
TL;DR: 488 DKK. Så meget opkræves der for Gratis fragt* på denne ordre.
Det er mildest talt vildledende markedsføring at:
– Der på hvert produkt side står med fed skrift: Gratis fragt*
– Der i indkøbskurven (se billede) står “GRATIS levering til udleveringssted”
– Der i opsummeringen i indkøbskurven (se billede) står Fragt GRATIS” (ingen stjerne denne gang)
Og jo, det står da øverst, med gråt på gråt, at “fragt priser bekræftes i kassen”.
Og hvornår i kassen? Jo, fragt priser *af*kræftens efter man har oprettet sig som bruger, indtastet sine oplysninger, valgt udleveringssted for én vare og har scrolled helt ned til hvor man skal indtaste dine kreditkortoplysninger.
Hvad siger deres kundeservice?
> Grundet denne fragt, er varenes størrelse. Dette har der også stået da du er kommet til kassen, efter at være logget ind. De er desværre for store og har skulle leveres med hjemmelevering. Dette kan du læse mere på vores generelle vilkår.
Men i de generelle vilkår kan jeg ikke læse hvilke produkter der er normale og hvilke er for store. Det fremgår heller ikke på produktets side, udover at der står “Gratis fragt*”.
I min optik, så er det altså stadigvæk vildledende markedsføring – selv med deres generelle vilkår på nethinden.
Jeg kan ikke vælge et gratis udleveringssted, til trods for at indkøbskurven markerer det tydeligt, og jeg kan ikke se hvad fragten koster, førend jeg står med mit betalingskort i hånden.
Man må jo bare finde sig et andet bageri, hvis lugten ikke passer en? Ellos hvad?
5 comments
I min optik, så er din pæl vildledende. Jeg prøver at forstå, og tyde hvad du mener du fra billede og tekst. Men jeg er bange for, at jeg slet ikke kan følge dig.
Hvor står der, at det koster 488 kr mere i fragt, jeg kan ikke se det.
Sådan som jeg læser din forklaring, så er de nød til at arrangere anden transport end til udleveringssted pga, at du har valgt en større vare? Og derfor skal den leveres hjem til dig, og se har gratis fragt til udleveringssted. Hvilket er meget normalt, hvis der skal fragtmand til.
Skulle det her have været et opkald til Ellos kundeservice?
> Men i de generelle vilkår kan jeg ikke læse hvilke produkter der er normale og hvilke er for store. Det fremgår heller ikke på produktets side, udover at der står “Gratis fragt*”.
Men du tænkte ikke selv at en vare på næsten fire meter ville betegnes som “stor”?
Edit: Okay det er en gardinstang, den kan nok justeres ned til omkring to meter. Stadigvæk pænt stort 🤷
Jeg støtter din frustration, jeg syntes heller ikke at det er okay <3
Der er utroligt meget svindel med fragtpriser rundt omkring. Ebay er nogle af de værste jeg har været ude for. Du kan se mange ting mærket med “free worldwide delivery” men når du så kommer til betalingsforløbet koster fragten lige en 150kr alligevel. (Det er Ebay der mærker tingene sådan, ikke sælgeren vel at mærke).
Netbutikker svindler med den slags fordi de ved de kan slippe afsted med det. Hvis bare man laver reglerne kringlede nok, og informerer om det sent nok i forløbet, køber de fleste alligevel.