Ny DF reklame fra Morten Messerschmidt

by Flowered_bob_hat

3 comments
  1. Jeg er meget ked af at indrømme det, men jeg synes faktisk reklamen er ret god.

  2. Det er satire, _right_? Som /u/JapanskElorgel var jeg også i tvivl om hvorvidt det er seriøst.

    For det første, mærkeligt at kalde homoseksuelle “homoer,” i 2023, specielt når man er et parti med en historik, der ikke lige lægger op til venskabelig brug af nedsættende termer om homoseksuelle. Det er fair, hvis en queer person kalder sig selv “en bøsserøv,” men at DF kalder os “homoer” … det giver sgu en dårlig smag i munden.

    Jeg ved godt, at DF gør det, fordi de vil fremstå som værende imod homofobi, specifikt den homofobi man finder blandt de mest højreorienterede muslimer. Men det kan man gøre klart, uden at tage homofobisk sprogbrug til sig.

    For det andet, så er det en mærkelig kampagne, som får det til at fremstå som, at den eneste form for homofobi DF er modstandere af, er den man finder blandt de mest højreorienterede muslimer. God, gammeldags, dansk, kristenkonservativ homofobi, giver de ikke udtryk for at være modstandere af, ej heller blot den form for homofobi der måtte florere i andre, ikke nødvendigvis specielt kristne, danske miljøer. For hvor skal de danskere så rejse hjem til? Gentofte-ghettoen?

    DF har selv haft mange, _mange_ problemer med homofobi i deres geledder, og måden partiet har stemt på i Folketinget, er heller ikke et, der ligefrem stiller DF i et lys hvor de fremstår som venner af det danske queer-miljø. Det gør formandens retorik heller ikke, f.eks. fremstiller han Copenhagen Pride og LGBT+Danmark som “have overtaget den […] kulturmarxistiske venstrefløjs ærinde om at splitte samfundet.” En direkte reference til en nynazistisk konspirationsteori.

Leave a Reply