Disclaimer: det her blev skrevet i går nat lige efter jeg kom ud fra en operationsstue og postet om morgenen med minimale rettelser
Jeg begyndte i dag på toget hjem fra Hamborg at have ekstreme smerter der startede med at føles som menstruationssmerter men udviklede sig til at være meget, meget værre selv efter min sidemand gav mig to ipren (tusind tak til ham) . Da jeg har hormonspiral ved jeg at jeg har forøget chance for graviditet uden for livmoderen, og til sidst sad jeg og koldsvedte af smerte til et punkt hvor jeg var nødt til at alarmere togpersonalet og bede dem om at sørge for at der ventede en ambulance til mig i Odense (tusind tak til dem). Det gjorde der så, og jeg fik noget af det virlelig stærke smertestillende og blev kørt til Odense hospital hvor jeg fik bekræftet at jeg faktisk var gravid et rigtig dumt sted.
Nu, mindre end end 8 timer efter jeg kom ind i ambulancen ligger jeg så på enestue med 1 stk æggeleder og 1 stk morderisk embryo mindre, og jeg vil bare lige starte en diskussion om hvor smukt det danske system er. Alle har været så søde og har holdt mig i hånden og givet mig tæpper, jeg har ikke kunne mærke nogen form for stress fra personalets side (men hvem ved om de stresser bag kulissen). Fordi at det er en stille dag med god plads lader de min kæreste sove i den anden seng på stuen, og har generelt forkælet mig på alle tænkelige måder, og sørgede også for at min kæreste fik en kop te på opvågningstuen.
Og jeg synes bare at det i en tid hvor alle snakker om besparelser og skattelettelser at huske hvor fantastisk og værdifuldt og unikt vores system er. De eneste udgifter der kommer til at være er til mad, samt min families togbiletter og hotelophold. Jeg er blevet behandlet godt, sikkert og med medicinsk topkvalitet. Der har ikke været nogen tid eller kræfter brugt på at konktakte en forsikring der måske eller måske ikke ville betale. Og jeg kan naturligvis ikke sige hvad i skal synes politisk, men jeg har atid været ret venstredrejet, og er af det her blevet overbevist om at jeg 100% gerne betalte mere skat af min relativt beskedne phd løn hvis det betyder at alle i lignende situationer kan få samme oplevelse som jeg har haft. Ting og rejser er bare ting og rejser who the fuck cares, det eneste der virkelig betyder noget er at vi som samfund tager os af hinanden.
Edit: Jeg er nu hjemme i min egen seng, træt, mat og ret øm, og med en absurd mængde McDonalds. Oplevede tidligere på dagen første benspænd pga besparelser. Man har vidst nok ret til hjemtransport hvis man bor mere end 50 km fra sit hospital, og man ikke selv har valgt sit behandlingssted. Og sygeplejerskerne ringede rundt og gjorde alt de kunne, men åbenbart skider både region Sjælland og Hovedstaden på den her ret hvis man er blevet behandlet på Fyn, da de ikke vil betale for at krydse Storebæltsbroen. Da min familie ikke har nogen bil betød det så at jeg skulle tage toget fra Odense til København 😩. Ret presset men jeg kom dog hjem.
PS: titlen kommer af at jeg spurgte om jeg måtte beholde min æggeleder så jeg kunne putte den i formalin og vise den frem til gæster, men den skulle åbenbart skæres i småstykker på af nogen patologer. De tog dog [et billede af den](https://imgur.com/a/hfe447N) (obs: blodigt), jeg tror fostreret er den lidt blege klat yderst til venstre.
by left-fallopian-tube
10 comments
Vores danske sundhedssystem- og personale er verdensklasse 🙂
>De tog min æggeleder
Okay, det her bliver en tung en at læse, stakkels OP.
*resten af historien*
Det var fandme lækker læsning.
Det er den slags oplevelser der vil blive færre af hvis vi bliver ved med at skære i sundhedsvæsenet..
