Jeg syntes det er ret åbenlyst at det offentlige (bevidst eller ubevidst) er i gang med en langsigtet spareøvelse.

Faguddannede lærere udgør en mindre og mindre andel af undervisere i folkeskolen. Det er relevant, fordi en ufaglært ikke stiger i løn på samme måde eller samme tempo som en faguddannet. https://www.ae.dk/analyse/2023-05-naesten-hver-femte-laerer-i-folkeskolen-har-ikke-en-laereruddannelse

Pædagogerne bliver udskiftet med ufaglærte medhjælpere med tanke om senere faguddannelse (lmao) https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2023/04/19/Paedagogmanglen-tvinger-institutionerne-til-at-gaa-nye-veje

Og selvom jeg ikke har kilde på det, så virker det åbenlyst at sosuerne er ved at udfase sygeplejerskerne i og med at de oplæres i en større og større andel af sygeplejerskernes arbejde uden at få en tilsvarende lønstigning.

Hvordan løser man ovenstående udvikling? Er vi nødt til at acceptere lavere løn for at beholde fagligheden? Får fagforeningerne mon fingeren ud af røven? Kommer der en ny model for løn, der ikke tager højde for ancinnitet og uddannelse men på performance?

27 comments
  1. På makro niveau virker det nuværende system meget godt.
    Der er helt sikkert faggrupper som er utilfredse, men overordnet set virker systemet.
    Det er nok en upopulær holdning, og jeg synes det er forståelig at nogle faggrupper kæmper for at få mere i løn forholdsmæssigt.
    Jeg siger bare at systemet ikke er så dårligt som man kunne tror, når man læser dit opslag.

  2. Absolut, der skal handles! Velfærdssystemet, vi kender i dag, er på vej mod afgrunden! Dette problem påvirker alle. Skal man indlægges på hospitalet, har man forældre som bor på plejehjem eller børn i folkeskolen, falder kvaliteten næsten uanset hvilken sektor, man befinder sig i. Sygeplejerskerne første lønstigning i regionen er efter 8 års erhvervserfaring… det er jo galimatias

  3. Jeg mener, man kunne starte med at bestemme lønnen ud fra udbud/efterspørgsel som på det private arbejdsmarked.

    Så vil der ikke gå lang tid, før vi ser pædagoglønninger på størrelse med ingeniørernes

  4. Med tanke på at BUPL estimerer, at der akut mangler 4.000 pædagoger, og på sigt (~10 år) vil mangle 8.000 pædagoger så er det på høje tid at få gjort noget. Optagelsen på pædagog uddannelsen er faldende år efter år så det går 100% i den forkerte retning.

    Pædagogfaget har bare ikke samme prestige som andre fag. Det er en kæmpe kamp at få vendt det hele på hovedet, men lønnen er helt klart en vigtig faktor.

  5. Jeg tvivler på at SOSU’erne er ved at erstatte sygeplejersker. Jeg husker ret tydeligt hvor utilfredse min kone og hendes kollegaer var (sygeplejersker), da Riget fyrede alle SOSU’erne for 10-15 år siden.

    Det argument må da i hvert fald begrundes.

  6. Man burde tage en masse løn fra sådan nogle rige IT-typer som mig og strø dem ud med nænsom hånd over de offentligt ansatte. Man kunne starte med at fjerne topskattelettelserne, og så kunne man jo se på at sænke grænsen yderligere derefter.

    Min fornemmelse er at der nok alligevel skal være rigeligt der gider et roligt 8-16-job hvor man sidder foran en skærm og har masser af personalegoder – selv hvis lønnen gik lidt ned.

  7. En teori (som jeg nok ikke kan underbygge) er at det måske slet ikke handler om løn, måske er det bare et virkelig træls job at være pædagog, sygeplejerske, sosu, skolelærer osv.

    Små forkælede snotunger med forældre der har en holdning til alt, patienter som rent faktisk stiller krav til deres behandling og kvaliteten af deres ophold på et sygehus, tørre gamle mennesker i røven osv. Vi er på vej, og allerede inde i, nogle generationer som er vokset op på en helt anden måde, meget mere fokus på individet, på vores krav, mig mig mig generationer.

