Helle har fundet ud af, hvordan vi sparer milliarder på de udsatte. Vi skal bare behandle dem som mennesker

3 comments

1. Altså vi skal lade vær med at behandle mennesker som robotter, som bare skal yde den ene opgave som er; arbejde og tjene penge til staten. Samfundet skal droppe den skide mistillid der er til udsatte mennesker, de er oftest ikke bare dovne. Det er mennesker som er løbet ind i en mur de ikke har kunne komme over eller igennem, hverken fysisk magt eller korrekt lagt plan.

   De løb blindt ind i muren, ingen omkring dem til at sige at de skal løbe udenom, eller til at give dem en løft så de kunne klatre over. De løb ind i muren og fik knust deres ansigt, så nu ligger de på jorden med brækket næse, flækket læbe, og blod løbende ned på jorden, samtidigt med at de har skrigende idioter omkring dem, som råber skældsord og skriger at de bare skal rejse sig op og løbe videre. Der kommer også sagsbehandlerne, socialrådgiverne, whatever du nu kan have, der kommer og samler dem op, og så smider dem lige ned i hullet ved siden af. Så nu kan den udsatte med totalt mishandlet ansigt, få lov at træne alene i det hul, indtil han/hun er stærk nok til at komme op, uden en eller anden form for hjælp… selvfølgelig samtidigt med at alle stadigvæk står, skriger og råber skældsord. Da vælger den udsatte bare at ligge sig ned, nu totalt smadret.

   Jeg er glad for, at der endelig er én, som nu har fundet ud af at udsatte mennesker ikke bare er robotter. Og at give dem aktuel behandling som et menneske, er mere værd end at prøve at tvinge dem igennem en forhindringsbane.

2. Tak for linket ❤️

3. Jeg vil altid være fan af mere medmenneskelig sagsbehandling og synes det er en super ide at få mere fokus på borgertilfredshedsundersøgelser, men jeg synes, at hun rammer ved siden af i følgende:

   >Familiecentret blev nødt til at ansætte nogle flere socialrådgivere, så de hver især fik lidt færre sager og mere overskud til rent faktisk at møde borgerne som mennesker.
   >
   >Men så blev der lavet en analyse, hvor udgifterne til de borgere, som oplevede forandringen, blev sammenlignet med udgifterne til en tilsvarende mængde borgere, der var kørt videre i det gamle system – der var cirka 250 i hver gruppe. Resultatet blev, at udgifterne til den nye måde blev opgjort til cirka tre millioner til flere ansatte. Til gengæld var der i den nye måde også en besparelse på 4,4 millioner i, hvor meget det kostede at give hjælp, fordi så mange var blevet bedre i stand til at hjælpe sig selv.
   >
   >“Altså, det er jo meget billigere, det her. Når man kigger på de besparelser, så prøv lige at regne det ud på de 75.000, man kategoriserer som udsatte i Danmark. Vi snakker milliardbesparelser her, og det skal vi også turde tale om,” siger Helle Øbo.
   >
   >Det er der stort set ingen politikere, der tør tale om i dag. At det faktisk er muligt at spare på det specialiserede socialområde. Slet ikke efter finansminister Nicolai Wammen blev snurret rundt om hashtagget ‘Undskyld, vi er her’ i en vild shitstorm på både sociale og almindelige medier for på et pressemøde bare at konstatere, at udgifterne på det område stiger og stiger.

   Udgifterne til det specialiserede socialområde er primært presset af stigende og, i forvejen, høje priser hos de private aktører. Og selvom at der er penge at spare (eller bare at bruge bedre), ved mere “effektive” møder mellem borger og sagsbehandler, så er der stadig potentielle udgifter i form af borgere, som ikke, førhen, er blevet visiteret til de(t) tilbud de har mest gavn af, fordi der ikke er plads i kommunens budget og hvis de skal visiteres til de tilbud, så har jeg, dog uden at have set de faktiske tal, svært ved at forestille mig at det skulle være i nærheden af at løbe nogenlunde lige op.