Hejsa

Jeg prøver at blive klogere på folks holdninger og erfaringer med fagforening, måske endda med nogle af de billige.

​

Jeg er selv medlem af HK og betaler ca 600 kr om måneden ved siden af A-kasse.

​

I dag bliver jeg så ringet op af en fra fagforeningen [frie.dk](https://frie.dk) som har næsten 2400 anmeldelser på trustpilot og 4.8 stjerner. Han fortæller mig at jeg kan få præcis det samme hos dem, for kun 139 kr og 500 kr ved siden af til a-kasse. Det lyder umiddelbart for godt til at være sandt og jeg er kæmpe skeptiker.

​

Det er jo en rigtig fin besparelse, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at kvaliteten måske er ringe? Derfor håber jeg at høre fra flere som evt. har erfaring med Frie, eller måske en anden billig fagforening. Mit indtryk er at de fleste koster oppe omkring de der 500-600 kr. Så hvorfor kan nogen gøre det til 139kr? Jeg stoler i hvertfald ikke blindt på trustpilot.

​

Jeg er ikke så interesseret I det med at jeg kan få sparring omkring nyt job, karrieremuligheder osv. Jeg skal bare kunne få tjekket mine lønsedler og få juridisk hjælp, hvis arbejdspladsen prøver at løbe om hjørner med mig.

​

​

by castiel1337x

21 comments
  1. Det er fordi deres ansatte er så effektivt, at de hver kan lave 3 mands arbejde /s

  2. Jeg kigger aldrig på Trustpilot scoren alene, men læser også en række anmeldelser i begge ender (altså én og fem stjerner). Det kan man for det meste udlede en del mere af end blot at se på den samlede score.

    Om Frie er gode eller ej skal jeg ikke kunne sige.

  3. >Jeg er ikke så interesseret I det med at jeg kan få sparring omkring nyt job, karrieremuligheder osv. Jeg skal bare kunne få tjekket mine lønsedler og få juridisk hjælp, hvis arbejdspladsen prøver at løbe om hjørner med mig.

    Man er selv udenom det hvis man vælger at spare lige netop der. Glem de gule fagforeninger, det er et discount produkt de sælger dig

  4. Frie er en gul fagforening. Det vil sige, at de egentlig ikke er en fagforening, men bare en A-kasse med rådgivning. De har frasagt sig strejkeretten og er på arbejdsgivernes side i det store billede. De anerkender ikke, at der er konflikt mellem arbejdsgivernes og arbejdernes interesser.

    De undergraver praktisk set det fagforeningsbaserede arbejdsmarked med overenskomster.

    Årsagen til, at du får det så billigt, er, at de ikke har behov for at lægge penge til side til strejker og konflikter, for det kommer de aldrig til at være en del af. De freerider på de overenskomster, som de rigtige fagforeninger forhandler på plads.

  5. Jeg har ASE, og jeg fik den bedste hjælp, da jeg blev fyret lige efter at have meddelt min graviditet.
    Juristen, som kørte sagen, har jo samme uddannelse som HK’s.

    I sidste endnu handler det om, hvad du gerne vil have fagforeningen for, for overenskomsten gælder alle på en arbejdsplads uanset tilhørsforhold.

    Jeg er ikke selv i en branche, hvor løn og arbejdstider og evt strejker forhandles gennem en fagforening, så jeg har bare en gul fagforening, som kan hjælpe i tilfælde af uretmæssig fyring osv.

  6. Mon ikke det er de mange arbejdsgivere giver Frie 5 stjerner på trustpilot :p

  7. Du får ikke et validt svar herinde.

    Fagforening er som en religion og forskellige klaner bekriger hinanden.

    I din situation havde jeg blevet i HK. Ikke fordi jeg mener at det er bedre, tværtimod. Men fordi så kan du i det mindste undgå de krige og personangreb der kan komme hvis du melder dig ud.

  8. Tjek lige hvor mange fejlafgørelser de billige har inden du falder for dem….

  9. Meget store sele af dit kontigent til din fagforening og a kasse bliver trukket fra i skat, så det er slet ikke så dyrt som du tror.

    Jeg har også vinduespudser.. det bliver også trukket fra i skat, det er lovligt. det er praktisk talt gratis at få pudset vinduerne.

  10. Fordi du får for 139kr “værdi”. Hvis de havde udgifter til til andet, eksempelvis overenskomster, var beløbet deres kunder skulle slippe tilsvarende højere.
    Resten har mange andre skrevet.

  11. Hvis du er i en branche hvor løn forhandles centralt, skal du vælge en rød fagforening.
    Hvis du på noget tidspunkt tænker at en strejke kan ske i din branche, skal du vælge en rød.

    Hvis du 100% selv forhandler løn og arbejdsvilkår og aldrig kommer ud for en strejke skal du vælge en gul.

    Hvis du er i tvivl, skal du vælge en rød.

