Uddrag fra Karen Sybergs klumme, kursiveringer er overtegnedes:
> Således blev der i 2021 konstateret rester af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i cirka 50 procent af de undersøgte boringer. I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
> […] i 2019 var et bredt flertal i Folketinget blevet enigt om en aftale, hvor vandværkerne […] skulle indgå *frivillige aftaler* med landmændene om at undgå sprøjtemidler tæt på drikkevandsboringer *inden* udgangen af 2022.
> […] Resultat: Det var kun lykkedes at beskytte *fem procent* af de boringsnære beskyttelsesområder mod landbrugets sprøjtemidler via frivillige aftaler!
> Nu kommer der så angiveligt en lov, der skal beskytte landets tusindvis af drikkevandsboringer. Som lovet i regeringsgrundlaget skulle regeringen være klar med en akutplan, men den skal samtidig kompensere de berørte lodsejere, hedder det. […]
> Nu skal der først opnås en eller anden form for enighed rundt omkring i landets kommuner om, hvordan lovkravet om beskyttelse af drikkevandsboringer skal implementeres. Og nået så vidt skal vi til lommerne. Hvem? Ja, skatteborgerne. Det er os, der kommer til at betale for drikkeligt drikkevand. Hvad blev der af princippet om, at forureneren betaler? Det gælder ikke for landbruget!
***
Det kan ikke være rigtigt, at vi fortsat lader en af de mest destruktive industrier i Danmark slippe afsted med det! ”Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til cirka 15,4 millioner tons CO2.” Det skriver Dansk Naturfredningsforening. Og her indregner man slet ikke de miljø-massakrer som konventionelt landbrug har udført, og fortsat udfører, på dansk natur, hav, grundvand, biodiversitet, osv. Ethvert forsvar for landbruget som det eksisterer nu, er decideret menneskefjendskt. Det kapitalistiske landbrug er ikke idyllisk, tvært imod, så anser det, og har, historisk, altid anset, naturen, som ”det billige skidt!”
Store omvæltninger af landbruget må *tvinges* igennem. Enhver erfaring med frivillige aftaler viser, at de, man skal indgå aftalerne med, jo faktisk ikke er interesserede i at indgå meningsfulde aftaler. Vi er nødt til at få omlagt landbruget til økologisk drift, vi er nødt til at reducere den animalske produktion, vi er nødt til at begrænse mængden af landbrugsjord, brugt til dyrkning af foderstoffer, osv. Vi står midt i en katastrofe, men landbrugerne, en stadigt ældre, mere kapitaliseret, mindre selvejende, mere centraliseret, og færre beskæftigende sektor, og deres interesseorganisation, er mere interesserede i at køre mod katastrofen med åbne øjne, ”*Après moi* […],” end at gøre noget som helst for at hjælpe!
Det er vel ikke en overraskelse? Det er nærmest hele Venstres eksistensgrundlag og har været det i årtier.
Fun fact: Princippet gælder ikke rigtigt for nogen. Langt de fleste forureninger renses op af Regionerne.
De er fritaget for så meget det er helt vildt. Når man F.eks udarbejde miljøgodkendelser og laver miljøtilsyn sender Miljøstyrelsen et miljøgebyr for sagsbehandlingen. Det kan snildt blive 20-30k blot for en ændring i en godkendelse. Det er landbruget fuldstændig fritaget for.
Så længe Landbrug & Fødevarer har 23 mandater skal man nok ikke vente sig for meget
Vi nærmer os snart det punkt i klimakrisen at vi er nødt til at indse, at vores høje levestandard på ingen måde er holdbar.
Jeg ved ikke med alle jer andre, men jeg har absolut ikke noget imod aldrig at få en bøf eller skinke igen, hvis det betød, at landbrugets udledning blev reduceret nok til at det bare *måske* kunne redde klimaet. Føles som en meget billig pris.
Tanken om at landmændene skal betale lyder for mig fuldstændig urealistisk og heller ikke synderligt retfærdigt.
Jeg er uddannet bevarelses biolog, og i dag arbejder jeg som konsulent indenfor bæredygtig teknologi udvikling til landbruget.
