Ikke overraskende, så er klimaministerens, og altså derved regeringens, konkrete kommentarer omkring klimapolitik og -krise, at man ikke har tænkt sig at gøre noget. I hvert fald ikke ret meget, for hvis man gør for meget, så kan det jo have “konsekvenser”, og:
>”[…] det vil jeg stille og roligt sige, at det tror jeg ikke, den danske befolkning bredt set er med på.” Siger klimaministeren.
>Der skal være en social balance, og Danmark skal stadig kunne hænge sammen, mener ministeren.
Jeg har en snigende fornemmelse af, at den “sociale balance” har mere at gøre med at beskytte bestemte interesser og interessegrupper fra de *økonomiske* konsekvenser ved at fremskynde de grønne omstillingsprocesser, end der hat gøre med at sikre, at jeg ikke bliver uvenner med min nabo, men ak. Under alle omstændigheder, om det er med vilje eller ej, så er det trods alt nærmest forfriskende, at regeringens *mand på sagen* blankt indrømmer, at han har tænkt sig at slæbe fødderne og ikke reagere på de hyppigere tilfælde af ekstremt vejr, der med videnskaben i ryggen må betragtes som en konsekvens af klimaforandringer, der på lige vis må betragtes som en konsekvens af vores samfundsmodel og -idealer, fordi… ja, der bliver jo ikke rigtigt givet nogen grund, bortset fra ovenstående innuendo; der altså stadig nogle, der skal tilgodeses, før vi har tænkt os at tage problemet alvorligt.
Altså, SVM-regeringens tilgang til klimapolitik lader til at kunne opsummeres som: “Selvfølgelig skal vi handle; men det skal *helst* gå for langsomt!”
Det deprimerende er vel at Aagaard, hvor lidt man har lyst til at erkende det, har en pointe. Man har set det i Holland, hvor regeringen faktisk prøver at reducere antallet af køer drastisk – og nu bliver presset af en højrepopulistisk bondebevægelse. Eller i Tyskland, hvor regeringen vakler fordi de vil sætte skub i udfasningen af gasfyr. Eller i UK, hvor Labour for nylig fik smæk fordi de kæmpede for at udvide lavemissions-zonen omkring London. Eller i alle de meningsmålinger der bliver lavet, hvor folk prioriterer klimakrisen vildt højt, når de bliver spurgt på et abstrakt plan – men hvor støtten meget hurtigt fordufter, når man spørger til konkrete løsninger der koster en noget på det personlige plan. Hvis regeringen går hurtigere frem end hvad befolkningen er med på, står der *altid* nogle højrepopulister klar til at samle stemmer op, og så bliver det *endnu* værre.
Det er et demokratisk dilemma: det er nærmest umuligt at få folk til at stemme for at fjerne nogle af deres privilegier. Det er vel derfor strategien mere og mere bliver at installere gigantiske mængder vedvarende energi, og så håbe på at det kan gøres hurtigt nok til at vi ikke skal gå ned i levestandard. Spoiler: det kan det ikke. Og som minimum kunne den danske regering da så sætte mere skub på den vedvarende energi end vi gør pt. Og derudover vise noget lederskab ved at tale udfordringerne op, i stedet for bare at snakke sort som Aagaard har for vane.
Det, som skal til nu, er et totalt stop for al udledning af CO2. Nu. Ikke om flere årtier hvor der alligevel ikke er kommet den hokus pokus-teknologi, som de håber på.
Et totalt stop er nu den eneste måde, hvorpå temperaturstigningerne kan holdes på et niveau, som den menneskelige civilisation har mulighed for at tilpasse sig i tide.
Men der kommer ikke til at blive gjort en skid, og I kan passende forvente et samfundskollaps i dette århundrede.
Jorden er udpint. Tilsæt langvarig tørke og enormt nedbør, og du har global hungersnød, for udbyttet af høsten vil blive værre og værre.
Forsyningskæderne vil kollapse. Dele af planeten bliver ubeboelig for mennesker, og millioner af dem vil flygte mod nord.
Tilsæt nu en aldrende befolkning og heri udsigten til, at der vil være flere i den ikke-arbejdsdygtige alder end folk i den arbejdsdygtige alder.
Det er bare en række af de ting, som vil ske.
Der er ingen fremtid, for fremtiden blev stjålet af kapitalejerne og deres håndlangere.
Det er slut. Punktum.
Politik, som har rod i kapitalisme, vil aldrig kunne løse dette problem.
Vi ved godt hvad det handler om. Det er en leflen for det døende udkantsdanmark, som måske.nok kan bringe et genvalg eller to de kommende valgperioder, men så er det sku også slut for den stinker af en fest.
Klimahandling hænger rigtig godt sammen med en ansvarlig social- og sundhedspolitik, som der heller ikke bliver ført lige nu. Øv øv.
