Altid de andres skyld

by DennisLarsen1

2 comments
  1. Selvfølgelig bør vi alle gøre os klar på at omstille vores vaner; vores nuværende levevis, med et af verdens højeste CO2-aftryk per capita, er ikke bæredygtig. Selv spiser jeg meget mere grønt—ikke nødvendigvis økologisk, det sgu’da dyrt—end jeg gjorde bare for få år siden.

    _Men_, nu er det bare sådan, at under de nuværende omstændigheder, da har virksomhederne et noget større ansvar end forbrugerne. Udledningerne sker i produktionen, og når store dele af produktionen ikke omstiller sig, fordi det ikke er profitabelt, og de grønne alternativer ofte er dyrere, eller utilgængelige af diverse årsager, eller vi taler om sektorer hvor den individuelle forbruger har meget lidt at skulle have sagt, selv _hvis_ det var muligt at arrangere et forbrugerboycott, så er det en fattig pointe, at appelerer til den individuelle forbrugers magt. Det er en vulgær form for markedsideologi, borgerligt blændværk, og grundstenen i mange af de forkvaklede fortællinger om individuelt ansvar. F.eks. fortællingen om det individuelle kulstofsaftryk, som blev sat i vandet af ingen ringere end British Petroleum, netop for at forsøge at fjerne ansvaret fra deres egen ødelæggende og menneskefjendske praksis.

    Ja, individer skal være klar på at omstille sig, men omstillingen skal ske i produktionen. Og skal starte i produktionen. For hvis vi sætter en blind lid til markedet, under de nuværende omstændigheder, slår det fejl. For markedet, som det egentligt eksisterer, vil aldrig skabe forudsætningerne for afskaffelsen (_die Aufhebung_) af dets nuværende form.

Leave a Reply