    Hvis du er 75 og vokset op lige efter krigen, så er du bare taknemmelig, hvis du er 35 og vokset op i 90erne så er du en helt anden slags person med nogle helt andre krav til service.

    Samtidig har de her job mistet al status og respekt, for 40 år siden havde man dælme respekt for en skolelærer… Idag ikke så meget, de svines til af forældre og børn, det samme gør sig gældende for feks en politimand, som vi alle har mistet respekten for.

    Måske er det job som i fremtiden skal passes af migrantarbejdere og folk der kommer fra kulturer hvor den slags job stadig er ok.

    Men som sagt bare en teori.

  8. Man skal få dræbt alle de mellemledere der fucker alting op.

    Jeg arbejder kommunalt, og der er så mange trin som beslutter alt muligt som ikke har nogen som helst effekt. INGEN af dem spørger os der har pulsen på borgerne om, hvad vi mener eller hvilke resultater vi laver – eller gud-forbyde kvalificerer det data de beslutter ting udfra.

    Der er milliarder og atter millarder at hente hvis man skabte kortere vej fra udførerne til reel myndighedsmagt. Ikke alene i de stillinger som dermed ikke ville koste mere, men fordi alle de her mennesker så måtte finde på noget at lave i deres liv der SKABER noget i stedet for blot at være et ekstra gear der snurrer rundt som ét eller andet bling-vedhæng på det gear der rent faktisk gør noget.

    Den nuværende regering har faktisk noget i regeringsgrundlaget om “frisættelse” i punkt 3.2. Det burde kunne gøre rigtig meget godt for alle niveauer og alle danskere (undtagen de mellemledere der bliver nød til at lave noget / skifte spor).
    https://www.stm.dk/media/11783/regeringsgrundlag-2022.pdf

  9. Noget af det bedste som børnehaven har gjort er da netop at hyre unge medhjælpere ind. De skal selvfølgelige ikke erstatte pædagogerne i det pædagogiske arbejde.

    En på 18 år har bare meget mere energi til at lege med børnene og jobbet kan tænde passion hos de unge og få dem til at blive pædagoger.

    Der er ikke nogen grund til at det skal være en pædagog der sidder og spiller på guitar for børnene. Det er en medhjælper meget mere egnet til (mindre faglig pædagogisk, billigere og mere energi). Imens kan pædagogerne bruge deres tid og energi på større ting og have et større overblik.

    Det samme kunne nemt gøre sig gældende hos sygeplejersker. Det lidt underligt de bruger tid på at serverer mad og lignede ting. Det kræver trods alt både tid og mentalt overskud.

    Det samme hos lærerne. Det vil være en kæmpe fordel at skrue ned for undervisningstimerne(ingen kan effektivt modtage undervisning i 6 til 8 timer i streg hver dag i 12 år). Gå ned til 4 timers målrettet undervisning med 1 til 2 lærer og 1 til 3 medhjælpere(som holder ro og hjælper med simple ting). Det giver tid til lærerne til at koncenterer sig om det faglige.

  10. Problemet vil løse sig selv på sigt, men så nok ikke helt alligevel, for så burde vi se lønstigninger på nuværende tidspunkt. – Det eneste vi ser, er alle symptomerne på en alvorlig problematik. Og selvom vi under coronaen fik syn for sag, om hvilke faggrupper der var de samfundsnødvendige, dem der bare ikke kunne undværes, så betød det intet for løn eller vilkår.

  11. Jeg er socialpædagog og har et kæmpe ansvar for vores mest udsatte og psykisk syge borgere. Ugentligt bliver jeg råbt af, kaldt alverdens grimme ting, får kastet ting efter mig eller skal tørre bræk og lort op. Samtidig med at jeg typisk er den eneste stemme for disse mennesker som kæmper imod et rigidt system.
    Jeg skal støtte dem når de begynder at snakke om at tage livet af dem selv, når de endda forsøger og når det hele bare er møg for dem.
    Jeg har et ansvar for deres medicin, jeg har stor medindflydelse på deres livskvalitet generelt og ‘tak’ er sjældent et ord jeg hører. (Forventer jeg ikke, men min pointe er at det er et utaknemligt job)

    Og min løn er til at grine af.

