Det er vel også dybt misforstået at tro, den politik på noget niveau skulle handle om at hjælpe nyuddannede.
Fint indlæg, men dog med en malplaceret kritik. Nedskæringen af dimittendsatsen står vel efterhånden tydeligt frem som det, den i virkeligheden er, nemlig en spareøvelse.
Efter mange års fuldstændigt fejlslagne overakademisering af ungdommen, bl.a. gennem taxametersystemet, står man nu med alt for mange dimittender, der har fået banket ind i hovedet, at universiteterne er den eneste vej frem.
Men Gud ske tak og lov, så betyder det jo, at man står med en masse, potentiel, lækker arbejdskraft på hånden, der kan tvinges ud i det erhvervsliv, der grundet dårlig løn og arbejdsforhold, ikke selv formår at tiltrække medarbejdere.
Jeg synes, det er nobelt, at skribenten har tiltro til, at regeringen har oprigtig interesse i at afhjælpe ledigheden blandt dimittender, men det har den ikke. Reformen har aldrig været andet end en proletarisering af de dimittender, som man selv har været med til at spytte ud i overflod. Det er et håb om, at tilværelsen på dagpenge bliver så skod, at man tager whatever.
Jeg forstår ikke at man ikke forsøger at sprede afslutningen af studierne mere jævnt ud over året. Det virker som logik for burhøns, at virksomhederne ikke står klar med tusindvis af ledige stillinger, lige når de studerende bliver færdiguddannet.
Hvis man ikke kan få job efter uddannelse så har vi en mase håndværksfag man kan få voksenelevløn i.
Som en Selvlært ikke Uni-uddannet person forstår jeg ikke hele den her problem stilling i sin grundsten.
Hvorfor er det at dimittender ikke skal har sammen rettigehder som ledige. Mener….enten er man studerene eller man ikke er studerene / Enten er man i arbejde eller man er ikke i arbejde. Hvorfor laver vi overhoved en “studerne uden arbejde klasse” –
Men jeg forstår hellere ikke nyttejob – enten er man i arbejde eller man ikke er i arbejde.
Målet med en besparelse er at spare. Det ville sgu være ret vildt, hvis det også hav højere kvalitet….
Men det kan man sgu da ikke sige foran vælgerne!
Problemet er at organisationer såsom Dansk Industri konstant lefler for politikerene og fortæller at de mangler arbejdskraft.
De studerende derimod rigeligt at gøre med deres studie og har ingen midler til at finansiere deres sag gennem lobbyarbejde.
Så er det kun logisk at politikerene er på arbejdsmarkedets banehalvdel når der skal laves forandringer. Så er det klart at det billede politikerene har i hovedet er at de nyuddannede er luddovne.
Sandheden virker i højere til at være at virksomhederne er overdrevent kræsne. Jeg tror ikke du finder arbejdskraft der er mere motiveret en de nyuddannede der gerne vil prøve deres evner af.
Så ideen om at “det første job er det sværeste at få” er helt aldeles virksomhedernes skyld.
Det er der vel ingen der er i tvivl om. Man skærer jo ikke ned for at hjælpe folk eller at få bedre resultater.
9 comments
Det er vel også dybt misforstået at tro, den politik på noget niveau skulle handle om at hjælpe nyuddannede.
Fint indlæg, men dog med en malplaceret kritik. Nedskæringen af dimittendsatsen står vel efterhånden tydeligt frem som det, den i virkeligheden er, nemlig en spareøvelse.
Efter mange års fuldstændigt fejlslagne overakademisering af ungdommen, bl.a. gennem taxametersystemet, står man nu med alt for mange dimittender, der har fået banket ind i hovedet, at universiteterne er den eneste vej frem.
Men Gud ske tak og lov, så betyder det jo, at man står med en masse, potentiel, lækker arbejdskraft på hånden, der kan tvinges ud i det erhvervsliv, der grundet dårlig løn og arbejdsforhold, ikke selv formår at tiltrække medarbejdere.
Jeg synes, det er nobelt, at skribenten har tiltro til, at regeringen har oprigtig interesse i at afhjælpe ledigheden blandt dimittender, men det har den ikke. Reformen har aldrig været andet end en proletarisering af de dimittender, som man selv har været med til at spytte ud i overflod. Det er et håb om, at tilværelsen på dagpenge bliver så skod, at man tager whatever.
Jeg forstår ikke at man ikke forsøger at sprede afslutningen af studierne mere jævnt ud over året. Det virker som logik for burhøns, at virksomhederne ikke står klar med tusindvis af ledige stillinger, lige når de studerende bliver færdiguddannet.
Hvis man ikke kan få job efter uddannelse så har vi en mase håndværksfag man kan få voksenelevløn i.
Som en Selvlært ikke Uni-uddannet person forstår jeg ikke hele den her problem stilling i sin grundsten.
Hvorfor er det at dimittender ikke skal har sammen rettigehder som ledige. Mener….enten er man studerene eller man ikke er studerene / Enten er man i arbejde eller man er ikke i arbejde. Hvorfor laver vi overhoved en “studerne uden arbejde klasse” –
Men jeg forstår hellere ikke nyttejob – enten er man i arbejde eller man ikke er i arbejde.
Målet med en besparelse er at spare. Det ville sgu være ret vildt, hvis det også hav højere kvalitet….
Men det kan man sgu da ikke sige foran vælgerne!
Problemet er at organisationer såsom Dansk Industri konstant lefler for politikerene og fortæller at de mangler arbejdskraft.
De studerende derimod rigeligt at gøre med deres studie og har ingen midler til at finansiere deres sag gennem lobbyarbejde.
Så er det kun logisk at politikerene er på arbejdsmarkedets banehalvdel når der skal laves forandringer. Så er det klart at det billede politikerene har i hovedet er at de nyuddannede er luddovne.
Sandheden virker i højere til at være at virksomhederne er overdrevent kræsne. Jeg tror ikke du finder arbejdskraft der er mere motiveret en de nyuddannede der gerne vil prøve deres evner af.
Så ideen om at “det første job er det sværeste at få” er helt aldeles virksomhedernes skyld.
Det er der vel ingen der er i tvivl om. Man skærer jo ikke ned for at hjælpe folk eller at få bedre resultater.