Udvikling i ansøgertal for de såkaldt “fire store velfærdsuddannelser”. Hvad skal der gøres for at vende udviklingen?

by Cosmos1985

9 comments

  1. Svend Brinkmann på Facebook:

    “Også i år ser det skidt ud med antallet af ansøgere til centrale uddannelsesområder som pædagog, socialrådgiver, folkeskolelærer og sygeplejerske. Siden 2019 er antallet af ansøgere til disse områder faldet med næsten 25%. Det giver allerede rekrutteringsproblemer, der desværre vil blive meget alvorlige i fremtiden.

    I alle mulige andre sammenhænge ville man løse problemet ved at forbedre løn og arbejdsvilkår for disse professioner, så de blev mere attraktive. Men regeringen har i stedet valgt at skære ned på universitetets kandidatuddannelser, som om at det kunne motivere flere til at søge ind på professionsuddannelserne. Sandsynligvis vil det i stedet forværre problemet, når man fremover vil kunne blive kandidat fra et universitet på samme tid (nemlig 4 år), som det tager at blive fx folkeskolelærer. Goddag mand økseskaft. Det virker mildt sagt ikke gennemtænkt.

    Ud over bedre løn og arbejdsvilkår ville det også være godt at ændre retorikken, så man ikke klumper så forskellige uddannelser sammen under overskriften ”velfærdsuddannelser”. Det er misforstået at reducere undervisning, dannelse og omsorg til ”velfærd”. Man taler jo heller ikke om lægevidenskab eller psykologi som ”velfærdsuddannelser”, selv om kandidater fra disse fag også ofte er offentligt ansatte.

    Der er desværre en lettere implicit nedladenhed i synet på ”velfærdsuddannelserne”, hvilket er helt fejlagtigt: At være pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver er ikke at levere “velfærd” men at udøve en specifik faglighed, der kræver viden, færdigheder og professionel dømmekraft. Det er vigtigt, meningsfuldt, men også udfordrende arbejde, hvilket burde afspejles i fagenes løn og status.”

  3. Mere respekt om fagene
    Bedre arbejdsmiljø
    Bedre løn

  4. Det ser grumt ud.

    Med frygt for at lyde som en politiker der skal tale sig ud af en træls situation:

    Nu er det dog vigtigt at huske på at det vi har brug for er færdiguddannede folk, ikke folk som blot har søgt ind.

    >28 procent af de studerende på professionsbacheloruddannelserne falder fra i løbet af de første tre år

    [https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/8/frafald-pa-professionsbacheloruddannelserne/](https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/8/frafald-pa-professionsbacheloruddannelserne/)

    Man kan jo håbe på at det er folk som er mere engageret, når de trods at der er kommet fokus på manglende arbejdsforhold, vælger at søge ind.

    Det ser grumt ud.

  7. Min kone er pædagog, men forlod faget for et par år siden og arbejder i dag på kontor. Hun var glad for børnene og for kollegerne, men fandt reglerne unødigt restriktive – de måtte f.eks. ikke drikke kaffe i arbejdstiden.

    Dertil kom 1-2 månedlige og timelange møder udenfor almindelig arbejdstid, der for langt de flestes vedkommende var fuldkommen spild af tid (og ofte kunne være klaret med en mail). Dertil konstant undernormering, højt sygefravær og en del papirarbejde, der udelukkende tjente til at opfylde dokumentationskrav.

  8. Jeg savner en procentsats at totale antal ansøgere i stedet for et direkte tal, det er ikke så brugbart uden, synes jeg.

    Hvis nu det totale antal også falder er det måske mere relevant at kigge på videreuddannelse som helhed, og ikke blot på enkelte retninger.

  9. Bedre arbejdsforhold, særligt for special-pædagoger og sygeplejersker. Det er jo desværre ofte, at de bliver indkaldt til ekstra arbejde med lav kompensation. Min moster blev eks. indkaldt til ekstra arbejde på et plejehjem, og blev truet med at blive fyret, på trods af at hun havde ferie. Jeg kan næsten garantere, at andre SOSA og sygeplejersker herinde kan nikke genkendende til det.

Leave a Reply