Vi sætter himmel og hav i bevægelse fordi et par tusind gymnasieelever risikerer ikke at få deres ønsker opfyldt, samtidig med at vi lader titusindvis børn vokse op i hjem med alkoholproblemer.
Nu er jeg så heldig ikke at have oplevet alkoholiserede eller rygende forældre, men hvis jeg skulle vælge er sidstnævnte da suverænt at foretrække. Det synes jeg simpelthen ikke afspejler sig i vores forebyggelsespolitik.
Det er pinagtigt at vi er så berøringsangste over for vores alkoholkultur – og såvidt jeg forstår, er risikoen for et problematisk forbrug som voksen større, hvis du haft haft et stort forbrug som ung.
Det er påfaldende hvor lidt man har hørt til dem, der tidligere mente at sundhedsmyndigernes anbefalinger var gud, i spørgsmålet om alkoholfri-skolestart på gymnasierne.
det er godt nok mange… jeg holder selv meget af alkohol, men nogen gange tænker jeg på om det var bedre med et systembolag som i Sverige, hvis det f.eks. kunne redde en del børn fra at have alkoholiserede forældre
Jeg voksede op i sådan et hjem. Det var det rene kaos. Udadtil forsøgte jeg at lade som om alting var okay derhjemme (det er vistnok meget almindeligt for børn i ustabile hjem at være loyale overfor deres forældre), men jeg vidste aldrig hvad der ventede bag hoveddøren derhjemme. Jeg måtte til tider stå om morgen og rode mit snavsede tøj igennem for at finde det mest passable som ville kunne gå for at være nogenlunde rent. Køleskabet var ofte helt tomt (jeg spiste tit hos forskellige kammerater, men har den dag i dag er ikke helt sundt forhold til mad, fordi jeg aldrig viste hvornår der ville være mad næste gang). Jeg forsøgte at passe min skole, men det sejlede (klarede mig okay igennem i mange fag grundet et skarpt intellekt) og lærerne skældte ud igen og igen men jeg havde bare ikke altid ressourcerne til at levere. I den værste periode havde min mor også en kæreste som blev ekstremt voldelig når han ikke havde adgang til alkohol.
En gang da jeg var ca. 11 havde jeg været på weekend hos min alkoholiserede far og hans endnu mere alkoholiserede kone kom jeg hjem til vores kæmpe grantræ (over to etager) som lå fældet på fortovet foran huset. Min mors kæreste havde i en vanvidsrus rendt rundt på den ellers fredelige villavej med en økse og begået hærværk på adskillige biler og så som den store finale fældet vores træ i forhaven. Flere juleaftener i træk endte med at jeg måtte snige mig ud af huset og ringe efter politiet fordi han var gået totalt grassat og havde smadret alt.
En eftermiddag i 8. klasse kom jeg hjem fra skole og fandt kæresten splitternøgen slået ud af druk på stuegulvet. Jeg pakkede nogle småting og stak af. Efter et par dage hos en veninde henvendte mig til de sociale myndigheder fordi jeg ønskede at blive fjernet hjemmefra. Der blev holdt et møde med en sagsbehandler hjemme i huset. Her havde min mor gjort lidt overfladisk rent så der så pænt og rent ud. Og så syntes sagsbehandleren at alt var ih og åh så fint og nu skulle jeg jo ikke brokke mig. Ingen satte spørgsmålstegn ved at min mor ikke havde haft den ringeste anelse om hvor jeg havde befundet mig de sidste 4-5 dage. Eller om politirapporter. Eller om mine oplevelser i hjemmet.
Forinden havde jeg i øvrigt selv som 12-årig ringet til min far og forklaret ham at eftersom jeg var meget bange for ham ville jeg ikke komme hos ham mere. Jeg forventede egentlig at han ville kræve sin ret (hver 3. weekend), men ham og konen var nok bange for, at jeg skulle afsløre overfor kommunen hvad de udsatte mine halv-søskende og stedbror for af psykisk og fysisk vold.
Det hele fik endelig en afslutning da min mor gik på tvang (desværre efter hun havde lænset den børneopsparing mine bedsteforældre nøjsomt havde indbetalt til siden jeg blev født) og vi endte på krisecenter. Her var der en årvågen socialpædagog som hurtigt så at min mor var den sidste person jeg havde brug for at være i nærheden af. Efterfølgende boede jeg de sidste to år inden jeg fyldte 18 på en ungdomspension. Der havde jo to gode kontaktpersoner og en stabil hverdag hvilket fik mig nogenlunde til at hænge sammen igen, inden jeg som 18-årig måtte stå helt på egne ben.
