# Reddits populistiske stråmand

Der var et utroligt [populistisk indspark](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/17amrfi/berlingskes_netavis_viser_igen_at_de_har_absolut/) om Samtykkeloven herinde, hvor OP faktisk ikke forklarer hvad Samtykkeloven har ændret og hvad det egentlig er **Det Kriminalpræventive Råd og foreningen Danske Advokate** kritiserer. I stedet for vælger OP at have den tilgang, at unge mænd mere eller mindre bare generelt er voldtægtsforbrydere og det sgu ikke er synd for dem. Så OP bygger en stråmand han eller hun argumenterer imod. Da jeg faktisk gerne vil vide, hvad kritiken som nogle ekspertforeninger kommer med egentlig går ud på, har jeg googlet lidt (da jeg [ikke har adgang til artiklen fra Berlingske](https://www.berlingske.dk/samfund/loven-var-et-nybrud-og-blev-vedtaget-under-stor-fanfare-men-nu-viser-der)).

# Samtykkeloven: hvad er det der har forandret sig?

Jeg har fundet den her artikel: [https://www.weekendavisen.dk/2023-7/samfund/samtykke-og-straf](https://www.weekendavisen.dk/2023-7/samfund/samtykke-og-straf)

Der står ret godt beskrevet, hvad Samtykkeloven har ændret på; hvad der er godt og skidt ved ændringen. Derudover nogle links til andre artikler. Jeg vælger at citere:

>**POSITIVE** forandringer har fulgt den samtykkelov, der blev indført for godt to år siden: flere anmeldelser, flere tiltaler og flere domsafsigelser.
>
>(…)
>
>\[Artikler\] om hvordan en voldtægtsanklage ender med at handle om [parternes meget subjektive opfattelser](https://www.weekendavisen.dk/2022-52/samfund/ord-mod-ord) af et kompliceret forhold, om [varetægtsfængslinger på meget tvivlsomt grundlag](https://www.weekendavisen.dk/2023-6/samfund/den-perfekte-storm), om [mangelfuld efterforskning ](https://www.weekendavisen.dk/2023-3/samfund/de-oversete-beviser)og om besværet ved at afgøre, [hvad der kan opfattes som samtykke](https://www.weekendavisen.dk/2022-52/samfund/ord-mod-ord).
>
>(…)
>
>Før skulle anklagemyndigheden bevise vold eller trusler – altså objektive forhold. Nu bliver det oftere en strid om subjektive opfattelser og parternes troværdighed: At dette er et retligt nybrud, illustreres af, at tiltalte oftere præsenteres for den laveste grad af forsæt, der findes, og hvor det er meget vanskeligt at skelne mellem manglende omtanke og forsætlige handlinger.

For at sige det med andre ord: Samtykkeloven sørger for, at flere mænd kommer i fængsel. Man er gået fra objektive parametre til subjektive opfattelser som domstolen skal tage højde for.

# Sådan debaterer man

Fremover: det er ok at være uenig med noget. Men lad nu være med at bygge en stråmand. Hvis I er uneig i noget kritik, så skal I faktisk forstå den anden part og argumentere imod. Alt andet er bare useriøst clickbaiting.

by Antogonissimus

3 comments
  1. >Fremover: det er ok at være uenig med noget. Men lad nu være med at bygge en stråmand. Hvis I er uneig i noget kritik, så skal I faktisk forstå den anden part og argumentere imod. Alt andet er bare useriøst clickbaiting.

    Enig, men det gælder i særdeleshed også om dem, der påstår, at samtykke på en eller anden magisk måde kan trækkes tilbage i retrospekt, og at man lang tid efter et afsluttet samleje kan annullere det samtykke, man har givet i situationen. Dét, og de andre stråmænd om, at man skal bruge MitID eller underskrive attester for at have samleje, er kun med til at fordumme samtalen.

  2. Hvorfor lave en ny tråd i stedet for at deltage i den anden?

  3. Du har fundet en leder fra Weekendavisen, som udtrykker avisens holdning til samtykkelovgivningen. Det står dig frit for, men det gør ikke dit indspark mere lødigt end det forrige, som du kalder populistisk.

Leave a Reply