    Iøvrigt er jeg ved at søge væk fra pædagog faget og over i noget mere roligt, det er svært at holde til den her slags i længere tid, især når der mangler hænder.

  12. Jeg tænker det er tid til at nedsætte en overbetalt konsulentgruppe/kommission, som kan konkludere at velfærdsfagene får en fin løn. Så er alting jo løst.

  13. Sygeplejerskerne fik sparket sosu og sosua ud af hospitalet og tog deres arbejdsopgaver. Nu er de påvej tilbage igen kan ikke se problemet.

  14. Som med så meget andet er vækst det eneste der tæller.
    Hvilket betyder at vi kommer til forsøge at løse det her problem med indvandring.
    Fordi alle andre løsninger vil betyde garanteret negativ vækst på kort sigt.

  15. Jeg er ikke sikker på at man alene skal kigge på løn. Jeg kan kun tale for mig selv, som lærer, men der er noget som helt har fulgt med tiden synes jeg.

    1. Mængden af børn der skal inkluderes i klasserne har været støt stigene i mange år, men alligevel fylder PL3 (Specialpædagogik) “kun” et semester på læreruddannelsen. Lærerne er simpelhen ikke godt nok klædt på til denne udfordring. De nye lærere bliver taget på sengen og ved slet ikke hvad de går ind til.
    2. Klasserumsledelse er alfa og omega, alligevel fylder denne del af uddannelsen PL1 (Pædagogik og almen didaktik) også kun et semester. Når de studerende kommer ud i føromtalte klasserum, med min. 4-6 børn som skal inkluderes og mangler basale evner udi klasserumsledelsen, så bliver det bare rigtigt svært at se meningen med jobbet.
    3. Mængden af undervisningslektioner er for manges vedkommende for højt eller i hvert fald en udfordring. I min kommune har vi 25 lektioner om ugen – nye lærere kun 21 (mener jeg). Alligevel ser jeg flere yngre lærere lave [Abe Simpsons berømte exit scene](https://tenor.com/GrLU.gif), hvor de ganske få år efter endt uddannelse tjekker ud igen. Man kunne godt kigge lidt på dette og undersøge, som der skal gøres noget. Ikke nødvendigvis færre timer, men måske flere timer med pædagogisk støtte.
    4. Længden af skoledage for eleverne. Som udskolings~~elev~~lærer, piner det mig at se eleverne have undervisning til 15:15 om mandagen, til 14:30 om og 14:30 om torsdagen. Resten af tiden har de fri 13:45. Eleverne har rigtigt meget undervisning, og det er nærmest umuligt at trække eleverne op efter kl. 13, ensige få dem lært noget som helst. Måske man skulle kigge på det også.

    Lærere bliver ikke udskiftet til ufaglært fordi det er billigere – de bliver udskiftet fordi skolerne ikke kan få lærere nok.

  16. Måske starte med rent faktisk at øremærke penge konkret til lønningerne så de penge ikke bliver fuldstændigt pillet fra hinanden på vej ud til de som pengene tilhører.

    Så skal vi også gøre op med udlicitering hvor de som fedter mest for politikerne får opgaven som de så tager 300% mere for end godt er.

    Så tror jeg faktisk der er penge nok

  17. Lyder for mig som om at man bruger den kvalificerede arbejdskraft mere kvalificeret. Sygeplejerske er en mellemlang uddannelse med kemi, anatomi, etik, videnskabsteori, biologi og jeg kunne blive ved. Mange opgaver på et hospital er at servere mad, hjælpe på toilet, give omsorg, osv. det behøves man ikke så kvalificeret arbejdskraft til. Er vi sikre på at der er et problem der skal løses?