Min efternøler-lillebror (som min mor fik efter krisecentret og har en helt anden far), min søn og jeg selv er alle udredt med ADHD (min søn og jeg er også autister), og det er desværre ikke ualmindeligt for ADHD’ere at komme ud i misbrug. Og jeg har da bestemt også min mor mistænkt for også at være (udiagnosticeret) ADHD’er (det ville i øvrigt passe på mange andre af hendes andre udfordringer).
Fantastisk lovlig drukkultur vi har i Danmark frem for langt mindre skadelige (+ulovlige) stoffer. Go Danmark!
Min far tog kun ca 3 dage om at hente sin cykel 100 m væk fra vores hjem. før jeg kunne 7 tabellen kendt jeg samtlige værtshuse i Herning og fik bank hjemme ved min mor og stedfar det jeg fik for det var et et fuldtids arbejd som 14 årige på lige med vokse for så var jeg ikke afhænglig af dem og deres nåde. Det jeg har lært af min oplevelse er at mange flere burde blive tvang steriliserede (Min mening). men jeg gav den gas som ung nu er jeg 36 og på trods af en pæn stor gæld står jeg i dag næsten gældsfri og behøves ikke at arbejde da jeg har sikret mig selv +14/15k udb. hver månede i en alder af 36 jeg bliver aldrig rig igen for jeg gider ikke men jeg er 100 fri til og gøre hvad jeg vil når jeg har lyst og er ikke af hængning af et kedlig 7-16 job. så alt har sine fordele og ulemper jeg mindst min ungdom til stoffer og arbejde men end med og vinde min frihed 100 % i forhold til andre men jeg får så heller aldrig en familie da det er lige med dårlig ting i mit hovede desværre og den gør da stadig lidt ondt når jeg er samme med mine venner og deres familie så værn om dem du har kært og f reste
DANMARK! DANMARK! DANMARK!
Tuba.dk er en god ressource.
Hvis man antager at forældre og ikke forældre har lige stor chance for at få et problemforbrug af alkohol, så kan man næsten antage at alkohol og cannabis er lige vanedannende.
Nu er jeg selv barn af alkoholiserede forældre og i dag som 35 årig tænker jeg stadig over om det nu også er for meget at drikke 2 øl imens jeg står og griller eller om en er for meget.
Jeg har gjort en dyd ud af ikke at drikke andet end en øl en gang imellem, og min forlovede har endda kommenteret at jeg altså ikke behøver at spørge om det er OK hvis jeg drikker øl nummer 2 en lørdag aften mens jeg laver mad ude ved grillen.
8 comments
Det er vel Ca. 100.000 for mange.
Vi sætter himmel og hav i bevægelse fordi et par tusind gymnasieelever risikerer ikke at få deres ønsker opfyldt, samtidig med at vi lader titusindvis børn vokse op i hjem med alkoholproblemer.
Nu er jeg så heldig ikke at have oplevet alkoholiserede eller rygende forældre, men hvis jeg skulle vælge er sidstnævnte da suverænt at foretrække. Det synes jeg simpelthen ikke afspejler sig i vores forebyggelsespolitik.
Det er pinagtigt at vi er så berøringsangste over for vores alkoholkultur – og såvidt jeg forstår, er risikoen for et problematisk forbrug som voksen større, hvis du haft haft et stort forbrug som ung.
Det er påfaldende hvor lidt man har hørt til dem, der tidligere mente at sundhedsmyndigernes anbefalinger var gud, i spørgsmålet om alkoholfri-skolestart på gymnasierne.
det er godt nok mange… jeg holder selv meget af alkohol, men nogen gange tænker jeg på om det var bedre med et systembolag som i Sverige, hvis det f.eks. kunne redde en del børn fra at have alkoholiserede forældre
Jeg voksede op i sådan et hjem. Det var det rene kaos. Udadtil forsøgte jeg at lade som om alting var okay derhjemme (det er vistnok meget almindeligt for børn i ustabile hjem at være loyale overfor deres forældre), men jeg vidste aldrig hvad der ventede bag hoveddøren derhjemme. Jeg måtte til tider stå om morgen og rode mit snavsede tøj igennem for at finde det mest passable som ville kunne gå for at være nogenlunde rent. Køleskabet var ofte helt tomt (jeg spiste tit hos forskellige kammerater, men har den dag i dag er ikke helt sundt forhold til mad, fordi jeg aldrig viste hvornår der ville være mad næste gang). Jeg forsøgte at passe min skole, men det sejlede (klarede mig okay igennem i mange fag grundet et skarpt intellekt) og lærerne skældte ud igen og igen men jeg havde bare ikke altid ressourcerne til at levere. I den værste periode havde min mor også en kæreste som blev ekstremt voldelig når han ikke havde adgang til alkohol.