    Mvh TR for Djøf på gymnasieområdet.

    PS: Min personlige holdning er at de gule er snyltere, men jeg kan godt se jobs hvor de er nok. Bare husk at de er virksomheder som tjener overskud, og er ligeglade med dig. Det du får er det du betaler for. Hvis du kun har brug for meget lidt, og 100% forhandler løn selv, så kan det være nok. Jeg ville bare ikke gøre det.

  12. På det praktiske plan får du dårligere juridisk vejledning og dårligere vejledning omkring lønforhold end du ville få hos en mere specialiseret fagforening. Det har mindre at gøre med om de er gule/røde, og mere at gøre med at de “tværfaglige” fagforeninger oftest mangler nødvendig kontekst til at give den bedst kvalificerede rådgivning. At gule fagforeninger derudover gør nærmest alt for a presse kontingentet i bund grundet intern konkurrence hæver i hvert fald ikke deres kvalitet.

    På det større, samfundsmæssige plan ville du være en del af den fundamentale nasserkultur der ligger til grund for gule fagforeninger. Det er primært et moralsk spørgsmål.

  13. Kort og godt kan det vel siges sådan at hvis du arbejder inden for et område som ikke er overenskomst reguleret er en gul fagforening fin.
    Jeg er selv indenfor et område som ligger langt fra noget som helst overenskomst reguleret, og de har derfor meget begrænset værdi andet end rådgivning.

    Er du indenfor et område hvor dele omkring dig er reguleret af overenskomst ville jeg være solidarisk og blive i en relevant rød.
    Jeg er til gengæld ikke fan af at blive alene for at undgå konflikt og røde bøllemetoder. De metoder er jeg så langt fra fan af, omend jeg godt kan forstå deres frustration når der er nogle der er usolidariske i et ellers meget reguleret felt. Det er at nasse på de andre for at spare nogle håndører.

  14. Vigtigste detalje er at gule fagforening skriver ikke overenskomst, og har derfor heller ikke adgang til hverken voldgiftsretten eller arbejdsretten.

    Så alt skal i gennem det almindelige civile rets system.

    Gule fagforeninger vil ofte have et gebyr eller en del af kagen i tilfælde af du har fået for lidt løn eksempelvis og skal køre en meget langsommelig sag i det civile retssystem.

    Blå/røde fagforeninger kan både mægle og føre hurtig sag, hvor både dommere og lægmænd har stor viden om netop specifikke område, og dette gøres “gratis” uden de tager en del af kagen I tilfælde af ovenstående eksempel.

    Hilsen en TR der skal til at køre sag på efterbetaling af manglende løn, på den anden side af 5 mill kr, som ville skulle fortælle medlemmer at disse penge enter er tabt eller flere år ude i fremtiden i tilfælde af vi havde organiseret os under en gul.
    I stedet for nu, med ubegrænset hjælp af både advokater og mæglingsmøder, samt udbetaling af det fulde beløb.

    Blå/rød = forsikring uden selvrisiko

    Gul = forsikring med høj selvrisiko.

    TL:DR du får hvad du betaler for mht gule og/eller røde/blå fagforeninger.

  15. Tricket er, at de billige “gule” fagforeninger ikke forhandler kollektive overenskomster med arbejdsgiverne lige som de dyrere “røde” fagforeninger gør Overordnet set får du samme fra begge typer fagforening i form af juridisk bistand ol. hvis din arbejdsgiver forsøger at røvrende dig personligt, men kun de “røde fagforeninger” forhandler kollektive overenskomster, der fastlægger løn-og ansættelsesforhold, så medarbejderne som gruppe ikke bliver røvrendt.

  16. Jeg skiftede til Krifa og det er muligvis bedste beslutning jeg nogensinde har truffet.
    De fagspecifikke indenfor mit felt er dyre og intetsigende, hvor man samtidig ikke alle steder driver både fagforening og A-kasse.

    Til en billig pris, kan jeg få samlet a-kasse og fagforening.

  17. De er en fucking nasse forening og intet med en fagforening at gøre. De er på arbejderes giveren side og vil skide dig et stykke.
    Er du medlem der, er du per definition en del af problem.
    Er retorikken hård? Too bad livet er hårdt makker. Ingen respekt eller sympati for skruebrækkerer.

  18. Har været medlem en del år af a-kasse, lønsikring og fagforening. Havde brug for hjælp for nogle måneder siden og der var ingen problemer overhoved. Mine erfaringer med deres juridiske afdeling har været gode.

  19. For 2 år siden var jeg på vej ned med stress. Jeg gik ned på halv tid i en kort periode, hvorefter jeg blev fyret grundet fravær. Ikke en helt gyldig grund. Frie tog sagen i hånden, kørte firmaet gennem retten og vandt. Erstatning til mig. Fint tilfreds med frie.

Leave a Reply