Nulvækst er en fantastisk måde at forhindre os I rent faktisk at finde Klimaløsninger dog.
Når man taler om Hvordan vi alle skal blive fattigere på alle fronter efter nogle arbitrære definitioner af hvad er “nødvendigt” , så implementerer man ikke ting der faktisk gør en forskel.
Nulvækst har alle dage været en hippie-idé, der bygger på en misforstået forestilling om, at menneskeheden præ-industri eller endda civilisation var mere i harmoni med naturen.
Newsflash: ingen stammefolk har nogensinde været i harmoni med naturen. “Harmoni” er overhovedet kun en mulighed via (grøn)energiteknologisk udvikling.
Elsker at resten af verden er ved at komme frem til at der ikke er en løsning inden for de rammer verdenssamfundet er bygget op omkring i dag.
Det gør vi kan ændre rammerne eller endelig indse at kampen allerede er tabt uden alt den latterlige snak om hvordan vi gør det uden at ændre kapitalisme.
Men helt ærligt kan ikke se kapitalismen ændre sig, det ville kræve en form for kontrol og den er der så vidt jeg kan se ingen i verden der har.
Har lettere ved at se verden gå under end enden på kapitalisme.
Så længe vi snakker vækst i GDP, så kommer vi aldrig videre.
Lad os kigge på GPI og så omlægge vores system til at have naturlig vækst på den graf i stedet.
Fucking sindsygt at hele vores liv skal regnes ud i penge, som om det er det eneste der giver os værdi som mennesker.
Givet debatindlæggets natur, er det ikke muligt at gå i alt for mange detaljer for skribenterne, men alligevel en anmeldese:
>Problemet med postvækst er ironisk nok det overdrevne fokus på vækst. Kort sagt, så er det ikke økonomisk vækst, der er problemet. **Problemet er drivhusgasudledninger**. Derfor bør opmærksomheden rettes direkte mod at løse de konkrete klima- og miljøproblemer, som verden står overfor.
Hvor herre bevares. Ja tak, det er drivhusgasudledningen der er problemet. Så vidt så godt.
>Det mindsker måske væksten en smule, men hvis vi kan levere vores bidrag til **planetens overlevelse** ved at frasige os en smule økonomisk vækst, så virker det som et mål, der er værd at gå efter – mildt sagt.
Suk…. Det er måske smuttet i gennemlæsningen eller et udtryk for en lidt frisk formulering (frisk for 10-20 år siden), men det efterlader et dårligt indtryk og måske en manglende forståelse, for det ligger ud over det økonomiske.
>At afkoblingen mellem vækst og CO2-udledninger går for langsomt, er et af postvækst-bevægelsens primære argumenter for, at der er brug for en ny tilgang til klimapolitikken. Vi mener derimod, at det er udtryk for, at der endnu ikke har været den nødvendige vilje på globalt plan til at føre den nødvendige klimapolitik.
Manglende vilje er vel også en faktor, som postvækst-bevægelsen medtager i deres argumenter (uden at kende denne særligt indgående). Det er vel ikke kun økonomer der har spottet den manglende vilje til nødvendig klimapolitik. og i forlængelse deraf:
>Hvis manglende vilje til forandring står i vejen for den grønne omstilling, må man dog spørge sig selv, om postvækst repræsenterer et mere spiseligt alternativ.
Fra planetens overlevelse til om det nu også kan spises. Måske jeg har fået sætningen galt i halsen, men selvfølgelig kan det spises, hvis alternativet er klimakatastrofe. Er alvoren ikke gået op for de tre økonomer?
>Taget i betragtning af, **hvor svært det har været for de industrialiserede lande at leve op til deres løfter** om at betale ind til den klimafond, der blev aftalt ved COP15 i København i 2009, så virker det utopisk at tro, at global omfordeling i den skala har nogen gang på jorden.Det er også en dyr måde at omfordele mellem nord og syd på. Hvis man politisk ønsker omfordeling, **kan det klares med kendte redskaber som udviklingsbistand og støtte til grøn omstilling og klimasikring.**
Det er vel endnu engang et spørgsmål om “den nødvendige vilje”, som skribenterne forstiller sig vil komme når det gælder *nødvendig klimapolitik*, men er i dette tilfælde utopi. For “samme penge” kunne global omfordeling være *nødvendig klimapolitik*. Ikke noget bragende godt argument de kommer med her.
