Politiforbundet: Der foregår en uacceptabel chikane på sociale medier [rettet mod os i politiet]

by Cosmos1985

13 comments
  1. ​​​​​​​”Efter DR1 har vist en dokumentar om en familie i Vejle, der anklager Sydøstjyllands Politi for en række uimodsagte forhold, har der været en ophedet debat på sociale medier. Den debat har medført en urimelig og utilstedelig jagt på politifolk og deres familier, lyder det fra Politiforbundets formand.

    -Politiforbundet forholder sig ikke til verserende sager. Enhver klagesag, der måtte indbefatte politiet, hører til i Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Og ingen andre steder. Den Uafhængige Politiklagemyndighed må afgøre, om der er gjort noget forkert eller ej. Det har jeg fuld tiltro til, at de er de rigtige til at vurdere. Der skal være en fair retsstilling for mine medlemmer ligesom for alle andre, siger Heino Kegel.

    -I øjeblikket ser vi en helt urimelig og uset jagt på sociale medier af en række politifolk fra Sydøstjyllands Politi. De bliver hængt ud, svinet til og selv deres børn, ægtefæller og arbejdspladser bliver ramt af denne utilstedelige chikane. Det er både ulovligt, usmageligt og uacceptabelt – og sådan en hetz mod offentligt ansatte må vi som samfund aldrig acceptere. Jeg har derfor en klar forventning om, at man som samfund og arbejdsgiver tager ansvar og passer på politifolkene.

    -Mine medlemmer bliver forfulgt og dømt af en folkedomstol på sociale medier, og det der sker lige nu, er langt over grænsen for ordentlig opførsel. Hvor er vi henne, når offentligt ansatte bliver truet og hængt ud i hadegrupper på denne måde? Politifolk skal kunne gå sikkert på arbejde og har som alle andre borgere en retsstilling, som også skal værnes om.

    -Politiet skal følge regler og lovgivning. Alt andet er uacceptabelt. Det skal der ikke herske tvivl om. Der skal også være gennemsigtighed omkring offentlige myndigheder. Men det må aldrig blive folkedomstolen på sociale medier, der skal afgøre, hvad der er godt eller dårligt politiarbejde, lyder det fra Heino Kegel.”

  2. Play stupid games, win stupid prizes.

    >-Politiforbundet forholder sig ikke til verserende sager. Enhver klagesag, der måtte indbefatte politiet, hører til i Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Og ingen andre steder.

    Ja det virker jo tydeligvis ikke, så det er kun naturligt at borgerne må lægge pres på at få et system der ikke bare automatisk frikender politiet i de fleste sager. DUP efterforsker ikke engang selv ting. Det er en joke. Der er så mange sager hvor de på ingen måde gør deres arbejde og lader politiet slippe. Det er jo ikke så underligt når det tit er gamle venner og bekendte.

    >-Politiet skal følge regler og lovgivning. Alt andet er uacceptabelt. Det skal der ikke herske tvivl om. Der skal også være gennemsigtighed omkring offentlige myndigheder.

    Lad os starte der. Kom igen når det er tilfældet.

    Det ville virkelig klæde ham at starte med at sige undskyld. Der er jo ingen tvivl om at det der har foregået ikke har været okay. Og politiet har jo intet gjort for at gøre noget ved det. Det har taget pressens involvering før der er sket noget. Der er klart noget galt hos det danske politi og mænd som ham er med til at sørge for at det bliver sådan. Vi skal have en ny generation ind som passer ind i et modernet samfund. Vi kunne starte med en officerskole for politiet, så vi rent faktisk får en ledelse ind som er godt nok uddannet og har kompetencerne til at tænke bredt. Lige nu har vi dårligt uddannet ledelse der leder dårligt uddannet personale. Det skaber selvfølgelig en masse problemer. Vi skal have nogle kompetente folk ind.

    En anden ting man burde gøre er at narko og steroide teste alle betjente. Det gør man jo ikke, selvom man bestemt burde. Mon ikke der var færre betjente der tyede til vold som deres eneste middel hvis der var færre af dem der kørte på krudt.

    Tænk hvor de kan tude, selvom det klart er dem der har gjort noget forkert her. Det virker som bøllen der græder over at det pludselig har konsekvenser at de jagter og chikanere et offer.

    Mon ikke også han er glad for at der nu er noget der trækker opmærksomhed væk fra at han og et par andre har brugt millioner af betjentenes penge på luksus lejligheder de gratis kan benytte. Uden noget reelt behov for det.

