Vismænd kritiserer regeringens planer om at sænke arveafgiften

21 comments
  1. >Man skal se langt efter gode argumenter for at sænke skatten på arv af familieejede virksomheder.

    Hvad med f.eks at den danske stat skal blande sig fuldkommen udenom? Idéen om at vi andre skal have del af Familievirksomhed A/S blot fordi mor overdrager virksomheden til datter er det rene idioti i mine øjne…

  2. >Vismændene vurderer også regeringens forslag om at indføre en nytop-topskat på personlige indkomster over 2,5 millioner kroner årligt. Satsen er foreslået til at være 5 procent.
    >
    >Vismændene peger dog på, at forslaget indebærer en betydelig mulighed for skatteomgåelse. En tredjedel af de personer, der skønnes at være i målgruppen for skatten, er nemlig hovedaktionærer, og de kan vælge om de vil have udbetalt indtjeningen i deres selskaber som løn eller udbytte.
    >
    >Da regeringens forslag kun går på skat af løn, vil der være gode muligheder for disse personer til at omgå skatten, hvilket svækker omfordelings- og provenueffekten.

    Kan vi ikke bare få indført lagerbeskatning i stedet?

    Eller bare gøre det, der bliver forslået i artiklen:

    >”Top-topskatten er i udgangspunktet et rigtigt godt forslag. De allerrigeste danskere stikker af fra resten af befolkningen, når det gælder indkomster. Men top-topskatten skal selvfølgelig indrettes på en måde, så målgruppen ikke kan omgå skattebetalingerne. Derfor er det vigtigt, at top-topskatten også kommer til at gælde for aktie- ogkapitalindkomster. På den måde lukker man smuthullet,” siger Michael Rosholm.

  3. Der er jo allerede betalt skat af den indtjent som arven består af. Så fordi man arver, så skal det beskattes igen? Så dobbeltbeskatning?

  4. De har da ret i at næste generation ikke nødvendigvis er de bedste ledere, men de bliver nu heller ikke bedre ledere af at skulle betale en højere arveafgift, og hvis formålet er at få flere til at sælge til 3. Part så garanterer det heller ikke bedre ledere. Det åbner tværtimod op for overtagelse fra udenlandske firmaer og selskabstømmer fonde.

    Til gengæld kunne man jo lave en slags indefrosset andel af arveafgiften, som så kan blive nedskrevet over en årrække, hvis familien beholder virksomheden og beholder den i Danmark og ikke fører pengene ud af landet, det kunne jo lette generationsskifte byrden for virksomhederne samtidig med man sikrer arbejdspladser og skatteindtægter på længere sigt.

  5. I så fald må man håbe at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samme ombæring også støtter vismændende i deres vurdering af omlægning af uddannelsesstøtten til lån.

    Eller er faglig indsigt kun relevant, når det finder indpas i AE’s idelogiske maskinrum?

  6. Jeg kan se at det i artiklen drejer sig om arveafgiften på familieejede virksomheder. Vil de også sænke afgiften, hvis jeg fx skal arve efter mine forældre?

  7. “Regeringens afgiftslempelse er målrettet de allermest formuende danskere

    De store formuer, der overføres mellem generationer i den absolutte top af formuefordelingen, er udtryk for en ekstrem grad af social arv, der adskiller sig markant fra resten af danskerne. Derfor er det stærkt bekymrende, når regeringen agter at sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder – aktier og anparter, der oftest er unoterede – fra 15 til 10 pct.

    Lempelsen vurderes at koste knap 600 mio. kr. årligt og vil – som vist ovenfor – være en skattelempelse målrettet de allermest formuende i samfundet.4 Det er et skridt i den forkerte retning, der vil øge uligheden i samfundet yderligere og forstærke betydningen af formue for den sociale arv.”

    https://www.ae.dk/analyse/2023-04-den-rigeste-procent-sidder-paa-en-fjerdedel-af-den-samlede-formue

    Intet mindre end svineri at sænke den afgift! 🤬 Den skulle sgu HÆVES – for fællesskabets skyld ✌️

  8. amen alså… er det korrekt forstået af mig at argumentet er at virksomheden overgår til en arving som så muligvis ikke er en god leder og derfor muligvis driver virksomheden dårligt og derfor mindre effektivitet og deraf omsætning og skat? Hvis det er korrekt forstået er det jo plat. Hvis ikke; forklar mig venligst.

  9. Arveafgift må være noget af det mest uetiske af beskatninger. Det eller beskatning på udbetaling af sin opsparede pension.