Og værre bliver det; Udviklingsbistand og klimasikring – notorisk noget skrammel, med masser af lækker bureakrati og manglende virkning til følge – eller ligefrem oprettelse af udviklingsbistandsstater. Ikke særlig bæredygtigt. Hobbyimperialisme osv.
>Blandt andet derfor er vi tilhængere af en anden tilgang, hvor man opstiller nogle klare klimapolitiske mål baseret på, **hvad forskningen fortæller os er nødvendigt**, og herefter lever op til målene på en omkostningseffektiv måde.
Pænt intetsigende, plus en populistisk formulering. Der er ikke tale om en *anden tilgang*, men den tilgang, man opererer med nu. Hertil manglende politisk vilje og stigende CO2e-udledning (globalt).
>I sidste ende må vi indstille os på, **at den grønne omstilling i et eller andet omfang vil reducere den økonomiske vækst** – i hvert fald i en periode. Men hvor meget afhænger i høj grad af, hvilken vej politikkerne vælger at gå.
Måske endda reducerer væksten i en periode, helt ned til nul +/-? Det er svært at se den helt store forskel.
Overordnet en tynd kop te. Måske har de tre økonomer ikke særlig stor erfaring med kommunikation udover den forskningsrelaterede, men normalt ville man indkoge en masse viden til en kraftfuld bouillon, fyldt med skarpe argumenter og klare pointer. Ironien er selvfølgelig, at de to økonomer fra Kraka er ansat til den slags kogekunst – men her får vi serveret et grønt tebrev, fundet bagerst i skabet, med manglende trækketid.
5 comments
Nulvækst er en fantastisk måde at forhindre os I rent faktisk at finde Klimaløsninger dog.
Når man taler om Hvordan vi alle skal blive fattigere på alle fronter efter nogle arbitrære definitioner af hvad er “nødvendigt” , så implementerer man ikke ting der faktisk gør en forskel.
[Især fordi](https://ourworldindata.org/grapher/consumption-co2-per-capita?tab=chart&country=USA~GBR~OWID_EU27~CHN~DNK) at det allerede er vist at man kan frakoble økonomisk vækst og CO2 udledninger.
Nulvækst har alle dage været en hippie-idé, der bygger på en misforstået forestilling om, at menneskeheden præ-industri eller endda civilisation var mere i harmoni med naturen.
Newsflash: ingen stammefolk har nogensinde været i harmoni med naturen. “Harmoni” er overhovedet kun en mulighed via (grøn)energiteknologisk udvikling.
Elsker at resten af verden er ved at komme frem til at der ikke er en løsning inden for de rammer verdenssamfundet er bygget op omkring i dag.
Det gør vi kan ændre rammerne eller endelig indse at kampen allerede er tabt uden alt den latterlige snak om hvordan vi gør det uden at ændre kapitalisme.
Men helt ærligt kan ikke se kapitalismen ændre sig, det ville kræve en form for kontrol og den er der så vidt jeg kan se ingen i verden der har.
Har lettere ved at se verden gå under end enden på kapitalisme.
Så længe vi snakker vækst i GDP, så kommer vi aldrig videre.
Lad os kigge på GPI og så omlægge vores system til at have naturlig vækst på den graf i stedet.
Fucking sindsygt at hele vores liv skal regnes ud i penge, som om det er det eneste der giver os værdi som mennesker.
Givet debatindlæggets natur, er det ikke muligt at gå i alt for mange detaljer for skribenterne, men alligevel en anmeldese:
>Problemet med postvækst er ironisk nok det overdrevne fokus på vækst. Kort sagt, så er det ikke økonomisk vækst, der er problemet. **Problemet er drivhusgasudledninger**. Derfor bør opmærksomheden rettes direkte mod at løse de konkrete klima- og miljøproblemer, som verden står overfor.
