*”Han oplever, at opfattelsen af, at ingen må dø, er accelereret voldsomt under coronakrisen, fordi politikerne har givet udtryk for, at man ikke må dø af corona.
Det sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale på pressemødet den 6. april 2020. Der lød det fra statsministeren: “187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte”.*
*Det kan man ikke tillade sig at sige, siger Morten Ziebell.”*
Ja det er lidt en absurd tanke at hvert eneste dødsfald er en tragedie der skal undgås. Døden er et vilkår i livet. Vi skal alle samme vej. For mange af os bliver det en infektion som influenza, der gør det af med den gamle, svækkede version af os, eller også vi snubler i gulvtæppet og brækker noget.
Har selv et meget afslappet forhold til døden, i hvertfald døden i de udgaver, hvor det er aldersrelateret. At få en cancer diagnose i ungdommen, eller blive mejet ned af en lastbil er en helt anden sag, og er ganske grufuldt ubehageligt. Men mig som en gammel nar der kradser af lidt rona?
Tjo, that’s life.
Jeg kan genkende hans pointer fra min tid som ansat i ældreplejen. Vi gør alt for at holde liv i mennesker, der ikke har haft livskvalitet i flere år. Mange af de ældre vil gerne herfra ved hjælp af aktiv dødshjælp, mens de faktisk har kontrol over deres livssituation, men det er vi også for angste til at gøre noget ved.
Vi er blevet bedre og bedre til at holde folk i live meget længere, men livskvaliteten skal følge med – ellers giver det andet slet ikke mening.
Vi skal være bedre til at fokusere på livskvalitet frem for kvantitet.
Selvmordsbåse nu!
Jeg er gerne medstiller på et forslag om aktiv dødshjælp til folk der står tæt på døden og hvor udsigterne “kun” er smerte.
5 comments
*”Han oplever, at opfattelsen af, at ingen må dø, er accelereret voldsomt under coronakrisen, fordi politikerne har givet udtryk for, at man ikke må dø af corona.
Det sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale på pressemødet den 6. april 2020. Der lød det fra statsministeren: “187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte”.*
*Det kan man ikke tillade sig at sige, siger Morten Ziebell.”*
Ja det er lidt en absurd tanke at hvert eneste dødsfald er en tragedie der skal undgås. Døden er et vilkår i livet. Vi skal alle samme vej. For mange af os bliver det en infektion som influenza, der gør det af med den gamle, svækkede version af os, eller også vi snubler i gulvtæppet og brækker noget.
Har selv et meget afslappet forhold til døden, i hvertfald døden i de udgaver, hvor det er aldersrelateret. At få en cancer diagnose i ungdommen, eller blive mejet ned af en lastbil er en helt anden sag, og er ganske grufuldt ubehageligt. Men mig som en gammel nar der kradser af lidt rona?
Tjo, that’s life.
Jeg kan genkende hans pointer fra min tid som ansat i ældreplejen. Vi gør alt for at holde liv i mennesker, der ikke har haft livskvalitet i flere år. Mange af de ældre vil gerne herfra ved hjælp af aktiv dødshjælp, mens de faktisk har kontrol over deres livssituation, men det er vi også for angste til at gøre noget ved.
Vi er blevet bedre og bedre til at holde folk i live meget længere, men livskvaliteten skal følge med – ellers giver det andet slet ikke mening.
Vi skal være bedre til at fokusere på livskvalitet frem for kvantitet.
Selvmordsbåse nu!
Jeg er gerne medstiller på et forslag om aktiv dødshjælp til folk der står tæt på døden og hvor udsigterne “kun” er smerte.