En gang da jeg var ca. 11 havde jeg været på weekend hos min alkoholiserede far og hans endnu mere alkoholiserede kone kom jeg hjem til vores kæmpe grantræ (over to etager) som lå fældet på fortovet foran huset. Min mors kæreste havde i en vanvidsrus rendt rundt på den ellers fredelige villavej med en økse og begået hærværk på adskillige biler og så som den store finale fældet vores træ i forhaven. Flere juleaftener i træk endte med at jeg måtte snige mig ud af huset og ringe efter politiet fordi han var gået totalt grassat og havde smadret alt.
En eftermiddag i 8. klasse kom jeg hjem fra skole og fandt kæresten splitternøgen slået ud af druk på stuegulvet. Jeg pakkede nogle småting og stak af. Efter et par dage hos en veninde henvendte mig til de sociale myndigheder fordi jeg ønskede at blive fjernet hjemmefra. Der blev holdt et møde med en sagsbehandler hjemme i huset. Her havde min mor gjort lidt overfladisk rent så der så pænt og rent ud. Og så syntes sagsbehandleren at alt var ih og åh så fint og nu skulle jeg jo ikke brokke mig. Ingen satte spørgsmålstegn ved at min mor ikke havde haft den ringeste anelse om hvor jeg havde befundet mig de sidste 4-5 dage. Eller om politirapporter. Eller om mine oplevelser i hjemmet.
Forinden havde jeg i øvrigt selv som 12-årig ringet til min far og forklaret ham at eftersom jeg var meget bange for ham ville jeg ikke komme hos ham mere. Jeg forventede egentlig at han ville kræve sin ret (hver 3. weekend), men ham og konen var nok bange for, at jeg skulle afsløre overfor kommunen hvad de udsatte mine halv-søskende og stedbror for af psykisk og fysisk vold.
Det hele fik endelig en afslutning da min mor gik på tvang (desværre efter hun havde lænset den børneopsparing mine bedsteforældre nøjsomt havde indbetalt til siden jeg blev født) og vi endte på krisecenter. Her var der en årvågen socialpædagog som hurtigt så at min mor var den sidste person jeg havde brug for at være i nærheden af. Efterfølgende boede jeg de sidste to år inden jeg fyldte 18 på en ungdomspension. Der havde jo to gode kontaktpersoner og en stabil hverdag hvilket fik mig nogenlunde til at hænge sammen igen, inden jeg som 18-årig måtte stå helt på egne ben.
Min efternøler-lillebror (som min mor fik efter krisecentret og har en helt anden far), min søn og jeg selv er alle udredt med ADHD (min søn og jeg er også autister), og det er desværre ikke ualmindeligt for ADHD’ere at komme ud i misbrug. Og jeg har da bestemt også min mor mistænkt for også at være (udiagnosticeret) ADHD’er (det ville i øvrigt passe på mange andre af hendes andre udfordringer).
Fantastisk lovlig drukkultur vi har i Danmark frem for langt mindre skadelige (+ulovlige) stoffer. Go Danmark!
Min far tog kun ca 3 dage om at hente sin cykel 100 m væk fra vores hjem. før jeg kunne 7 tabellen kendt jeg samtlige værtshuse i Herning og fik bank hjemme ved min mor og stedfar det jeg fik for det var et et fuldtids arbejd som 14 årige på lige med vokse for så var jeg ikke afhænglig af dem og deres nåde. Det jeg har lært af min oplevelse er at mange flere burde blive tvang steriliserede (Min mening). men jeg gav den gas som ung nu er jeg 36 og på trods af en pæn stor gæld står jeg i dag næsten gældsfri og behøves ikke at arbejde da jeg har sikret mig selv +14/15k udb. hver månede i en alder af 36 jeg bliver aldrig rig igen for jeg gider ikke men jeg er 100 fri til og gøre hvad jeg vil når jeg har lyst og er ikke af hængning af et kedlig 7-16 job. så alt har sine fordele og ulemper jeg mindst min ungdom til stoffer og arbejde men end med og vinde min frihed 100 % i forhold til andre men jeg får så heller aldrig en familie da det er lige med dårlig ting i mit hovede desværre og den gør da stadig lidt ondt når jeg er samme med mine venner og deres familie så værn om dem du har kært og f reste
DANMARK! DANMARK! DANMARK!
Tuba.dk er en god ressource.
Hvis man antager at forældre og ikke forældre har lige stor chance for at få et problemforbrug af alkohol, så kan man næsten antage at alkohol og cannabis er lige vanedannende.
Nu er jeg selv barn af alkoholiserede forældre og i dag som 35 årig tænker jeg stadig over om det nu også er for meget at drikke 2 øl imens jeg står og griller eller om en er for meget.
Jeg har gjort en dyd ud af ikke at drikke andet end en øl en gang imellem, og min forlovede har endda kommenteret at jeg altså ikke behøver at spørge om det er OK hvis jeg drikker øl nummer 2 en lørdag aften mens jeg laver mad ude ved grillen.