Hvor herre bevares. Ja tak, det er drivhusgasudledningen der er problemet. Så vidt så godt.
>Det mindsker måske væksten en smule, men hvis vi kan levere vores bidrag til **planetens overlevelse** ved at frasige os en smule økonomisk vækst, så virker det som et mål, der er værd at gå efter – mildt sagt.
Suk…. Det er måske smuttet i gennemlæsningen eller et udtryk for en lidt frisk formulering (frisk for 10-20 år siden), men det efterlader et dårligt indtryk og måske en manglende forståelse, for det ligger ud over det økonomiske.
>At afkoblingen mellem vækst og CO2-udledninger går for langsomt, er et af postvækst-bevægelsens primære argumenter for, at der er brug for en ny tilgang til klimapolitikken. Vi mener derimod, at det er udtryk for, at der endnu ikke har været den nødvendige vilje på globalt plan til at føre den nødvendige klimapolitik.
Manglende vilje er vel også en faktor, som postvækst-bevægelsen medtager i deres argumenter (uden at kende denne særligt indgående). Det er vel ikke kun økonomer der har spottet den manglende vilje til nødvendig klimapolitik. og i forlængelse deraf:
>Hvis manglende vilje til forandring står i vejen for den grønne omstilling, må man dog spørge sig selv, om postvækst repræsenterer et mere spiseligt alternativ.
Fra planetens overlevelse til om det nu også kan spises. Måske jeg har fået sætningen galt i halsen, men selvfølgelig kan det spises, hvis alternativet er klimakatastrofe. Er alvoren ikke gået op for de tre økonomer?
>Taget i betragtning af, **hvor svært det har været for de industrialiserede lande at leve op til deres løfter** om at betale ind til den klimafond, der blev aftalt ved COP15 i København i 2009, så virker det utopisk at tro, at global omfordeling i den skala har nogen gang på jorden.Det er også en dyr måde at omfordele mellem nord og syd på. Hvis man politisk ønsker omfordeling, **kan det klares med kendte redskaber som udviklingsbistand og støtte til grøn omstilling og klimasikring.**
Det er vel endnu engang et spørgsmål om “den nødvendige vilje”, som skribenterne forstiller sig vil komme når det gælder *nødvendig klimapolitik*, men er i dette tilfælde utopi. For “samme penge” kunne global omfordeling være *nødvendig klimapolitik*. Ikke noget bragende godt argument de kommer med her.
Og værre bliver det; Udviklingsbistand og klimasikring – notorisk noget skrammel, med masser af lækker bureakrati og manglende virkning til følge – eller ligefrem oprettelse af udviklingsbistandsstater. Ikke særlig bæredygtigt. Hobbyimperialisme osv.
>Blandt andet derfor er vi tilhængere af en anden tilgang, hvor man opstiller nogle klare klimapolitiske mål baseret på, **hvad forskningen fortæller os er nødvendigt**, og herefter lever op til målene på en omkostningseffektiv måde.
Pænt intetsigende, plus en populistisk formulering. Der er ikke tale om en *anden tilgang*, men den tilgang, man opererer med nu. Hertil manglende politisk vilje og stigende CO2e-udledning (globalt).
>I sidste ende må vi indstille os på, **at den grønne omstilling i et eller andet omfang vil reducere den økonomiske vækst** – i hvert fald i en periode. Men hvor meget afhænger i høj grad af, hvilken vej politikkerne vælger at gå.
Måske endda reducerer væksten i en periode, helt ned til nul +/-? Det er svært at se den helt store forskel.
Overordnet en tynd kop te. Måske har de tre økonomer ikke særlig stor erfaring med kommunikation udover den forskningsrelaterede, men normalt ville man indkoge en masse viden til en kraftfuld bouillon, fyldt med skarpe argumenter og klare pointer. Ironien er selvfølgelig, at de to økonomer fra Kraka er ansat til den slags kogekunst – men her får vi serveret et grønt tebrev, fundet bagerst i skabet, med manglende trækketid.