    Jeg siger ikke det her fordi jeg hader politiet. Tværtimod. Jeg er vild med det, når det virker. Vi skal have en meget højere standard. Jeg har igennem mange år arbejdet med politiet og niveauet er så latterlig lavt at det er skræmmende.

  3. Finder lige verdens mindste violin. Kæft en samling tudefjæs. Enkelte betjente skal naturligvis ikke chikaneres, og bestemt heller ikke deres familier. Vi skal ikke reagere mod deres magtmisbrug med at bryde retssikkerheden.

    Men at folk går efter politiet som helhed, er helt fair set i lyset af den absurd grumme sag i Vejle.

  4. >Politiet skal følge regler og lovgivning. Alt andet er uacceptabelt. Det skal der ikke herske tvivl om. Der skal også være gennemsigtighed omkring offentlige myndigheder.

    Man har i årtier brudt diverse love og regler, der ellers skal sikre borgerne mod overgreb fra Politiets side af. De ellers gode, og pligtopfyldende betjente har bevidst dækket over og beskyttet de brodne kar. Politiets ord, som regel, bliver taget for gode varer i retten uagtet af beviser der dokumenterer andet. Man har en Uafhængig Politimyndighed, hvor stillingerne er halvt besat af tidligere ansatte fra Politiet, som praktisk talt altid dømmer til Politiets fordel.

    Men så snart der kommer bare lidt fokus på det, så står man helt forvirret og kan slet ikke forstå hvorfor folkestemningen vender.

    Ikke dermed sagt, at man skal forfølge betjentene eller deres familier. Men der må sgu komme en løsning på det her.

  5. Helt uacceptabelt at chikanere enkeltpersoner eller hænge deres familie ud, det her er et ledelses og uddannelses problem.

    Det er en grundkerne i vores samfund at kritisere dem der har magt, specielt når de ikke forvalter den magt på en ordentlig måde, hvilket politiet tydeligvis ikke gør. Men man kan sgu ikke forsvare at lille Gurli Margrethe på 12 år som tilfældigvis har en far der er politimand skal hænges ud på sociale medier…ikke ok.

  6. Mit umiddelbare gæt er folk havde mindre travlt med selvtægts folkedomstolen hvis vores institutioner gjorde deres arbejde.

  7. Politiet er selv ude om, at deres ry får alvorlige skrammer. Ikke pga. fejl, for de sker, og vil fortsat ske, men at de er ude af stand til at rydde op i egne rækker og få de brodne kar ud. Den gruppe fra dokumentaren, bruger deres, vel egentlige sparsomme tid, på helt at ødelægge en familie i årevis, Sende falske anklager ud i systemet, der efterfølgende skal koste en forfærdelig masse tid, penge og pinsler at gennemgå. Familien i dokumentaren er ikke hverken den første, eller den sidste, der prøver det. Det meste ryger direkte i glemmeskuffen.

  8. Ejjjj hvor er han pinlig. Det er fandme den største politiskandale i nyere tid.

  9. Det er fordi folk ikke har forståelse for, hvem de skal være sure på og hvordan de skal opføre sig. Små børn sidder på Tiktok og sender dødstrusler til betjente, der ikke ved noget om Farhad sagen. Små børn tagger Onlinepatruljen og spørg hvor han er, hvilket er ret pinligt at spørge om, siden Onlinepatruljen er ansat i en anden region og udelukkende står for sociale medier. Det svarer til at chikanere en gynækolog i københavn, fordi ens læge i esbjerg har gjort noget ulovligt.
    Der er omkring 10.000 betjente i hele danmark, ud af de 10.000 arbejder cirka 50 for DUP og 4 betjente har gjort noget ulovligt i Farhad sagen og det er åbenbart nok til at nogle mennesker hader ALLE betjente.
    Chikanen af de FORKERTE betjente skal stoppes med det samme. At lave fakkeloptog og blive ved med at kræve handling er den rigtige måde at gøre det på. At chikanere betjente der ikke har noget med sagen at gøre, sende dødstrusler og gætte på hvad der er sket er den forkerte måde at gøre det på.

  10. Niveauet af ignorance og manglende selvindsigt er direkte tåkrummende.

  11. Jeg skal lige høre “looking through the eye of the pig” færdig, så skal jeg nok komme med en fed undskyldning for mine utilbørlige betragtninger.

Leave a Reply