Jeg er med på at specielt ældre personer kan være lidt udfordrede på dette punkt, men jeg synes det er lidt vildt at en bank kan blive straffet uden nogen form for skyld i sådan en sag.

De har proaktivt advaret kunder om lige præcis det scenarie denne person faldt for, men alligevel skal de dække, minus en selvrisiko.

Banken overlever nok, de fleste skovler penge ind, som man også kan læse i nyhederne i dag. Men rent principielt synes jeg der er noget forkert i at en person/organisations/virksomhed på den måde straffes for andres dumhed/uvidenhed.

by Lasat

5 comments
  1. Jeg tænker også det kommer til at gå ud over os andre, når banken indfører ekstreme ekstra tjek før der laves overførsler på over 10.000 kr

  2. Mon ikke det er det også er for at få bankerne til at indføre udvidet kontrol ved større beløb. Om det er en god eller dårlig ting skal jeg ikke kunne sige, men de bliver nok trætte af at skulle dække kundernes tab, hvis det sker i flere sager

  3. Altså, Nordea har sms kode på så snart man overfører penge ud af banken.

    Det er pisse irriterende men kan godt se det fornuftige i det.

  4. >Ankenævnet mener nemlig ikke, at banken har kunnet bevise, at det 80-årige offer “burde have indset”, at hun blev udsat for svindel

    Hvordan satan er det bankens skyld?

    >er sager, hvor kunderne i **god tro** har udleveret deres personlige kode til personer, som gav sig ud for at være for eksempel myndighedspersoner eller en ansat fra banken

    Jamen, nu må de snart forstå at de skal IKKE give de informationer ud under NOGEN omstændigheder. Skal banken eller myndigheder have fat i dine penge, så kan de det, uden store problemer.

    Jeg synes faktisk ældre sagen bør tage den her på sin kappe, og prøve at få ældre til at forstå det.

    Jeg har heldigvis haft held med at få både, mor og far til at ringe til mig i det sekunder der noget de er i tvivl om.

  5. Arbejder med området i en bank:Vi (og andre sammenlignelige banker) har oplevet en del kritik fra folk der oplever at ramme deres dagsmaks. (makimum beløb man kan overføre på en dag – medmindre man aftaler det med sin egen bankrådgiver). Ældresagen har ofte talt imod at man skal sætte flere foranstaltninger op for ældre (eller ‘forhindre dem i at benytte deres penge’ som ældresagen vil mene vi gør), selv om data (og artiklen også skriver) viser det er folk +65-70 der oftes bliver svindlet for store beløb.

    Som u/NiuxeR også pointerer, hvordan skal vi kunne bevise at en given kunde ‘burde have indset’ de blev svindlet? Hvad er kriterierne for hvornår nogen indser noget som helst? Hvilket niveau og frekvens af den information er nok? Skal vi til at lave phishing e-learning til alle kunder ved opstart?
    Jeg kan lige forstille mig hvor populært det ville være…

    Vi taler om kunder der direkte, over telefonen, følger en ondsindet angribers ordre til at give sit kodeord til MitID, ofte også godkendelse af ondsindet angriber ind i personens netbank med kundens MitID og til sidst ser vi også ofte de godkender (af to omgange med en times delay) at angriberen overtager hele deres MitID og optager lån og køb.

    Jeg frygter desværre internettet er blevet så abstrakt for mange folk, at de slet ikke kan se hvilken sammenligning det ville være hvis phishing-forsøget skete IRL. Hvis en random person bankede på døren og spurgte om de måtte få mit pas, kreditkort og kodeord til min computer, så vil de fleste nok mistænke den var gal.

Leave a Reply