Ringet op, ruineret og rasende på Nordea: Aase overførte 460.000 kroner og forstår ikke, at banken lod det ske

by notjustdumb

27 comments
  1. – Det har de sagt, hver gang jeg har været i kontakt med dem: “Du har selv lukket døren op og inviteret dem ind og givet dem det hele.” Den har jeg fået… Og så tænker jeg bare: Ja, det kan fandeme godt ske, jeg har lavet noget dumt, men jeg er altså ikke dum. Det er jo feset ind, men det er som om, at de vil pointere det hele tiden, siger Aase Edelsparre.

  2. Selvfølgelig har man et personligt ansvar, men bankerne burde måske sætte en ekstra stopklods ved overførelser på fx 50.000 kr. og derudover og maks. overfører det beløb per dag. Det ville begrænse skaden tror jeg for den enkelte.

  3. Nu lyder jeg hård, men det er simpelthen dumb-dumbs som hende her der er skyld i, at alle vi andre skal finde os i, at alting bliver mere kontrolleret og besværligt.

    >Det er jo dem, der har mine penge. Så mener jeg, at de da også har et ansvar. Det er jo dem, der skal passe på mine penge.

    At hun ikke selv kan høre det … Hun ville sikkert også brokke sig mindst lige så meget, hvis banken krævede ekstra, personlig godkendelse af alle hendes betalinger.

  4. Det må være så sindssygt at miste så mange penge, og samtidig vide at det er ens egen skyld og at man selv overførte dem. Fandme synd for folk, selvom man kan sige, at de burde have vidst bedre.

  5. Hvis vi lige prøver at gemme vores “jamen det er din egen skyld” væk, så er hende her, bare en udsat målgruppe, der har en helt anden autoritetstro end mange af os yngre.

    Det virker også til at hun er fuldstændig klar over at hun har dummet sig, og det virker næsten også mere som om, at hun er mere sur over måden hun efterfølgende er blevet behandlet på, end selve pengene, når man læser artiklen.

  6. Hun skulle måske have en børnekonto ved banken hvor hun maks kunne overføre 2.000 kr til andre om dagen..

  7. I min bank, Spar Nord, kan jeg ikke overføre mere end 50K som standard.

  8. Det er typer som hende der er skyld i at vi nu skal scanne en qr-kode når vi bruger mitID og hende der er skyld i, at man ikke længere kan betale for en bil med en straksoverførsel. Alt bliver mere besværligt. Det er hende der ene og alene har overført pengene. Godkendt transaktionen med sms-kode, MITid osv. ja selv tastet beløbet har hun. Hvordan det kan være bankens skyld er mig simpelthen en gåde.

    Var jeg Nordeakunde ville jeg være godt tilfreds med grænsen på 500.000 – det er en fin grænse.

  9. Dyre lærepenge, så må hun tænke sig bedre om næste gang.

    Kan sgu ikke være rigtigt, at folk falder for indlysende scam, samtidig med de vil have alle andre skal bære skylden, stop med at værd så godtroende og tag lidt ansvar selv.

    Hverken bank eller politimand, vil nogensinde be dig overføre 460k kroner, til en random konto…

  10. Det er de færreste der overfører den type beløb på daglig basis. Det børe være et krav at banken som udgangspunkt kræver at du kontakter en bankrådgiver ved overførsler over 50.000.

    Det bør naturligvis også være muligt at frabede sig den service, hvis man vurderer man ikke er i risikogruppen, og man derfor ikke vil begrænses på den måde.

    Men det bør helt klart være noget man fravælger ikke ikke tilvælger.

    Noget helt andet er at man simpelthen i 2023 er nødt til at holde teleselskaberne mere ansvarlige for at deres produkter er så sårbare og elendige, at spoofing overhovedet er muligt, og kan udføres af selv en abe.De har intet incitament for at gøre noget ved det. Bevares, det skal givetvis være på EU-plan sådan et projekt skal lovgives om. Men det er helt grotesk at udbydere af kritisk infrastruktur, på inden måde skal leve op til nogle simple krav om sikkerhed.
    Specielt nu hvor AI-generede stemmer allerede er ved at være meget gennemførte.
    Spoofing gør dette værktøj ekstremt farligt.

