
Kære trafikstyrelsen.
Jeg har et spørgsmål om en hændelse der fandt sted igår. Har lavet en fin lille tegning.
Jeg (gul) er på cykel og kommer til et t-kryds hvor jeg skal ligeud (eller egentlig over fodgængerfeltet “efter” krydset).
Der holder en hulens masse cykler (lyserøde) i højre side af cykelstien og venter på, at de kan dreje til venstre i krydset. Der er intet malet på cykelstien (opdeling eller fx drejepil til cykel) og der er ikke cyklist-trafiksignal eller hvad det hedder.
Jeg kommer kørende med grønt lys og tænker jeg kører venstre om de ventende cyklister, da de alle har holdt til højre (til trods for at de skal dreje til venstre). EFTER jeg er kørt forbi det først grønne lys, tænder der så en drejepil på det andet trafiklys. Og så begynder de forreste ellers at trække ud midt på cykelstien og begynde at krydse bilernes base.
Lidt panisk siger jeg på min vej ned af cykelstien “pas på, pas på”. Jeg kommer forbi uden uheld (nogle når at krydse, nogle holder tilbage for mig). Jeg kan derefter høre at konsensus er, at jeg var satme dum.
Så her er mine 2 spørgsmål:
1. Er bilernes drejepil overhovedet til cyklister? Eller burde de ikke vente på, at der bliver grønt på den anden led, som man jo normalt skal gøre på cykel?
2. Selv hvis drejepilen også er til dem, er jeg så ikke stadig i min ret til at fortsætte min kørsel, eftersom jeg kørte FØR drejepilen tændte, og så er det deres ansvar at tjekke der er fri bane, før de trækker ud?
Eller var jeg bare et totalt røvhul? Roast (hjælp) mig gerne!
by Miestorm
2 comments
Du kører ligeud men venstre om nogen, du godt ved skal dreje til venstre lige om lidt? Nej det lyder ikke særlig smart.
Man må som cyklist dreje til venstre, hvis trafikken tillader det.