen for at helt banalt parcelhus i et søvnigt hjørne af en storkøbenhavnsk kommune. De huse som helt almindelige familier fra den lavere middelklasse kunne eje i 80’erne og 90’erne. Det er nu lukket land for alle der ikke har friværdi med tidligere bolig og/eller en ret høj indtægt.
Det er et problem at friværdien er blevet så stor en del af pensionsopsparingen hos de store årgange – og der tilmed er en ret høj gæld i mange af boligerne, da politikerne i årtier holdt gang i stærke incitamenter til at finansiere forbrug og investeringer via friværdierne. Det har skabt en massiv modvilje mod enhver politik, der skaber større udbud på boligmarkedet udenfor byerne. Og det fører så indirekte til at flere og flere familier “sidder fast” i lejligheder – ikke nødvendigvis altid entydigt utilfredse, men simpelthen ikke villige til at flytte så langt ud, som de skal for at kunne få en rimelig bolig.
Samtidig har de mange skilsmisser og det stigende antal singler skabt et pres – der blot gør det hele værre. Gamle mennesker, det måske før var flyttet i et lille hus, bliver siddende i et større hus eller i en lejlighed. Osv.
TL;DR – boligmarkedet er ikke kun sygt ift dyre ejerlejligheder i byerne – det er også galt når det handler om familiehuse, og det sidste bidrager til at gøre det første værre.
Vent hvad?! Centralisering er dårligt?! Hvis bare eksperterne havde sagt det de sidste 20 år….