  11. Jeg brugte 200kr i Slovakiet den anden dag, og der spærrede banken mit kort fordi de syntes at det var mistænkeligt. De 200kr gik til et hotel værelse

  12. “De her sager, du har taget med – det er kunderne, som selv har lavet overførslerne. Det er kundens egen netbank, det er kunden selv, der godkender det på den sms, vi sender, siger Anita Nedergaard.”

    ​

    Hvad fanden i alverden er det for en ikker sag? En ordentlig omgang patetisk klynk. Kontant er blevet EB-skod journalistik. Demente ældre skal self. beskyttes, hvorfor jeg forslår de ansøger om at blive umyndigjort og lade deres familie passe deres finanser

  13. Bankerne skal lukkes. De er kun til skade for samfundet.

  14. 1) Det er sløjt, at bankerne ikke bare kan indføre en ekstra kontrol på folk med en vis alder, uden det er diskrimination.

    2) Er det virkelig så stor en forringelse af produktet, at man ikke kan straksoverføre 500.000 kr. – endsige 100.000 kr.?

    Min bank har en ret restriktiv grænse, men omvendt er deres nærmest svar med det samme, hvis man har brug for at lave en større overførsel.

  15. Da jeg var barn var mine forældre dødsensangste for at jeg skulle bruge 10000 kroner på mobil spil… Det viser sig tilsyneladende at det i stedet er os børn der skal være bange for hvad vores forældre forærer væk fordi nogen beder dem om det.

  16. Hvor mange herinde, som siger “det er jo hendes egen skyld” har haft en snak med deres forældre og bedsteforældre om IT sikkerhed? Folk som Aase kommer fra en anden tid, hvor der var lidt mere tiltro og man sagtens kunne forvente, at folk var hvem de sagde de var. Det velkendte meme [“You Really Think Someone Would Do That? Just Go On the Internet and Tell Lies?”](https://knowyourmeme.com/memes/just-go-on-the-internet-and-tell-lies) er virklighed for mange ældre personer.

    Jeg kender flere hvis veluddannet og velfungerende forældre, der er faldet for sådan her nogle scams. Det er vitterligt ikke mere end en måned siden, at min kæreste hev telefonen ud af hånden på hendes mor, da hun opdagede hun var ved at give sine bankoplysninger til en der ringede. Og hun er en person der har rejst meget og oplevet alt muligt, og slet slet ikke er naiv. Men en ting er at spotte en svindler på gaden, en anden er når det er nogen på telefonen eller internettet. Specielt hvis telefonen/sms’en/emailen jo siger, at det er ens bank man har fat i.

    Så inden i alle bliver alt for selvhøjtidelige, så vil jeg stærkt anbefale, at i taler med jeres forældre og bedsteforældre om det her næste gang i ses. Sig til dem, at de ***altid*** skal tage kontakt til banken, når de får sådan et opkald. Langt de fleste banker har et telefonnummer (fx [Nordeas](https://www.nordea.dk/privat/find-hjaelp/mistanke-om-svindel.html#faq=Opkald+465723)) til den slags, ellers kan man også ringe [hotlinen fra Sikker Digital](https://sikkerdigital.dk/hotline-ved-identitetstyveri) hvis skaden er sket.

  17. Det er da synd for hende, men hun ER jo selv skyld i det.

    “- Jeg har jo venner, der siger: Aase, dig? Du er jo sateme velfungerende. Du kører, du rejser, du ordner.

    – Ja, men selv mig, sukker Aase Edelsparre”

    Det kræver åbenbart ikke det store at være velfungerende.

  18. Der bør helt sikkert være systemer, som kræver en ekstra godkendelse når der er tale om så store beløb. Det kan ikke være rigtigt at helt normale mennesker, kan overføre så mange penge, uden at der som minimum er et delay på et par dage, eller en godkendelse fra banken.

