Det klassiske eksempel er det meget omtale mundbinds-eksperiment der blev udført i starten af pandemien, hvor man sammenlignede smitten blandt folk der gik med og uden mundbind i det offentlige rum. Desværre (for eksperimentet) var det absolutte tal af smittede *i begge grupper* så lavt at resultatet ikke var statistisk signifikant – dvs. forskellen kunne skyldes tilfældigheder.
Men i mange medier blev det udlagt som at forskellen mellem at gå med og uden mundbind ikke var signifikant, hvilket jo er noget helt andet.
Der var ikke som sådan noget i vejen med studiet, det blev bare udført på for få mennesker eller for tidligt i pandemien (hvor smitten var meget lav). Misforståelsen komme at medierne ikke forstod det statistiske fagudtryk “signifikans”.
Ærgerligt at de ikke også anvender en naturfaglig professor eller noget lignende. Der var en skandale på Aarhus universitet for nogle år tilbage, hvor en videnskabelig artikel blev udgivet i Nature som konkludere at mennesker var bedre til at løse kvantemekaniske problemstilling end en computer. Problemet var at der var en fortegnsfejl i koden. Mange var meget skeptisk over resultat også forsker på AU. Kunne fedt, hvis man også have en naturfaglig person med , der også kom med råd til at forholde sig kritisk til naturfaglig artikler i disse tider med masser af misinformation.
Michael laver nogle ret spændende ting. Kan godt anbefale at kigge resultaterne igennem for HOPE studiet, som de har arbejdet med på AU.
Kan man stole på DR?
A: Start med rent faktisk at læse hele artiklen, og det studie, den er baseret på.
5 comments
Det klassiske eksempel er det meget omtale mundbinds-eksperiment der blev udført i starten af pandemien, hvor man sammenlignede smitten blandt folk der gik med og uden mundbind i det offentlige rum. Desværre (for eksperimentet) var det absolutte tal af smittede *i begge grupper* så lavt at resultatet ikke var statistisk signifikant – dvs. forskellen kunne skyldes tilfældigheder.
Men i mange medier blev det udlagt som at forskellen mellem at gå med og uden mundbind ikke var signifikant, hvilket jo er noget helt andet.
Der var ikke som sådan noget i vejen med studiet, det blev bare udført på for få mennesker eller for tidligt i pandemien (hvor smitten var meget lav). Misforståelsen komme at medierne ikke forstod det statistiske fagudtryk “signifikans”.
Ærgerligt at de ikke også anvender en naturfaglig professor eller noget lignende. Der var en skandale på Aarhus universitet for nogle år tilbage, hvor en videnskabelig artikel blev udgivet i Nature som konkludere at mennesker var bedre til at løse kvantemekaniske problemstilling end en computer. Problemet var at der var en fortegnsfejl i koden. Mange var meget skeptisk over resultat også forsker på AU. Kunne fedt, hvis man også have en naturfaglig person med , der også kom med råd til at forholde sig kritisk til naturfaglig artikler i disse tider med masser af misinformation.
Michael laver nogle ret spændende ting. Kan godt anbefale at kigge resultaterne igennem for HOPE studiet, som de har arbejdet med på AU.
Kan man stole på DR?
A: Start med rent faktisk at læse hele artiklen, og det studie, den er baseret på.
B: Tjek kilder.
C: Tjek kilder.
D: Tjek kilder.
[…]