Paywall, men artiklen handler om at stort set alle drab (undtaget bandedrab) i Danmark de sidste mange år er blevet opklaret:
> I den officielle statistik er en sag uopklaret, indtil der er faldet endelig dom, men flere politikredse kalder en drabssag for opklaret, så snart de har et godt bud på en gerningsmand. Således oplyser Rigspolitiet, at der i alle godt 20 drab i 2023 er en mulig gerningsmand, og i 2022 gælder det i 42 ud af 43 sager. Det ene uopklarede drab fra 2022 er den banderelaterede likvidering af 23-årige Lucas på Pusherstreet 25. oktober. I 2020 og 2021 mangler der hvert år en mulig gerningsmand i tre ud af henholdsvis 44 og 36 drabssager.
> I Nordjylland skal de tilbage til 2004 for at finde et uopklaret drab. I Midt- og Vestjyllands politikreds i hvert fald til 2012 og måske længere. Østjylland har et uopklaret bandedrab fra 2020, mens de i Syd- og Sønderjylland stadig leder efter personen, der slog Fahim Mohammadzai ihjel i 2016. Fyns Politi skal tilbage til 2020 og drabet på Abdinur Mohamed Ismail – et tilfældigt offer i en skudveksling mellem bander. København har udelukkende uopklarede bandedrab fra de senere år.
Den handler også om at overvågning, sammen med DNA-analyser og andet hi-tech, er altafgørende for politiet:
> Da Nordjyllands Politi i februar 2022 skulle finde 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der var forsvundet efter en bytur i Aalborg, havde de alle de overvågningsbilleder til rådighed, som Bent Isager-Nielsen savnede i 1997. Det blev afgørende.
>»Da Mia drejede ned ad Borgergade, forsvandt hun ud af kameraovervågningen på Jomfru Ane Gade. Hvis ikke vi senere havde fanget hende på Vesterbro, havde vi ingen anelse om, hvilken retning hun var gået i,« siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.
>Blot tre dage senere kunne hans folk anholde Mias morder. Var drabet sket ti år tidligere, er Olsen »alvorligt bange for«, at det aldrig var blevet opklaret.
by MadsenFraMadsenOgCo