  10. Fra [vismændenes rapport](https://dors.dk/files/media/F23_Disk_Dansk_Økonomi_forår_2023.pdf) som AE selvfølgelig ikke gad linke til:

    > *Yderligere giver den lavere beskatning incitament til at overdrage virksomheder til næste generation, også i tilfælde, hvor arvingerne ikke er de bedste ejere af virksomhederne. En øget tendens til at fastholde et familieejerskab kan derved resultere i misallokering af ressourcer på samfundsniveau og en lavere gennemsnitlig produktivitet, jf. Produktivitet, 2023.

    “Produktivitet, 2023” er så [denne rapport](https://dors.dk/files/media//Produktivitet_2023_Endelig_0.pdf) som siger det samme “arvingerne ikke er de bedste ledere af virksomheden. Der er tegn på, at de familieejede virksomheder i gennemsnit er dårligere ledet og opnår dårligere regnskabsmæssige resultater end andre virksomheder, jf. Dansk Økonomi, forår 2019.”

    “Dansk Økonomi, forår 2019” må være [denne rapport](https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/f19/endelig_rapport/dansk_oekonomi_foraar_2019.pdf) hvor jeg ikke kan finde nogen som helst analyse, kun et løst statement på side 15 om at “Samtidig tyder empiriske undersøgelser på, at familieejede virksomheder efter en familieoverdragelse er dårligere ledet og opnår lavere indtjening end andre virksomheder. ”

    1) Så jeg kan ikke se at argumentet er underbygget. Vi ved reelt ikke om det bare er løse antagelser og mavefornemmelser – det kunne være emperi som har store metodiske problemer/fejl.

    2) Svenskerne har nedsat arveafgiften fordi de havde problemer med at virksomhederne ikke kunne overleve. Hvorfor ignorerer Økonomisk Råd fuldstændigt de erfaringer man har gjort i Sverige når de er vores nærmeste nabo og dermed har en økonomi som meget ligner vores? Burde der ikke netop være et større afsnit med beskrivelsen af Sveriges erfaringer?

    3) Hvorfor er Økonomisk Råd så ufatteligt dårlige til at linke til kilder og have anvendelige kildereferencer? Burde dette ikke være noget man havde lært for mange år siden?

  11. Hvis man ser på familiearvede virksomheder i andre lande hvor den slags er endnu mere normalt end i Danmark er det da også slående hvor ineffektive de er. Det er da common knowledge. Forkælede børn ved de arver et imperium fra farmand og tager sig derfor aldrig rigtig sammen, men skal stadig lede store virksomheder senere.

  12. Det må næsten være toppen af søgt argumentation.

    Hvad fanden er det for øvrigt for en titel? Vismand? Hvad siger alkymisterne og troldmændene?

  13. Argumentet for dødsskat ved virksomhedsoverdragelse er (som man ser her på reddit) og kan læse fra AE og andre røde tænketanke at man skal undgå koncentration af formuer og dertil følgende ulighed. Det kan jo være en sympatisk tanke hvis man tror på det, men det er bare ikke det der sker i praksis.

    Arveafgift udgør 0.2-0.3% af BNP, det flytter ikke meget, og desuden er det en mindre del af arveafgiften der kommer fra “de rige” I 2018 betalte dem, der tjente mere end 90% af befolkningen ca. 20,8% af arveafgiften.

    Så det har ingen eller minimal effekt, sammen med topskatten er det en del af vores skattesystem som er misundelsesbaseret uden nogen reel effekt. Det er politiske beslutninger som kommer fra røde (den stiger) eller blå (den falder) eller lilla (den falder lidt) regeringer, en idiotisk og ideologisk kampplads hvor man har mulighed for at lefle for sine vælgere uden at det gør nogen særlig skade eller løser nogle problemer.

    Måske man bare skulle lade den være, det virksomhederne har brug er stabilitet og kendte regler, skal man planlægge et generationsskifte så er det noget der foregår over mange år, det er ikke så afgørende om satsen er 5% eller 15% men det er afgørende at satsen er kendt mange år ud i fremtiden så man kan planlægge det.

  14. /r/denmark når vismænd siger næsten hvad som helst: vIsMæNdeNe VeD iKkE eN sKiiiiiiid
    /r/denmark når vismænd siger at arv skal beskattes: Jeg finder dine idéer interessante og ønsker at tilmelde mig dit nyhedsbrev.

  15. DØRS bør overveje en rebranding. “Vismænd” lyder som en flok gamle druider der forudser vejret via en geds indvolde, ikke en seriøs kommité

  16. Jeg kan snart ikke mere – i hvilken absurd verden er det her socialdemokratisk politik!?! Hvordan kan deres bagland acceptere et så grotesk ulighedsskabende forslag? Det er jo rendyrket “Trickledowneconomics” der ender med at koste den alm. lønmodtager penge.

Leave a Reply