  18. Det er ofte hårdt arbejde at være sygeplejerske. Man går 12-15 000 skridt på en vagt og når man har fri gør det ondt i hele kroppen. Man skal have overblik over fx 8 patienter som kan være ustabile. Man er skydeskive for pårørende og patienter som mener de har krav på 1 klasses behandling, som skælder en ud og råber af en, og det sker fordi der mangler personale. Det er et utaknemmeligt job og alle steder høre man hvor grådig man er fordi man ikke får en løn man kan leve af. Hvor man kan spare op til ferie med sine børn en gang om året.
    Hvor man ikke må vælge at arbejde deltid for at kunne supplerer lønnen med vikar vagter hver måned.
    Sygeplejerskerne som arbejdede under corona mens de fleste andre blev sendt hjem.

    Jeg kan se der kommer endnu en sag om kræftpatienter som ikke er behandlet rettidigt. Men hvad forestiller befolkningen og regeringen sig?
    De har vist glemt at sygeplejersker er mennesker og at de fortjener ordentlige vilkår som andre.

    Jeg har fået tilbudt job på Glostrup Hospital. 32 timer og uge til 24 000 plus tillæg om måneden inkl for lidt personale og pressede arbejdsforhold.
    Heldigvis er der andre muligheder.
    Jeg har fået job i udlandet, tilsvarende afdeling til 65 000kr for fuldtid plus tillæg inkl normeret personale og gode arbejdsforhold.

  19. Sikkert upopulært synspunkt, men synes debatten i denne og andre lignende tråde illustrerer problemet med velfærdsstaten ret perfekt.
    Fordi sektoren er finansieret af skattemidler og i stor grad drives af staten, så har alle en holdning til måden hvorpå den bliver drevet på. Og rigtig mange er også klar med en diagnose og løsning – nu altså lønniveauet. Hvorfor? Fordi vi har meget få valg når det gælder det offentlige. Er du utilfreds med plejehjemmet? Der er 3 års ventetid på et andet i kommunen. Utilfrdss med jobcentret? Undvær dagpengene. Utilfreds med hospitalet? Good luck.
    I andre dele af vores liv, så stemmer vi med fødderne, uden at have en holdning til, hvordan en virksomhed i øvrigt drives. Det straffer virkosmheder, der er dårligt drevet. Men det offentliges service er præget af monopol, ventelister, flaskehalse og manglende valgmuligheder, som i høj grad begrænser vores muligheder som borger i at stemme med fødderne. Derfor mener jeg, at vi skal væk fra detaildiskussioner såsom lønniveauet for bestemte faggrupper, og i stedet bestemme os for at slippe sektoren fri og give valgfrihed.

  20. Ned med lønnen for vikarer. Den er alt for høj (sagt som tidligere vikar). Skolen skal også hæfte for løndifferencen mellem deres benyttede vikartimer og tilsvarende lærertimer, så der ikke er økonomisk gevinst ved at slække på fagligheden.

  21. Hvorfor skulle der komme nogen ændringer på aflønningen i det offentlige? Regeringen har interesse i at holde lønningerne så lave som muligt for at have råd til den medicin der skal til for at helbrede folk der bliver indlagt. Og, som vi har vidst de sidste 10 år, så findes der ikke overenskomstforhandlinger i det offentlige. Der findes diktater som fagforeningen kan vælge at acceptere eller lade regeringen gøre til lov

  22. Spareøvelsen er helt bevidst. Den blev igangsat af Fogh, det dumme svin, da han blev statsminister i 2001. Samtlige regeringer siden har været liberalistiske, så besparelserne har nu nået et omfang, hvor de ansatte flygter og velfærden er ved at bryde sammen.

    Så husk at stemme ved næste valg.

  23. Vi mangler folk i vildt mange fag. Fængselsbetjente, sygeplejersker, sosu hjælpere, sosu assistenter, pædagoger, lærere, osv osv osv.

    Man er nødt til at gøre et eller andet.

  24. Havde det været en privat virksomhed, så skulle du bare se. Hos regeringen tør man dog ikke spare i det offentlige da det vil resultere i opsigelser / fyringer = lavere beskæftigelse. DET kan vi jo ikke have vel, Frank!? Tør med garanti sige, at over 10.000 i det offentlige får løn uden at reelt bidrage med noget. De er der bare. Havde det været en privat virksomhed, så var de blevet fyret for længst.

Leave a Reply