Læserbrev af Harun Demirtas, sygeplejerske, forperson for Din Sundhedsfaglige a-kasse og næstforperson for Dansk Sygeplejeråd.
Han kritiserer forslaget om at importere sygeplejersker fra Filippinerne i stedet for at tilbyde offentlige løn- og arbejdsvilkår. Han ser gerne, at der kommer en plan for at fastholde de sygeplejersker, der stadigvæk er i faget.
.
>Det er udnyttelse.
>For det første er Filippinerne ikke et land, der har et ekstra lager af sygeplejersker. Helt omvendt har de faktisk også mangel på sygeplejersker. For det andet skaber det ulighed i den globale sundhed, når filippinske sygeplejersker importeres til rigere lande. Det er uetisk at stjæle fra fattige. Det er der faktisk også regler for, som WHO står bag!
.
Jeg kan godt forstå det, hvis de danske sygeplejersker efterhånden er godt trætte af regeringen.
Problemet er jo at der ikke findes uddannede sygeplejersker nok her i landet og det Problem løser man ikke her og nu ved at give dem der er flere penge.
Der mangler 5000 personer! Hvor skal de komme fra? Selv hvis vi satte lønnen op med 10000 så ville de ikke kunne finde så mange mennesker her i landet på kort sigt.
Så den eneste løsning, her og nu, er at hente nogle folk udefra. På langt sigt kan vi så arbejde på bedre løn og arbejdsvilkår så flere gider tage uddannelsen.
Udover at kalde Løkkes plan “krybskytteri” og “usolidarisk” slutter kronikken således:
> Manglen på sygeplejersker skyldes nemlig ikke, at vi ikke kan skaffe flere danske sygeplejersker, men at de offentlige arbejdsgivere ikke vil betale for dem.
> Derfor burde Moderaterne først og fremmest bruge magten som regeringsparti til at arbejde for at få sygeplejerskerne tilbage i faget. Med ordentlige lønninger og ordentlige arbejdsforhold.
Det er værd at tale om hvordan reproduktivt arbejde (altså, arbejde som er med til at reproducere mennesker, ikke kun i generationel forstand med fødsler, men også den daglige reproduktion,) historisk, under de nuværende omstændigheder, _altid_ har været enten underbetalt, eller i mange tilfælde, fuldstændigt ubetalt, skjult bag ideologiske tågeslør som “husarbejde.” Og grunden til at det er u- eller underbetalt er, at det ikke er umiddelbart kapitaliserbart. Man kan sjældent (med mindre man er et privatiseret sygehusvæsen) kapitalisere på den reproduktive arbejdskraft, da den er uproduktiv, dvs. at den ikke producerer en vare til salg. Derfor har man givet opgaven til hjemmegående kvinder (den historiske proces som skabte den hjemmegående husmor er også ekstremt interessant; skrevet i annalerne med blod og ild,) og til staten, i forsøget på at opretholde den bredere sociale (kapitalistiske) produktion.
Det er på tide at vi som samfund belønner det reproduktive arbejde, for det er oftest det, der er med til at give os, som mennesker og individer, frihed og værdighed. Der skal investeres massivt i lønninger og arbejdsforhold for SOSU’er, sygeplejersker, pædagoger, osv.
Og så skal vi fandeme ikke også til at stjæle den tidligere såkaldte “tredje verdens” arbejdskraft (igen, ville nogle sige.) Har vestlige stater og firmaer ikke nok i at allerede have ejerskab over deres naturressourcer?
3 comments
Læserbrev af Harun Demirtas, sygeplejerske, forperson for Din Sundhedsfaglige a-kasse og næstforperson for Dansk Sygeplejeråd.
Han kritiserer forslaget om at importere sygeplejersker fra Filippinerne i stedet for at tilbyde offentlige løn- og arbejdsvilkår. Han ser gerne, at der kommer en plan for at fastholde de sygeplejersker, der stadigvæk er i faget.
.
>Det er udnyttelse.
>For det første er Filippinerne ikke et land, der har et ekstra lager af sygeplejersker. Helt omvendt har de faktisk også mangel på sygeplejersker. For det andet skaber det ulighed i den globale sundhed, når filippinske sygeplejersker importeres til rigere lande. Det er uetisk at stjæle fra fattige. Det er der faktisk også regler for, som WHO står bag!
.
Jeg kan godt forstå det, hvis de danske sygeplejersker efterhånden er godt trætte af regeringen.
Problemet er jo at der ikke findes uddannede sygeplejersker nok her i landet og det Problem løser man ikke her og nu ved at give dem der er flere penge.
Der mangler 5000 personer! Hvor skal de komme fra? Selv hvis vi satte lønnen op med 10000 så ville de ikke kunne finde så mange mennesker her i landet på kort sigt.
Så den eneste løsning, her og nu, er at hente nogle folk udefra. På langt sigt kan vi så arbejde på bedre løn og arbejdsvilkår så flere gider tage uddannelsen.
Jeg kommer til at tænke på [denne kronik](https://www.information.dk/debat/2023/07/moderaternes-forslag-hente-sygeplejersker-filippinerne-rent-krybskytteri)(dsv. stadig bag betalingsmur) af Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, som jeg egentlig ville have delt herinde også.
Udover at kalde Løkkes plan “krybskytteri” og “usolidarisk” slutter kronikken således:
> Manglen på sygeplejersker skyldes nemlig ikke, at vi ikke kan skaffe flere danske sygeplejersker, men at de offentlige arbejdsgivere ikke vil betale for dem.
> Derfor burde Moderaterne først og fremmest bruge magten som regeringsparti til at arbejde for at få sygeplejerskerne tilbage i faget. Med ordentlige lønninger og ordentlige arbejdsforhold.
Det er værd at tale om hvordan reproduktivt arbejde (altså, arbejde som er med til at reproducere mennesker, ikke kun i generationel forstand med fødsler, men også den daglige reproduktion,) historisk, under de nuværende omstændigheder, _altid_ har været enten underbetalt, eller i mange tilfælde, fuldstændigt ubetalt, skjult bag ideologiske tågeslør som “husarbejde.” Og grunden til at det er u- eller underbetalt er, at det ikke er umiddelbart kapitaliserbart. Man kan sjældent (med mindre man er et privatiseret sygehusvæsen) kapitalisere på den reproduktive arbejdskraft, da den er uproduktiv, dvs. at den ikke producerer en vare til salg. Derfor har man givet opgaven til hjemmegående kvinder (den historiske proces som skabte den hjemmegående husmor er også ekstremt interessant; skrevet i annalerne med blod og ild,) og til staten, i forsøget på at opretholde den bredere sociale (kapitalistiske) produktion.
Det er på tide at vi som samfund belønner det reproduktive arbejde, for det er oftest det, der er med til at give os, som mennesker og individer, frihed og værdighed. Der skal investeres massivt i lønninger og arbejdsforhold for SOSU’er, sygeplejersker, pædagoger, osv.
Og så skal vi fandeme ikke også til at stjæle den tidligere såkaldte “tredje verdens” arbejdskraft (igen, ville nogle sige.) Har vestlige stater og firmaer ikke nok i at allerede have ejerskab over deres naturressourcer?