Forældrepars umulige valg: Skal vi slukke for vores hjerneskadede søns respirator? [Forældrene er uenige efter søn har været i respirator i 10 år]

9 comments
  1. Det er selvfølgelig nemt at sige udefra, men jeg er fuldstændig på morens side her. 10 år uden tegn på forbedring, så havde jeg også haft brug for at give slip og kunne komme videre i livet.

  2. “En aften, vi skal putte. Vi sidder oppe i soveværelset. Og han siger til mig: ‘Skal jeg dø, far?’ Jeg siger: ‘Nej, selvfølgelig skal du ikke dø, William’.”

    Okay… Jeg pauser lige min læsning nu. Der blev så fandens fugtigt her på kontoret pludselig 😐

  3. Man læser ord som ikke skyld og kærlighed. Sjovt nok er det første indtryk jeg får enorm egoisme. Tænk at holde et andet væsen i live for sin eget skyld. Det er slemt nok når folk holder dyr i live der lider for deres egen skyld.

    Faren skal jo have hjælp af en psykiater eller psykolog, da han står i en situation hvor han tydeligvis ikke selv kan træffe den rigtige beslutning.

    Hvis folk elskede mig, og jeg endte i sådan en situation eller bare lam fra halsen og ned, så håber jeg da stærkt på de ville tage mig af dage. Fordi det er ikke et værdigt liv at leve.

    Værdighed er et meget vigtigt ord, har denne dreng værdighed? det synes jeg ikke.

    Det er lidt skræmmende at vi som samfund ikke træder til, efter 10 år uden den mindste form på forbedring. Det er skrækkelig for moren at blive tvunget til at stå i den her situation pga faren egoisme igen.

  4. Som en der selv har måtte slukket for mit barns respirator, kan jeg kun føle dybt med begge forældre… Det er en ufattelig svær situation, uden nogen vindere.

  5. Lad barnet faa fred. Selv hvis han mirakuloest skulle vaagne op igen fra sin koma, vil han vaere saa staerkt hjerneskadet at han ikke ville kunne leve et vaerdigt liv – selv i et land som Danmark.

    Men det er jo helt enormt nemt for mig at sige, det er ikke mit barn.

Leave a Reply