Nu hvor vi er igang med at sætte pris på vores hospitalsvæsen, så vil jeg lige give et shoutout til skleroseafdelingen på herlev, som er geniale til at føle en set og hørt, hvertfald den sygeplejer som jeg har fået tildelt (det samme gælder for neurologer og de andre sklerose-sygeplejere jeg har haft kontakt med)
Jeg kan komme med en masse vidt forskellige små skavanker (noget der alligevel er forventeligt når man har sklerose) og efter en kort samtale så får jeg en henvisning til det
Og radiologerne på Gentofte hvor jeg var under sygepleje strejken, men ham der stod for skanningen virkede ikke så påvirket over at han manglede en kollega (han brokkede sig da lidt, men virkede sympatisk for sygplejernes sag uden at tage parti)
Og radiologerne på herlev og Glostrup heller ej at forhlemme, altid godt humør alt taget i betragtning, og selvom der er mange i venteværelset så mærker man det ikke som patient når man er inde (det er vel også svært at lave sådan nogle skanninger hurtigere end de allerede gør)
Dog vil jeg påstå “rejsen” til at få min diagnose har været knap så Nice. Følte blandt andet at min reumatolog ikke rigtigt lyttede til mig, og var lidt for fastlåst omkring det faktum at jeg ryger cannabis (og 3 måneders ventetid, men det er bare generelt et specialist problem hvad jeg forstår af det)
Dog var det en fantastisk neurolog jeg kom til efterfølgende, hun havde lige selv startet sin egen praktik efter at have arbejdet hos skleroseafdelingen i Glostrup, og da jeg nævnte cannabis og at mine symptomer er blevet mildere over det sidste årstid, så nævnte hun at noget omkring en undersøgelse der viste at lige omkring 46% af sklerosepatienter oplever at cannabis mildner deres symptomer, og at det potentielt kan være noget af forklaringen bag mine mildnede symptomer, og derfra tror jeg ikke engang der gik 1 måned før jeg sad i skleroseafdelingen og fik en snak om hvad vi gør fremadrettet for at diagnosticere om jeg havde sklerose eller ej, og fik opstartet mig på noget medicin (jeg husker det som at jeg fik medicinen før jeg fik taget min rygmarvsvæske og min første skanning)
Og jeg her godt og vel 2 år senere er jeg stadig glad for den omsorg og pleje jeg modtager igennem systemet (især delen hvor min medicin der koster 13k om måneden for staten ikke har egenbetaling)
God historie ❤️
Desværre virker det som om folk hellere vil have 500kr om måneden extra i skattelettelser når man ser på menings målingerne. At en privat forsikring så nok vil ende med at koste en del mere er en anden sag
Har oplevet noget lignende og det var så vild en oplevelse at blive taget så godt af og så bare kunne gå ud igennem hovedindgangen uden nogen form for ja netop betaling eller forsikringsregistrering eller lignende
Jeg elsker din historie og håber at du hurtigt får det bedre. Men alligevel er jeg bekymret over, at nogle – dog et virkeligt lille antal, men alligevel – vil have det som i USA, og synes at det skal privatiseres. Det er også trist læsning når der sidder Amerikanere der skamroser deres sundhedssystem… Det kan godt være at de er meget dygtige, de Amerikanske læger, men til hvilken pris? Bogstaveligt talt.
Så ja, jeg giver dig helt ret. På trods af vores problemer herhjemme, noget af det i sundhedssektoren, så priser jeg mig fandme også lykkelig. Jeg har intet at brokke mig over.
Fantastisk historie, og godt at det var en super oplevelse. God bedring!
(Og ja, jeg læste “Æggedeler”, og var meget forvirret over hvorfor du ville have en æggedeler med i toget.)
Min søn fik leukæmi for snart 7 år siden, og vi blev lynhurtigt kørt ind i systemet. De var bare fantastiske på Riget; kompetente, imødekommende, tålmodige.
Min søn var 7, og hele det cirkus med blodprøver, rygmarvsvæskeprøver, urinprøver, etc var meget overvældende for ham. Men de klarede det fantastisk, skældte mig hæder og ære fra da jeg foreslog jeg “bare” kunne holde ham fast når de tog prøver, fordi de gør ikke noget der kan føles som et overgreb.
Vi kunne ringe på et hvilket som helst tidspunkt og få råd og vejledning, og de kom lige hurtigt ind og talte hans medicin op i den orange kasse når vi var til kontrol.
Hvis vi måtte komme ind akut, og der var fyldt op, var de undskyldende og skaffede os en sofa eller en seng til ham, og en madras til mig eller hans mor.
Der var ingen tidspunkter jeg oplevede dem som pressede, afvisende eller travle. Det har de jo nok været, men vi følte det ikke.
Min søn er frisk og rask, og kan det han skal – på nær han nærmer sig teenagealderen…