Mon ikke folk ryger pga psykisk sygdom og ikke omvendt?
Det er dybt bekymrende at se en sådan artikel blive præsenteret uden den nødvendige kritiske tilgang til de præsenterede data. At postulere kausalitet på baggrund af en simpel korrelation er at falde i den klassiske logiske fælde [post hoc ergo propter hoc](https://en.wikipedia.org/wiki/Post_hoc_ergo_propter_hoc). Mens data kan indikere en overrepræsentation af rygere blandt psykisk indlagte, er det intellektuelt uærligt at antyde, at rygning er den direkte katalysator for psykiske lidelser uden at tage hensyn til andre omkringliggende variabler. Socioøkonomiske faktorer, som ofte er tæt knyttet til både rygning og psykiske lidelser, synes at være blevet overset i denne analyse. At negligere sådanne nuancer og promovere en reduktionistisk forståelse er ikke blot en disservice til den videnskabelige metode, men underminerer også den offentlige diskurs omkring rygning og psykisk sundhed
Så udgangs punktet er diagnose og indlæggelse. Med psykisk sygdom kan man godt være syg i ganske lang tid før man bliver diagnoseret. Så ser man indslag/anekdoter fra folk som blev diagnoseret med eksempelvis adhd som 30 årige, og egentligt føler de havde det fra de små klasser i folkeskolen og opefter.
Depresion ses skam hos børn, men er mere almindeligt hos voksne. Skizofreni bliver oftest spottet hos teenagere og unge voksne.
Du store kineser! Man skal bare lade være med at blive voksen!
4 comments
Lmao
Mon ikke folk ryger pga psykisk sygdom og ikke omvendt?
Det er dybt bekymrende at se en sådan artikel blive præsenteret uden den nødvendige kritiske tilgang til de præsenterede data. At postulere kausalitet på baggrund af en simpel korrelation er at falde i den klassiske logiske fælde [post hoc ergo propter hoc](https://en.wikipedia.org/wiki/Post_hoc_ergo_propter_hoc). Mens data kan indikere en overrepræsentation af rygere blandt psykisk indlagte, er det intellektuelt uærligt at antyde, at rygning er den direkte katalysator for psykiske lidelser uden at tage hensyn til andre omkringliggende variabler. Socioøkonomiske faktorer, som ofte er tæt knyttet til både rygning og psykiske lidelser, synes at være blevet overset i denne analyse. At negligere sådanne nuancer og promovere en reduktionistisk forståelse er ikke blot en disservice til den videnskabelige metode, men underminerer også den offentlige diskurs omkring rygning og psykisk sundhed
Så udgangs punktet er diagnose og indlæggelse. Med psykisk sygdom kan man godt være syg i ganske lang tid før man bliver diagnoseret. Så ser man indslag/anekdoter fra folk som blev diagnoseret med eksempelvis adhd som 30 årige, og egentligt føler de havde det fra de små klasser i folkeskolen og opefter.
Depresion ses skam hos børn, men er mere almindeligt hos voksne. Skizofreni bliver oftest spottet hos teenagere og unge voksne.
Du store kineser! Man skal bare lade være med at blive voksen!