Forråelse og dårlig kultur er ikke kun på to botilbud: – Vi taler hele tiden om de her borgere som en udgift

4 comments

1. FL;LI

   Problemet med en forrået kultur blandt sundhedspersonalet der plejer de allersvageste og døende borgere, er ikke kun isoleret til de 2, af tv2 dokumenterede steder. Det er en kultur i stigning, og der sker en umenneskeliggørelse af borgerne fra politisk hold, når der tales om disse borgere som en udgift og belastning for samfundet.

2. Jeg har selv en udviklingshæmmet søskende, og har også arbejdet på et bosted.

   For 20 år siden var der langt flere penge at gøre med, bedre normering og mere frihed. Dengang tog personalet på udlandsture med borgerne, tog hjem til personale og grillede eller inviterede søskende på weekend.

   Min erfaring fra nutiden er, at borgernes liv er centreret omkring en vagtplan der skal gå op, dårlig ledelse, underbemanding og regler for dit og dat. Det pædagogiske papirarbejde vægter højere end at sørge for, at rammerne for et værdigt liv er til stede. Jeg kan ikke arbejde i det system længere.

3. Min man arbejder med sårbare borgere på bosted og i hans mening er et ofte overset problem at der er for lidt uddannet personale.
   Uuddannet personale bruges for at spare penge. De uddannede personaler der er skal derved have flere opgaver og ofte fikse de problemer de uuddannede skaber og bruge meget tid med at “uddanne” de uuddannede kolleager. Det er meget pres oveni

4. >For der er mere fokus på medarbejdernes rettigheder end beboernes ve og vel, siger hun.

   Hun har helt ret – men det er også nødvendigt for den enkelte medarbejder. Nu skrev jeg i en anden tråd om forholdene på bostederne, og de er *elendige*. Men det kan ikke være de enkelte medarbejdere, der skal ofre deres helbred på velfærdsstatens alter, selv om det jo desværre grundlæggende er det, meget moderne ledelse satser på.

   De her sager kommer til at fortsætte, med mindre vi skaber meget bedre rammer på bostederne – først og fremmest flere medarbejdere.