Det er for at sige jeg ved en del om emnet og går meget op i det sker en positiv ændring, men kan ikke se hvordan det skulle være et eksempel på en positiv ændring at smide regningen fra pesticid forening af grundvandet over til landmændene. Landmændene arbejder indenfor de rammer der er givet dem, at de rammer har en individuel landmand forsvindende lidt indflydelse på, det er politisk bestemt. Politikerne har bestemt, hvor meget landbruget måtte sprøjte. At de beregninger der lå til grunde for den beregning ikke holdte var ikke landmændenes skyld. Lobbyisme til side ser jeg det stadig som politikernes opgave at sørge for de rigtige beslutninger bliver truffet. Hvordan skal det også fungere? Det tager op mod 50år for pesticider at gå fra marken til grundvandet og i mellemtiden har vi skåret ned for forbruget af dem. De landmand vi har i dag har ikke nødvendigvis haft noget som helst at gøre med det problem vi har.
Noget andet er landbruget slet ikke kan holde til sådan en regning. Dansk landbrug er ret økonomisk presset, og vi har altså brug for fødevare produktion. Ja, vi kan sagtens snakke om omlægning af den. Det er ikke bæredygtigt at vi bruger så mange ressourcer på fodder produktion, vi bør dyrke mere plante baseret fødevare til humant brug. Vi har også langt mere landbrugs areal end vi har brug for, men det er ikke skidt at vi har fødevare vi kan eksportere. Klima krisen er global, det bliver ikke bedre af at vi skære vores landbrug ned og så produceres de fødevare vi plejede at producere under dårligere forhold i et andet land. Jeg så vel og mærke meget gerne at vi udtog productions arealer og gjorde dem til natur (hvilket vi også har gang i), men når man snakker miljø bevarelse er det meget vigtigere at beskytte den natur der er, end at etablere ny natur.
Landbruget er altså heller ikke så stædig som de ofte for ry for. De er langt hen af vejen meget villig til at omlægge og adaptere nye bæredygtige productions metoder, men de er forretninger og forretninger med få penge. De kan ikke omskifte deres produktion så hurtigt som vi gerne vil have dem til.
Nu arbejder jeg heller ikke med landmænd så ofte direkte, mere teknologi leverandøre. Der er mange der ude med gode ideer til hvordan vi kan nedsætte landbrugets miljø og klima aftryk og langt hen af vejen er arbejdet at slå hovedet mod en politisk mur som gør det svært for landbruget faktisk at adoptere disse teknologier.
Den her antagonisme mod landbruget hjælper dem i hvertfald ikke med at omstille sig.
[deleted]
Landmænd smider bogstavligtalt rundt med deres lort.
Er det ikke den samme avis som skriver artikler om at Danmarks landbrugsareal er blevet for stort, og vi burde plante noget skov i stedet for, uden også at skrive at Danmark over de sidste hundrede år har fået dobbelt så meget skovareal, og dermed mindre landbrugsareal?
Det lige som den der kære arm’s længte princip som gælder alle offentlige og statsansatte bare ikke vores kære politiker åbenbart de må både få det ene og det andet endda års kort til tivoli som Kbh’s kommune lige har fra sagt sig. Men vis jens betjent tager imod en kop kaffe så bryder hele verden samme
I Danmark er der problemer med forurening af drikkevandet fra landbruget. Selvom princippet om, at forureneren betaler, er vigtigt, virker det ikke altid i landbruget. I stedet ender det ofte med, at skatteyderne skal betale for at rense vandet, så det er sikkert at drikke.
Landbruget har regler, men det kan være svært at håndhæve dem helt. Fordi landbruget er vigtigt for økonomien, er der politiske overvejelser om at afbalancere landmændenes interesser med miljøbeskyttelse.
Det er frustrerende for mange mennesker, at princippet om, at forureneren betaler, ikke virker i praksis. Der er diskussioner og forsøg på at finde løsninger. Vi skal styrke reguleringen, overvåge landbrugets påvirkning bedre og finde måder at sikre, at landmændene betaler en rimelig del af omkostningerne ved forurening. Det kræver samarbejde mellem landmænd, myndigheder og samfundet for at finde gode løsninger.
Sjovt nok vil de heller ikke betale for CO2 udledninger. De smadrer Danmark for ingen verdens nytte.