4 comments
Ikke overraskende, så er klimaministerens, og altså derved regeringens, konkrete kommentarer omkring klimapolitik og -krise, at man ikke har tænkt sig at gøre noget. I hvert fald ikke ret meget, for hvis man gør for meget, så kan det jo have “konsekvenser”, og:
>”[…] det vil jeg stille og roligt sige, at det tror jeg ikke, den danske befolkning bredt set er med på.” Siger klimaministeren.
>Der skal være en social balance, og Danmark skal stadig kunne hænge sammen, mener ministeren.
Jeg har en snigende fornemmelse af, at den “sociale balance” har mere at gøre med at beskytte bestemte interesser og interessegrupper fra de *økonomiske* konsekvenser ved at fremskynde de grønne omstillingsprocesser, end der hat gøre med at sikre, at jeg ikke bliver uvenner med min nabo, men ak. Under alle omstændigheder, om det er med vilje eller ej, så er det trods alt nærmest forfriskende, at regeringens *mand på sagen* blankt indrømmer, at han har tænkt sig at slæbe fødderne og ikke reagere på de hyppigere tilfælde af ekstremt vejr, der med videnskaben i ryggen må betragtes som en konsekvens af klimaforandringer, der på lige vis må betragtes som en konsekvens af vores samfundsmodel og -idealer, fordi… ja, der bliver jo ikke rigtigt givet nogen grund, bortset fra ovenstående innuendo; der altså stadig nogle, der skal tilgodeses, før vi har tænkt os at tage problemet alvorligt.
Altså, SVM-regeringens tilgang til klimapolitik lader til at kunne opsummeres som: “Selvfølgelig skal vi handle; men det skal *helst* gå for langsomt!”
Det deprimerende er vel at Aagaard, hvor lidt man har lyst til at erkende det, har en pointe. Man har set det i Holland, hvor regeringen faktisk prøver at reducere antallet af køer drastisk – og nu bliver presset af en højrepopulistisk bondebevægelse. Eller i Tyskland, hvor regeringen vakler fordi de vil sætte skub i udfasningen af gasfyr. Eller i UK, hvor Labour for nylig fik smæk fordi de kæmpede for at udvide lavemissions-zonen omkring London. Eller i alle de meningsmålinger der bliver lavet, hvor folk prioriterer klimakrisen vildt højt, når de bliver spurgt på et abstrakt plan – men hvor støtten meget hurtigt fordufter, når man spørger til konkrete løsninger der koster en noget på det personlige plan. Hvis regeringen går hurtigere frem end hvad befolkningen er med på, står der *altid* nogle højrepopulister klar til at samle stemmer op, og så bliver det *endnu* værre.
Det er et demokratisk dilemma: det er nærmest umuligt at få folk til at stemme for at fjerne nogle af deres privilegier. Det er vel derfor strategien mere og mere bliver at installere gigantiske mængder vedvarende energi, og så håbe på at det kan gøres hurtigt nok til at vi ikke skal gå ned i levestandard. Spoiler: det kan det ikke. Og som minimum kunne den danske regering da så sætte mere skub på den vedvarende energi end vi gør pt. Og derudover vise noget lederskab ved at tale udfordringerne op, i stedet for bare at snakke sort som Aagaard har for vane.
Det, som skal til nu, er et totalt stop for al udledning af CO2. Nu. Ikke om flere årtier hvor der alligevel ikke er kommet den hokus pokus-teknologi, som de håber på.
Et totalt stop er nu den eneste måde, hvorpå temperaturstigningerne kan holdes på et niveau, som den menneskelige civilisation har mulighed for at tilpasse sig i tide.
Men der kommer ikke til at blive gjort en skid, og I kan passende forvente et samfundskollaps i dette århundrede.
Jorden er udpint. Tilsæt langvarig tørke og enormt nedbør, og du har global hungersnød, for udbyttet af høsten vil blive værre og værre.
Forsyningskæderne vil kollapse. Dele af planeten bliver ubeboelig for mennesker, og millioner af dem vil flygte mod nord.
Tilsæt nu en aldrende befolkning og heri udsigten til, at der vil være flere i den ikke-arbejdsdygtige alder end folk i den arbejdsdygtige alder.
Det er bare en række af de ting, som vil ske.
Der er ingen fremtid, for fremtiden blev stjålet af kapitalejerne og deres håndlangere.
Det er slut. Punktum.
Politik, som har rod i kapitalisme, vil aldrig kunne løse dette problem.
Vi ved godt hvad det handler om. Det er en leflen for det døende udkantsdanmark, som måske.nok kan bringe et genvalg eller to de kommende valgperioder, men så er det sku også slut for den stinker af en fest.
Klimahandling hænger rigtig godt sammen med en ansvarlig social- og sundhedspolitik, som der heller ikke bliver ført lige nu. Øv øv.