Majbritt sendes i jobtilbud for 35. gang: – Når det er værst, sidder jeg herhjemme og tuder

14 comments
  1. Det gør mig så gal. Værst er at det er ligepræcis hvad vælgerne ville have. De KRÆVEDE det umenneskelige system (fattig Carina og dovne robert)

  2. Synes nu liigee vi skal klappe hesten.

    Hendes lidelser er nogle som en meget stor del af 60+ årige lider af, skal vi nu til at sige at alle de 60+ årige ikke behøver arbejde?

    Det er synd for hende, men det er sku da aldrig fedt at arbejde.

    “Så må jeg vælge mellem medicin eller mad” aahhhhhh, det passer jo ikke, det er 100 % løgn og det VED vi jo alle sammen godt, men det lyder så sølle. Så siger i måske det er ondt sagt, men vi VED jo at der næsten ingen udgifter er til hendes medicin, i hendes tilfælde bl.a. pga støtte

  3. Hvis det er 35. aktiveringer på 25+ år, så lyder det ikke som overvældende meget.

    Reglerne var mere rigide tidligere, men som de er nu, så måler styrelsen kommunerne på om borgere er i aktivering én gang om året (på kontanthjælp) og kommunerne risikerer at komme under skærpet tilsyn, hvis de ikke er gode nok til at overholde den grænse.

    For mig at se virker det lidt skørt at seks timers arbejdsevne ikke er nok til at man bliver tilkendt førtidspension, men så bør man kigge på reglerne for dét i stedet for at indføre Arne-pensionen, hvor sunde og raske mennesker kan gå på pension. Virker det ikke mere fornuftigt at bruge pengene på dem der har brug for at gå på pension i stedet for dem der har lyst?

    Så udtaler hun at kommunen truer med at tage hendes ydelse. Altså ja, hvis hun ikke dukker op til det der er truffet afgørelse om, så skal de sanktionere hende. Det er ikke en trussel, det er sådan reglerne er. Det svarer lidt til at sige at politiet truer mig med at give mig bøder, hvis jeg kører for stærkt.

  4. Mon ikke aktiveringsindsatsen allerede har kostet mere, end hun nogensinde kommer til at koste i førtidspension?

    Systemet er på ingen måde rationelt.

  5. Hun vil ikke arbejde og nu kan hun heller ikke. Hvis hun fint kan leve på kontanthjælp, så giv hende da den ydelse, der jo i øvrigt ikke er ret høj, og lad være med at bruge flere ressourcer på at sende hende rundt på flexjob.

  6. Jeg synes der er er mange nuancer der mangler.

    Som andre skriver er der tilskud til medicin i Danmark, så det er de færreste der nogensinde skal betale mere end 1000,- om måneden, uanset hvor meget medicin de får. Hvis hun ikke har råd til medicin sidst på måneden lugter det af dårlig økonomisk planlægning og ikke andet…

    35 jobtilbud lyder heller ikke crazy, når man tænker på at det er over 25 år!

    Så er det hver 8. måned? Det lyder ikke absurd. Det lyder faktisk af meget lidt. Hun har mange diagnoser, men dem har hun vel ikke alle haft i 25 år?

    Det er vel fair nok at man på et tidspunkt har stillet krav til den her kvinde, eller hvad?

    Og så tillad mig lige at være djævlens advokat og indskyde at det er ekstremt selvmodsigende med at hun ikke har råd til mad, men at hun samtidig er svært overvægtig og har sukkersyge og dårlige knæ… Sandsynligvis som følge af svær overvægt?

    Jeg vil så gerne hjælpe værdigt trængende. Men jeg har det stramt med at skulle forsørge folk der har ædt sig selv i smadder.

  7. Jeg beklager hvis det kan lyde ikke medfølende. Men jeg forstår ikke hvad problemet med arbejdsprøvning er.

    Det er vel netop for at se hvad den enkelte magter. Blev jeg sendt ud som en der skulle tale telefon hele dagen, så ville jeg nok blive hæs inden frokost, og dermed ret let at afgøre, at sådan et job kan jeg ikke bestride.

    Der vil være andre typer jobs hvor jeg også ville ramme en lignende grænse. Så er det vel at sige, prøv at høre her, jeg har ikke mere stemme, eller hvad der end måtte være begrænsningen.

    Jeg synes altid at arbejdsprøvning beskrives som noget med stokkeprygel og stopur, men sådan er det danske arbejdsmarked ikke.

  8. Arbejdsprøvninger er en mærkelig størrelse. Der er nok få mennesker der finder mening i, at udføre er arbejde alene for at bevise ens arbejdsevne. Samtidig kan man føle et behov for netop at bevise sin sygdom overfor sagsbehandler, der skal vurdere om man er egnet til en ydelse.

    Tænk hvis sundhedsvæsenet var bygget på samme logik – før du kan gøre dig fortjent til behandling, skal du lige bevise at du er syg med en praktisk afprøvning.

Leave a Reply