Troels Lund Poulsen indkalder partiledere til møde om sms-sag

13 comments
  1. “Det sker, efter B.T. i sidste uge kunne afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aldrig blev anmodet om at genskabe Mette Frederiksens slettede beskeder fra minksagen.

    Desuden havde FE ikke lovhjemmel til at gøre forsøget. FE gjorde i tre notater opmærksom på dette til Forsvarsministeriet.

    Alligevel blev oplysningerne fortiet i et svar til Folketingets Retsudvalg. Et af FE-notaterne var ellers skrevet netop for at svare på retsudvalgets spørgsmål.

    Afsløringen har på ny sat liv i sms-sagen.

    Flere partier har beskyldt den tidligere regering for at have vildledt Folketinget, og otte partier kræver, at FE nu får den lovhjemmel, som spiontjenesten i de interne notater påpegede, at den manglede tilbage i 2021.

    ‘Jeg vil gerne invitere Folketingets partier til en briefing om den aktuelle sms-sag, hvor jeg sammen med chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste vil give en status’, skriver Troels Lund Poulsen i invitationen, som B.T. har set.

    ‘Jeg vil i samme forbindelse orientere om en opsætningsfejl, som Center for Cybersikkerhed er blevet opmærksom på i forbindelse med afdækningen af sagen. Det skal understreges, at opsætningsfejlen ikke har haft betydning for muligheden for at tilgå indholdet af iMessages i den aktuelle sag,’ skriver forsvarsministeren.”

  2. Det er komplet til grin at en forsvarsminister er involveret i den her sag. Sagen er komplet ligegyldig. Det er en udløber af mink-sagen som ligeledes var komplet ligegyldig og opblæst.

    Vi kommer aldrig til at få indsigt i de krypterede iMessage beskeder. Vi kommer sikkert ikke engang til at vide hvad mødet mellem partilederne, forsvarsministeren og FE chefen omhandler.

    Det eneste der ville give mening i den her sammenhæng, ville være et lovforslag om mere åbenhed i forvaltningen på Christiansborg. Men der er ingen udover yderfløjene af dansk politik der ville stemme for den slags og slet ikke regeringspartierne.

  3. > Alligevel blev oplysningerne fortiet i et svar til Folketingets Retsudvalg. Et af FE-notaterne var ellers skrevet netop for at svare på retsudvalgets spørgsmål.

    bananstat

  4. Der vil blive oprettet en kommission (syltekrukke), som til gengæld er dyr, hvor sagen vil lumre, indtil de fleste folk har glemt sagen.

  5. Måske Trolex selv syntes det er en god ide
    Men mon ikke formanden for Socialkammeraterne og formanden Moderatorerne hhv Mette og Lars de sørger lige for at snakke ham på plads og så kan han passende overtage stressorloven fra Ellemann når han er færdig med den

    Kort sagt Skide god ide Troels men der kommer ikke til at ske en skid

  6. Der er tidligere spekuleret i om årsagen til at Mette Frederiksen var så ivrig efter en regering hen over midten, var at det fik truslen om en rigsretssag til at gå væk.

    Når vi nu ved at FE undervejs i minksagen lavet 3 notater til statsmininisteriet om muligheden for alligevel at genskabe de forsvundne SMS’er, gør det ikke ovennævnte spekulationer mindre relevante.

    Mette Frederiksen vidste at der var en risiko for at FEs notater kom til offentlighedens kendskab, også selvom regeringen har fortiet disse notater overfor folketinget.

    Hvorfor er det i øvrigt at statsministeriet har hemmeligholdt FEs notater? Vi ved jo fra Mette Frederiksen at hun ikke har noget at skjule (host host).

Leave a Reply