Hvordan er sådan noget her tilladt? (At der med småt står at prisen er pr. 1/2 kg og et andet sted at en pakke er ca. 1 kg).

29 comments
  1. Jeg føler mig i hvert fald lidt snydt over at den pris der er skrevet med stor ikke er den man (ca.) ender med at betale.

  2. Mange steder er prisen oplyst som i halve kilo? Hvor det er halv kilo prisen, som de reklamere med og, så står kilo prisen ved siden af, eller under.

  3. Snakker vi om flæskesteg? Det er mit indtryk der, at det er en konvention at opgive prisen for et halvt kilo. Tror det er noget historisk fra dengang man brugte pund.

  4. Jeg forstår det ikke?!.. Mangler du nogle oplysninger? Alt hvad jeg skal bruge for at regne prisen ud står på skiltet

  5. Var det ikke en idé at spørge forbrugerombudsmanden i stedet for Reddit?

    De ved vel, om det er tilladt eller ej.

  6. Det er helt normalt at oplyse prisen per halv kilo for kød og fisk i variabel størrelse, det gør de i alle supermarkeder som netto, kvickly føtex, meny ovs.

  7. Det er egentligt ret simpelt.
    De sælger varen med en kilopris og ikke med en fast pris pr. styk.
    Her vælger de så at opgive prisen pr. halve kilo og oplyse ca. vægten til 1kg.

    Havde de prissat den til 150kr i avisen og du kom ned i butikken og fandt stykke der vejede 1,2kg så havde du jo også brokket dig over at du blev opkrævet 180kr ved kassen.

    Det ville være så befriende hvis alle supermarkeder i endnu større stil ville afregne pr. kg når vi snakker frugt, grønt, kød og fisk.
    Det kunne stoppe den her sygelige tilgang hvor alle skal være fuldstændig ens i størrelsen for at kunne sælges, og det ville gøre det langt lettere at sammenligne priser på tværs af butikker (specielt på frugt og grønt, da man allerede skal oplyse kilopris på kød/fisk).

  8. Jeg kan se at der er mange i kommentarerne som ikke helt forstår hvad du mener.

    Selvom det er normen at gøre, er der absolut ingen grund til at opgive prisen pr halve kg, når det er hele kg det bliver solgt i. Det er kun for at prisen så virker lavere og trækker folk til varen.

    Det ville svare til at du skulle købe 1kg hakket oksekød til 100kr. Det er en nem kg pris at regne ud. Og også normalt at det er pr kilo man opgiver mange varer i. Men i stedet siger de at prisen er 12,5kr pr 1/8.

  9. Der er et eller andet stykke fornemt kød?

    Der står hvad det koster per halve kg, og at pakkerne vejer ca et kg, men altså ikke præcist et kg. Så en pakke kød på 1.1kg er sjovt nok (Og rimelig fair) dyrere end en pakke på 0.9kg.

    Og det står altid direkte på pakken hvad lige præcis den pakke koster.

    Så det er tilladt fordi det er en fair måde at gøre det, hvis man forstår hvad der faktisk står.

  10. Åh ja den blev jeg snydt af… jeg troede jeg havde fundet et godt tilbud på vandmelon… men det var pr ½ kg, så det jeg troede jeg skulle af med var ikke det prisen endte med, det er lidt svært at stå i butikken og skrælle en vandmelon, fordi jeg ikke gider betale for det grønne / hvide del, når det er pr ½ kg

  11. Tjoo. Det er meget normalt at opgive priser pr. Halve kilo. Selvom det virker som en uskik.

    Lige dette skilt er en øjebæ fordi der både står “pr. 1/2 kg” og “ca 1 kg” og “pr. Kg 150 kr”

    Så læser du det hurtigt kunne du jo godt foranlediges til at tro at ca 1 kg kostede 75 kr. hvilket måske er det Lidl håber på.

    Og det virker også lidt bøvet, hvis du pakker i cirka et kg og så fortæller kunderne hvad halvdelen er cirkaprisen er.

    Men jeg tænker det virker godt på folk der har lidt for travlt på turen igennem supermarkedet.

    Det er misvisende ja, men jeg syntes ikke lovgivning er vejen frem her.