    Det kan godt være det er naïvt, men det bør ikke være et problem for nogen, at have lidt ventetid / et ekstra lille godkendelses led, når der er tale om store beløb.

  19. 1. Man burde måske ikke uden kontrol kunne overføre 460.000 kroner uden en eller anden form for sikkerhedsforanstaltning, men ..
    2. Vi hører om det her igen og igen. Hvorfor er de gamle så dumme og naive? Ja, det kan også ske for mine forældre, men det bliver gentaget igen og igen, at politiet ikke gør sådan noget her. De gamle her er sgu selv uden om det, hvis de ikke er demente eller lignende. Aase her har selv smidt sine penge væk, og det er ikke andres skyld. Så jo, Aase, du ER dum.

  20. Vil lave en krydspost til en tidligere kommentar jeg lavede i en lignede tråd:

    Arbejder med området i en bank:

    Vi (og andre sammenlignelige banker) har oplevet en del kritik fra folk der oplever at ramme deres dagsmaksimum. (maksimum beløb man kan overføre på en dag – medmindre man aftaler det med sin egen bankrådgiver).

    Ældresagen har ofte talt imod at man skal sætte flere foranstaltninger op for ældre (eller ‘forhindre dem i at benytte deres penge’ som ældresagen vil mene vi gør), selv om data’en (og som artiklen også beskriver) viser det hovedsageligt er folk +65-70 der oftest bliver svindlet for store beløb.

    Som u/NiuxeR også pointerer, hvordan skal vi som bank kunne bevise at en given kunde ‘burde have indset’ de blev svindlet? Hvad er kriterierne for hvornår nogen indser noget som helst? Hvilket niveau og frekvens af den oplysningsinformation er “nok”? Skal vi til at lave phishing e-learning til alle kunder ved opstart? Jeg kan lige forstille mig hvor populært det ville være…

    Vi taler om kunder der direkte, over telefonen, følger en ondsindet angribers ordre til at give sit kodeord til MitID, ofte også godkendelse af ondsindet angriber ind i personens netbank med kundens MitID og til sidst ser vi også ofte de godkender (af to omgange med en times delay) at angriberen overtager hele deres MitID og optager lån og køb.

    Jeg frygter desværre internettet er blevet så abstrakt for mange folk, at de slet ikke kan se hvilken sammenligning det ville være hvis phishing-forsøget skete IRL. Hvis en vilkårlig person bankede på døren og spurgte om de måtte få mit pas, kreditkort og kodeord til min computer, så vil de fleste nok mistænke den var gal.

  21. Ja, slemme bank der lader myndige personer råde over sine egne penge.

    Selvfølgelig kan du overføre alle dine penge til en fyr der hedder Wolfgang. Det er jo dine penge. Det skal banken da ikke blande sig i, de faciliterer bare dine penge.

  22. Jeg har selv Nordea. Sidste år skulle jeg betale et depositum på 20.000. Det kunne jeg ikke få lov til. Jeg ringer ind og bliver fortalt at det er en sikkerhed ved større beløb og hun ville godkende den med det samme.
    Måske skulle folk til at kigge lidt mere efter, hvad det er de egentlig selv har gang i.

  23. Jeg så programmet i morges og det svier faktisk at tænke; så er man godt nok også selv udenom det.

    Jeg kan forstå en meget gammel og måske senil person, som er tæt på forsvarsløs, og ikke aner et pip om digitalisering og netbank – og som voksede op i en helt anden verden. De er jo fri fra skyld og bør få erstatning af banken under visse krav.

    Men en person i 60’erne som jo netop har været voksen under inførelsen af Dankort, Netbank og alle de ting, bør simpelthen være mindre dum.

    De der svindlere må jo sidde og tænke – de personer ønsker jo selv at sende dem deres penge.

    Nå, men en idé er at beskytte sine penge bedre. Ikke have dem til disponibel udbetaling eller overførsel.
    Sæt dem i noget. Generelt tænker jeg, man ikke bør have så store beløb indestående.

    Og det burde vel være bankens opgave at rådgive kunderne til hvad pengene skal bruges til.

Leave a Reply