13 comments
Uddrag fra Karen Sybergs klumme, kursiveringer er overtegnedes:
> Således blev der i 2021 konstateret rester af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i cirka 50 procent af de undersøgte boringer. I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
> […] i 2019 var et bredt flertal i Folketinget blevet enigt om en aftale, hvor vandværkerne […] skulle indgå *frivillige aftaler* med landmændene om at undgå sprøjtemidler tæt på drikkevandsboringer *inden* udgangen af 2022.
> […] Resultat: Det var kun lykkedes at beskytte *fem procent* af de boringsnære beskyttelsesområder mod landbrugets sprøjtemidler via frivillige aftaler!
> Nu kommer der så angiveligt en lov, der skal beskytte landets tusindvis af drikkevandsboringer. Som lovet i regeringsgrundlaget skulle regeringen være klar med en akutplan, men den skal samtidig kompensere de berørte lodsejere, hedder det. […]
> Nu skal der først opnås en eller anden form for enighed rundt omkring i landets kommuner om, hvordan lovkravet om beskyttelse af drikkevandsboringer skal implementeres. Og nået så vidt skal vi til lommerne. Hvem? Ja, skatteborgerne. Det er os, der kommer til at betale for drikkeligt drikkevand. Hvad blev der af princippet om, at forureneren betaler? Det gælder ikke for landbruget!
***
Det kan ikke være rigtigt, at vi fortsat lader en af de mest destruktive industrier i Danmark slippe afsted med det! ”Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til cirka 15,4 millioner tons CO2.” Det skriver Dansk Naturfredningsforening. Og her indregner man slet ikke de miljø-massakrer som konventionelt landbrug har udført, og fortsat udfører, på dansk natur, hav, grundvand, biodiversitet, osv. Ethvert forsvar for landbruget som det eksisterer nu, er decideret menneskefjendskt. Det kapitalistiske landbrug er ikke idyllisk, tvært imod, så anser det, og har, historisk, altid anset, naturen, som ”det billige skidt!”
Store omvæltninger af landbruget må *tvinges* igennem. Enhver erfaring med frivillige aftaler viser, at de, man skal indgå aftalerne med, jo faktisk ikke er interesserede i at indgå meningsfulde aftaler. Vi er nødt til at få omlagt landbruget til økologisk drift, vi er nødt til at reducere den animalske produktion, vi er nødt til at begrænse mængden af landbrugsjord, brugt til dyrkning af foderstoffer, osv. Vi står midt i en katastrofe, men landbrugerne, en stadigt ældre, mere kapitaliseret, mindre selvejende, mere centraliseret, og færre beskæftigende sektor, og deres interesseorganisation, er mere interesserede i at køre mod katastrofen med åbne øjne, ”*Après moi* […],” end at gøre noget som helst for at hjælpe!
Det er vel ikke en overraskelse? Det er nærmest hele Venstres eksistensgrundlag og har været det i årtier.
Fun fact: Princippet gælder ikke rigtigt for nogen. Langt de fleste forureninger renses op af Regionerne.
De er fritaget for så meget det er helt vildt. Når man F.eks udarbejde miljøgodkendelser og laver miljøtilsyn sender Miljøstyrelsen et miljøgebyr for sagsbehandlingen. Det kan snildt blive 20-30k blot for en ændring i en godkendelse. Det er landbruget fuldstændig fritaget for.
Så længe Landbrug & Fødevarer har 23 mandater skal man nok ikke vente sig for meget
Vi nærmer os snart det punkt i klimakrisen at vi er nødt til at indse, at vores høje levestandard på ingen måde er holdbar.
Jeg ved ikke med alle jer andre, men jeg har absolut ikke noget imod aldrig at få en bøf eller skinke igen, hvis det betød, at landbrugets udledning blev reduceret nok til at det bare *måske* kunne redde klimaet. Føles som en meget billig pris.
Tanken om at landmændene skal betale lyder for mig fuldstændig urealistisk og heller ikke synderligt retfærdigt.
Jeg er uddannet bevarelses biolog, og i dag arbejder jeg som konsulent indenfor bæredygtig teknologi udvikling til landbruget.
