Notat fra Herning afslører udsultet ældrepleje: På 17 punkter er plejen forringet

14 comments
  1. Borgerne får højst ét bad om ugen og borgmestereren fra Venstre, Dorte West, er så fræk at sige, at borgerne skal sætte deres forventinger ned. Fy for satan.

    >- Det, vi er udfordret af, det er også, at der er nogle forventninger fra vores borgere. Blandt andet fordi, at man ude i samfundet bliver rigere. Og når man bliver rigere, så stiller man nogle større krav til den offentlige sektor. Som det er lige nu, så er kravene større end det offentlige kanl evere, siger borgmesteren.

  2. Så meget for at sosserne skulle tage penge fra de unge og give til pensionisterne.

    De skal måske også lide for at betale af på statsgælden? Hvem faen er det egentlig S laver politik for nu om dage, for det er vist ikke de ældre. Boligejere?

  3. Vi har aldrig været rigere og store dele af vores velstand er på ingen måde forsvundet ind i spekulative, finansielle aktiver.

  4. Det er altså voldsomt deprimerende dagligt at høre, hvor pisse dårligt alting går her i landet, til trods for at vi åbenbart er et skodrigt land med en skodrig befolkning.
    Noget er helt, helt galt.

    Disclaimer: Ikke selv rig, lave ende af middelklassen.

  5. Det er en tikkende bombe under hele Danmark, både økonomisk, demografisk og kulturelt. Der er stigende omkostninger for kommunerne på samme måde som for resten af samfundet, den teknologiske og faglige udvikling skal løses i en budgetramme med besparelser, personalet står for en generationsudskiftning og det er ekstremt svært at rekruttere.

    Behovet for den pleje, sygepleje og træning der skal løses i kommunalt regi stiger også og er umådelig komplekst efterhånden. Længst muligt i eget hjem betyder også at de ældre er svært multisyge i eget hjem, og eget hjem er et frirum hvor der også kan være rod, dyr, røg, alkohol, stoffer, dårligt APV forhold, psykisk sygdom, og til tider et højt konfliktniveau med den ældres sociale kreds.

    Der er samfundsmæssige og politiske forventninger om, at disse mennesker modtager behandling der til tider nærmer hospitalsniveau i rammer der næsten er anarki, og hvor personalet får sparsom opbakning fra de øvrige sundhedssektorer samtidig med at de skal formidle kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau til vrede pårørende, der bare ikke kan forstå, hvorfor hjælperen ikke kan sætte sig ned og drikke en kop kaffe med Gerda, når nu hun er så ensom, mens lokalpolitikerne gerne vil have, at forvaltningen sænker den stigende timepris.

    Og så kommer Styrelsen for Patientsikkerhed og stiller de mest vanvittige dokumentationskrav, man kan forestille sig. Som skal indfries af personalegrupper, hvor ikke alle uddannelser er sundhedsfaglige uddannelser, hvor dygtige og fagligt stærke medarbejdere sagtens kan være ordblinde, flersprogede eller bare ikke boglige. Hvor personalet f eks skal redegøre for lægens behandlingsplaner, som lægen nægter at oplyse til personalet, fordi lægen ikke mener, at det kommer dem ved.

    Der tales om at pårørende skal være med til at løse flere opgaver, samtidig med at de ressourcestærke pårørende selv skal være længere på arbejdsmarkedet, og der er mange ressourcesvage, der bokser med egen sygdom, misbrug, økonomiske problemer, sociale problemer og kriminalitet – eller måske er den eneste pårørende en hund, der gør at den ældre nægter at lade sig indlægge når tiden er. Og så er der de pårørende der bare ikke vil – de orker det ikke, og i øvrigt har Mormor betalt skat hele sit liv, så kommunen har bare at levere, for helvede! – hvilket ikke rettes mod politikerne, men mod den 23-årige sosu-elev Isabella, der grundigt genovervejer sit uddannelsesvalg, hvis fremtiden er at blive overfuset af rødmossede midaldrende mænd med smarte ure og elbiler, der ikke ser noget galt i at svine offentligt ansatte til i grove termer.

    Det er virkelig dilemmafyldt, med store følelsesmæssige krav for alle de involverede. Det bliver ekstremt spændende at se, hvad der kommer i den Ældrelov, der angiveligt skulle være undervejs.

  6. Der er ikke noget at gøre. De skulle spare 21 millioner på ældre området..

    De ældre får også kun rengøringshjælp 1 gang hver måned i Herning kommune nu, hvis man var meget dårlig eller handicappet, så kunne man skrive en klage til dem..

    Man kan lige så godt indstille sig på selv at komme til at betale for den slags hjælp i fremtiden, passer meget godt med en anden nyhed herind, hvor det stod at 400.000 havde tegnet en privat sundhedsforsikring på ét år..

    https://www.tvmidtvest.dk/herning/aeldre-har-udsigt-til-store-nedskaeringer-i-herning-hvad-taenker-i-paa

  7. Vi bliver færre og færre til at
    1. Levere plejen
    2. Finansiere plejen

    Til gengæld bliver der flere ældre.

    Så hvad skal vi egentlig gøre?

  8. Hver gang jeg læser om det her bliver jeg mere overbevist om at jeg bliver nødt til at passe min mor selv når tiden kommer… og det er jo lige præcis det politikerne håber på. Suk.

  9. De samme partier har også lige “reformeret” apotekerne så der nu kun er 1 døgnåbent apotek i Danmark.

  10. Mange folk har valgt ikke at få børn. Så bliver der færre til at betale skat ift. ældre, der kræver pleje. Så mister vi ældreplejen langsomt. Vi skal nok ikke regne med, at det bliver bedre.

    Jeg skal selv have børn, gerne i en fart. De kan passe på os, når vi bliver gamle. Jeg ved ikke, hvad alle de barnløse skal gøre, for vi andre får nok travlt med at passe vores forældre i fremtiden. Det er i hvert fald mit gæt på, hvad der bliver konsekvensen af den måde, vi kører vores samfund på.

  11. Måske skal vi tænke anderledes.
    Min mor skal bo hos mig, når hun ikke kan klare sig selv. Vores kultur har ikke tradition for det, hvilket er ærgerligt.

Leave a Reply