endnu en økonom der lige så vel kunne være astrolog…
det er bevist flere gange at en 4dags arbejdsuge ikke nødvendigvis medfører et fald i produktivitet.
indtil hun kan bevise det er hendes argument af samme kaliber som astrologers.
fuck hvor er jeg træt af økonomer der sidder fast i forældet tankegang der er modbevist.
Boomer siger boomer ting.
Arbejdsmarked i dets nuværende form, er et direkte resultat af flere hundrede års forældet tankegang, der kan spores helt tilbage til stavnsbåndet og dengang pøblen arbejdede fra solopgang til solnedgang, og døde som 35 årige.
>Vi, der arbejder, skal være en overskudsforretning
Jeg er ikke ekspert på området, men det lyder som om det er vores bidrag via skatten der er udfordringen.
Hvad nu hvis virksomhederne tog en del af deres overskud og gav de ansatte mere i løn, ville vi så ikke automatisk bidrage mere? Jeg modtager da gerne 10k mere om måneden og afleverer halvdelen til statskassen.
Når folks løn ikke stiger i takt med produktiviteten, og hele overskuddet går til virksomhedens profit, og dennes beskattes ved lavere sats, så er det da klart at staten får færre og færre penge ind for hvert år…
Enten sæt skatten op for virksomheder, eller betal folk hvad de er værd og beskat dem ordentligt.
Den semi-religiøse påkaldelse af dommedag i vor tid fornægter sig ikke i den vestlige kulturkreds. Heller ikke blandt økonomer.
Med de indledende bemærkninger: Det ville være fornuftigt, hvis kortere arbejdstids-entuisasterne forholder sig til at vi også gerne vil have skadestuen åben søndag nat.
At vi gerne vil have betjente tilgængelige på alle tidspunkter af døgnet – og at vi iøvrigt gerne ser at folk lærer noget i uddannelsessystemet.
Jeg er tilhænger af kortere arbejdstid – men 4 dages arbejdsuge tror jeg er voldsomt illusorisk – og jeg synes også man skal komme med et bud på, hvad det er man vil undvære af årsværk, såfremt man forkorter arbejdstiden.
Nina Schmidt? Var det ikke hende der var med til at sælge Nykredit, det sidste uafhængige realkredit-institut, for peanuts, efter først at have ledt dem ud i diverse eventyr der smadrede deres kapitalgrundlag så de desperat manglede funding?
Jeg har ikke meget tillid til hendes evne til at forudsige fremtiden.
>Nina Smith ser et grundlæggende paradoks i den universelle danske velfærdsmodel, hvor alle som udgangspunkt har lige adgang til skole, sundhed, ældrepleje og kontanthjælp ved arbejdsløshed.
>
>Fordelen er det solidariske princip om, at man yder efter evne og nyder efter behov. Problemet opstår, når flere og flere yder under evne, men nyder løs alligevel.
>
>»Hvis man frivilligt vælger at gå på deltid, får man jo ikke mindre sundhedsvæsen, folkeskole eller ældreomsorg. Det er ret problemfrit for den enkelte at gå ned i arbejdstid. Men det er et kæmpe problem for samfundet,« siger Nina Smith.
Det er ikke helt forkert.
Nina Smith er altid klar på at slagte noget velfærd. Man kan stille sit ur efter hendes ‘vurderinger’.
8 comments
endnu en økonom der lige så vel kunne være astrolog…
det er bevist flere gange at en 4dags arbejdsuge ikke nødvendigvis medfører et fald i produktivitet.
indtil hun kan bevise det er hendes argument af samme kaliber som astrologers.
fuck hvor er jeg træt af økonomer der sidder fast i forældet tankegang der er modbevist.
Boomer siger boomer ting.
Arbejdsmarked i dets nuværende form, er et direkte resultat af flere hundrede års forældet tankegang, der kan spores helt tilbage til stavnsbåndet og dengang pøblen arbejdede fra solopgang til solnedgang, og døde som 35 årige.
>Vi, der arbejder, skal være en overskudsforretning
Jeg er ikke ekspert på området, men det lyder som om det er vores bidrag via skatten der er udfordringen.
Hvad nu hvis virksomhederne tog en del af deres overskud og gav de ansatte mere i løn, ville vi så ikke automatisk bidrage mere? Jeg modtager da gerne 10k mere om måneden og afleverer halvdelen til statskassen.
Når folks løn ikke stiger i takt med produktiviteten, og hele overskuddet går til virksomhedens profit, og dennes beskattes ved lavere sats, så er det da klart at staten får færre og færre penge ind for hvert år…
Enten sæt skatten op for virksomheder, eller betal folk hvad de er værd og beskat dem ordentligt.
Pudsigt nok, havde jeg lige læst denne: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-opgorelse-selvpensionering-er-et-velhaverfaenomen?publisherId=4901971&releaseId=13717797&lang=da , som forholder sig til udbredelsen af selvpensionering.
Den semi-religiøse påkaldelse af dommedag i vor tid fornægter sig ikke i den vestlige kulturkreds. Heller ikke blandt økonomer.
Med de indledende bemærkninger: Det ville være fornuftigt, hvis kortere arbejdstids-entuisasterne forholder sig til at vi også gerne vil have skadestuen åben søndag nat.
At vi gerne vil have betjente tilgængelige på alle tidspunkter af døgnet – og at vi iøvrigt gerne ser at folk lærer noget i uddannelsessystemet.
Jeg er tilhænger af kortere arbejdstid – men 4 dages arbejdsuge tror jeg er voldsomt illusorisk – og jeg synes også man skal komme med et bud på, hvad det er man vil undvære af årsværk, såfremt man forkorter arbejdstiden.
Nina Schmidt? Var det ikke hende der var med til at sælge Nykredit, det sidste uafhængige realkredit-institut, for peanuts, efter først at have ledt dem ud i diverse eventyr der smadrede deres kapitalgrundlag så de desperat manglede funding?
Jeg har ikke meget tillid til hendes evne til at forudsige fremtiden.
>Nina Smith ser et grundlæggende paradoks i den universelle danske velfærdsmodel, hvor alle som udgangspunkt har lige adgang til skole, sundhed, ældrepleje og kontanthjælp ved arbejdsløshed.
>
>Fordelen er det solidariske princip om, at man yder efter evne og nyder efter behov. Problemet opstår, når flere og flere yder under evne, men nyder løs alligevel.
>
>»Hvis man frivilligt vælger at gå på deltid, får man jo ikke mindre sundhedsvæsen, folkeskole eller ældreomsorg. Det er ret problemfrit for den enkelte at gå ned i arbejdstid. Men det er et kæmpe problem for samfundet,« siger Nina Smith.
Det er ikke helt forkert.
Nina Smith er altid klar på at slagte noget velfærd. Man kan stille sit ur efter hendes ‘vurderinger’.