Det er for at sige jeg ved en del om emnet og går meget op i det sker en positiv ændring, men kan ikke se hvordan det skulle være et eksempel på en positiv ændring at smide regningen fra pesticid forening af grundvandet over til landmændene. Landmændene arbejder indenfor de rammer der er givet dem, at de rammer har en individuel landmand forsvindende lidt indflydelse på, det er politisk bestemt. Politikerne har bestemt, hvor meget landbruget måtte sprøjte. At de beregninger der lå til grunde for den beregning ikke holdte var ikke landmændenes skyld. Lobbyisme til side ser jeg det stadig som politikernes opgave at sørge for de rigtige beslutninger bliver truffet. Hvordan skal det også fungere? Det tager op mod 50år for pesticider at gå fra marken til grundvandet og i mellemtiden har vi skåret ned for forbruget af dem. De landmand vi har i dag har ikke nødvendigvis haft noget som helst at gøre med det problem vi har.
Noget andet er landbruget slet ikke kan holde til sådan en regning. Dansk landbrug er ret økonomisk presset, og vi har altså brug for fødevare produktion. Ja, vi kan sagtens snakke om omlægning af den. Det er ikke bæredygtigt at vi bruger så mange ressourcer på fodder produktion, vi bør dyrke mere plante baseret fødevare til humant brug. Vi har også langt mere landbrugs areal end vi har brug for, men det er ikke skidt at vi har fødevare vi kan eksportere. Klima krisen er global, det bliver ikke bedre af at vi skære vores landbrug ned og så produceres de fødevare vi plejede at producere under dårligere forhold i et andet land. Jeg så vel og mærke meget gerne at vi udtog productions arealer og gjorde dem til natur (hvilket vi også har gang i), men når man snakker miljø bevarelse er det meget vigtigere at beskytte den natur der er, end at etablere ny natur.
Landbruget er altså heller ikke så stædig som de ofte for ry for. De er langt hen af vejen meget villig til at omlægge og adaptere nye bæredygtige productions metoder, men de er forretninger og forretninger med få penge. De kan ikke omskifte deres produktion så hurtigt som vi gerne vil have dem til.
Nu arbejder jeg heller ikke med landmænd så ofte direkte, mere teknologi leverandøre. Der er mange der ude med gode ideer til hvordan vi kan nedsætte landbrugets miljø og klima aftryk og langt hen af vejen er arbejdet at slå hovedet mod en politisk mur som gør det svært for landbruget faktisk at adoptere disse teknologier.
Den her antagonisme mod landbruget hjælper dem i hvertfald ikke med at omstille sig.
[deleted]
Landmænd smider bogstavligtalt rundt med deres lort.
Er det ikke den samme avis som skriver artikler om at Danmarks landbrugsareal er blevet for stort, og vi burde plante noget skov i stedet for, uden også at skrive at Danmark over de sidste hundrede år har fået dobbelt så meget skovareal, og dermed mindre landbrugsareal?
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=25809
Det lige som den der kære arm’s længte princip som gælder alle offentlige og statsansatte bare ikke vores kære politiker åbenbart de må både få det ene og det andet endda års kort til tivoli som Kbh’s kommune lige har fra sagt sig. Men vis jens betjent tager imod en kop kaffe så bryder hele verden samme
I Danmark er der problemer med forurening af drikkevandet fra landbruget. Selvom princippet om, at forureneren betaler, er vigtigt, virker det ikke altid i landbruget. I stedet ender det ofte med, at skatteyderne skal betale for at rense vandet, så det er sikkert at drikke.
Landbruget har regler, men det kan være svært at håndhæve dem helt. Fordi landbruget er vigtigt for økonomien, er der politiske overvejelser om at afbalancere landmændenes interesser med miljøbeskyttelse.
Det er frustrerende for mange mennesker, at princippet om, at forureneren betaler, ikke virker i praksis. Der er diskussioner og forsøg på at finde løsninger. Vi skal styrke reguleringen, overvåge landbrugets påvirkning bedre og finde måder at sikre, at landmændene betaler en rimelig del af omkostningerne ved forurening. Det kræver samarbejde mellem landmænd, myndigheder og samfundet for at finde gode løsninger.
Sjovt nok vil de heller ikke betale for CO2 udledninger. De smadrer Danmark for ingen verdens nytte.