  12. Min far lærte mig en ting, som jeg har nydt og haft et mere overskueligt liv på grund af det:

    Kig på kiloprisen først. Især i slikafdelingen.

  13. Lidl er dansk mester i prisforvirring.

    Det handler udelukkende om at få folk til at lægge tingene i kurven – når de står ved kassen trækker de blot på skulderen og betaler.

  14. Det er set meget værre. Det der overholder til fulde lovgivningen og er ret let at gennemskue. Det er meget være når de kun oplyser enhedspris men en pakke så indeholder x stk.

  15. Jeg er enig med dig OP. Jeg synes lidt det er noget fusk, og lad mig uddybe før jeg bliver kørt over af boomer mindset med “SåDaN hAr DeT AlTiD vÆrEt!”

    Sælges der pakker med assorterede vægtpakker, så synes jeg det er helt fair at gøre sådan her (dog skulle det måske ændres til pr kg). De kan jo svinge en del, om det er 1,5kg eller 2,5kg osv.

    Men her er der specifikt tale om et produkt som producenten her gået efter at lave ret præcist i en fast vægt (her “ca 1kg”).

    Hakkekød, kyllinglår, pølser, stribet flæsk osv er også kød, men sælges til en fast pris pr æske. Ikke pr halve kg. Hvorfor er dette anderledes end når producenten har et stykke ryg fra en gris, end når det er et lår fra en kylling?? Jeg fatter ikke det her er lovligt.

    Igen. Når producenten laver udskæringer af assortede størrelser som fx oksemørbrad osv. så forstår jeg godt at man opgiver prisen pr vægtenhed som fx bland selv slik. Det giver mening.

    Men producenten her har specifikt lavet produkter der her ca. vejer 1kg. Altså har de gået efter en præcis vægtklasse ligesom 500g hakket okse.

  16. Det for at lokke dig til at købe når du har læst reklamen så du går hen i butikken for at købe, selvom der står andet i butikken. Det kaldes at tage dig i måsen og så håber de at du køber andre varer når du er der.

  17. Hvorfor går du ud fra at det er tilladt? Det er et spørgsmål om at forbrugerombundsmanden ikke har tid til at følge op på hver eneste af sådanne sager, og derfor så slipper de afsted med at forsøge at scamme forbrugerne. Og de er langt fra de eneste.

  18. Forretningen har pligt til at oplyse prisen pr. KG så vidt jeg forstår. Så det at oplyse prisen pr. halve kilo er en dårlig vejledning til forbrugeren i min optik og ja det virker bevidst lige som når de oplyser kalorier pr. portion. Hvis jeg står med en marcipan Ritter Sport i hånden og vi er 2 personer så er en portion sgu en halv plade, ikke 10 gram. Det er lige så snoske dumt som Coop Appen der lige viser den oprindelige pris øverst og så rabatten bagefter. Så kan jeg så selv stå og regne på om det er den reelle pris varen er mærket med som jeg ender ud med at betale, eller om der er rod med priserne som der ofte kan være. Det virker i bedste fald også Shady. Det burde være den reelle pris der vises inklusiv moms og aldrig andet.

    Edit 7/6
    Nå ja og nu når rant er igang hvorfor helvede har vi så stadig priser der ender på 9,95.

    Her er et koncept der er til at forstå.
    1. Sæt prisen plus avance inklusiv moms i hele kroner som du vil sælge til.
    2. Regulering af prisen skal kun ske såfremt der er væsentlige ændringer i avancen.
    3. Prisen gælder altid 1 enhed af varen.
    4. Tilbyd løsvægt af alt grønt. Afregning pr. vægt er mest fair (Rema 1000)
    5. Drop tilbudsaviser og udgifter til reklamer overhovedet og brug besparelser til at nedbringe prisen.

    En form for “Normal” koncept bare for fødevarer.

  19. Det er ret normalt på kød (som f.eks. en steg), hvor vægten altid er forskellig. Kilo prisen er 150 kr fast, men eftersom at der kan være alt fra 800 gr. til 1000 gr., så skriver man sådan her. Du bliver ikke snydt – det kræver bare lidt 2. klasses matematik, så kan være svært for nogle.

Leave a Reply