Kære guitar-entusiaster af Danmark,

Jeg har brug for en hånd.

En makker og jeg skal holde et oplæg, og vores oprindelige plan gik i vasken. Der er tradition for at lave et tvist i oplægget, så det ikke blot er en kedelig tale. Her tænker jeg at tage min gamle guitar under armen. Jeg har dog ikke rørt den i omkring 10 år, hvorfor det er begrænset, hvad jeg kan huske.

Min guitarlærer spillede altid en sjov rytme, når han fortalte anekdoter og vittigheder – det mindede lidt om [det her](https://www.youtube.com/watch?v=BlUx9xfDef4) \[00:31\].

Er der en venlig sjæl, der kan fortælle hvilke 2-3 akkorder jeg skal lære? Eller evt. kender en anden rytme, der ville kunne bruges til at fortælle historie over? Det må meget gerne forblive simpelt, og da hverken min makker eller jeg er specielt kompetente sangere også gerne passe til at snakke over.

På forhånd tak.

by DxhN

2 comments
  1. Jeg ved ikke hvad melodien hedder eller hvor den kommer fra, men jeg tror jeg ved hvilken du mener:

    Lav en almindelig C-dur akkord hvor du samtidig har lillefingeren på G-strengen i tredje bånd. Her slår du første tone an (ringefingeren på A-strengen i tredje bånd) og derefter de næste tre strenge på samme tid.

    Bagefter flytter du ringefingeren til E-strengen (stadig tredje bånd) og slår de samme tre strenge an.

    Skift mellem A og E-strengen med ringefingeren og lav en hyggelig rytme.

    Er det den?

    Der kommer også et lille “lick” på fire toner, som jeg gerne uddyber hvis det er dén.

Leave a Reply