Det handler ikke om, hvorvidt pressen skulle have valgt de vinkler og kilder der har været valgt. Men om at den manglende åbenhed omkring egen rolle i en konkret straffesag, formentligt har påvirket narrativt.
Derudover er det interessant, at Findsen er lykkedes med at få vedtaget konspirationsteorien om Barbara Bertelsen, som en form for sandhed.
>*DET HAR VÆLTET med rygter i FE-sagen om utidig indblanding i sagen fra Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen – rygter, der ikke mindst er promoveret af de anklagede i sagen, og fair nok: Som anklaget må man have mulighed for at forsvare sig. Claus Hjort Frederiksen kaldte således for nylig departementschefen for sagens “onde ånd”, mens Lars Findsen i sin bog, Spionchefen, mere end antydede, at årsagen til hans triste skæbne kunne føres tilbage til Bertelsen.*
>
>.
>
>.
>
>.
>
>*Jeg kan ikke understrege nok, hvor vilde de påstande er. Skulle nogen, for eksempel landets øverste embedsmand, på grund af personligt nag egenhændigt have orkestreret hjemsendelsen, aflytningen, fængslingen og anklagen mod Lars Findsen, så skulle hun ikke bare som en anden dukkefører have haft hånden helt oppe i både tilsynet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, retsvæsnet og sin egen chef i Statsministeriet, der skulle samtidig være nul personer i alle disse samfundsbærende institutioner, der undervejs skulle have handlet sagligt. Hænger sagen vitterligt sådan sammen, er det en skandale af grotesk machiavelliske dimensioner, helt uden sidestykke i moderne dansk historie, og derfor kan det undre, at teorien så ukritisk har fået lov til at flyde rundt i pressen, herunder ikke mindst i Politiken og Berlingske.*
Lea Korsgaard har ret i sin pointe om at, ja, det er nyhedspressen som udbreder nyheder. Tak for det – skulle der være nogen som var i tvivl, kan de her af Zetland på blot 12-13 sider blive informeret om det.
Derudover har Zetland tabt sutten.
1. Helt basalt: man kan ikke beskylde andre navngivne aviser (her WA) for at anonyme kilder, insinueringer og smede uunderbyggede teorier, når man selv anvender de greb for at bygge beskyldningen mod WA og den samlede danske pressestand. Bevis selv at det er Findsen der har lækket samarbejdet til WA, eller klap kaje.
2. “For et år siden fortalte [Hans Davidsen-Nielsen] åbent, at han var den ene af de to journalister, som Lars Findsen var tiltalt for at have røbet statshemmeligheder til. Alligevel har hans chefredaktion besluttet, at han kan blive ved at dække sagen, hvilket virker … besynderligt” Ja, det er sådan journalisme fungerer: igennem kilder. Journalisten er desuden ikke tiltalt.
1. Og selv *hvis* han blev tiltalt, kan den pågældende journalist så ikke skrive længere? Staten kan simpelthen lukke ned for hans pressevirksomhed? Selvfølgelig ikke! Det ville jo være absurd. Som Zetland (der lader til at have gevaldige problemer med at rumme flere tankestreger samtidig) selv forklarer i samme artikel: “i Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist”
3. “Det var hverken den daværende regering, PET, anklagemyndigheden eller tilsynet med sin kradse pressemeddelelse, der beskrev kabelsamarbejdet -” nej, det var Snowden, år tilbage, hvorefter vi alle vidste det. De danske myndigheder holdt derimod tæt. Hvis Zetland ser sig som en del af den fri presse bør de i øvrigt ikke bebrejde ham det, men takke ham.
4. (for at iværksætte forløbet) “så skulle hun ikke bare som en anden dukkefører have haft hånden helt oppe i både tilsynet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, retsvæsnet og sin egen chef i Statsministeriet, der skulle samtidig være nul personer i alle disse samfundsbærende institutioner, der undervejs skulle have handlet sagligt.” Netop dette *faktum*, at den eneste *saglige* konklusion for hvem der kunne have iværksat sagskomplekset nødvendigvis *må være* en central og magtfuld embedsmand eller minister, peger på Barbera Bertelsen. Alternativet er at fx Trine Bramsen har iværksat sagen uden at fatte hvad det ville lede til, og at myndighederne derefter ikke har kunnet stoppe toget på en upåfaldende måde. Som Zetland selv skriver i samme artikel: “Vi må selvfølgelig antage, at hverken statsministeren eller hendes departementschef har været uvidende eller passive i FE-sagen.” Ergo…
5. “Hvorfor accepterede fremtrædende medier ukritisk de tiltaltes version af sagen?” Det gjorde de ikke. De viderebragte de logiske konklusioner af forhåndenværende materiale, og da staten enten ikke ønskede eller kunne bidrage til dette, måtte man i fraværet af modbeviser stå med en ensidig konklusion.
1. Det er netop *pointen* med regeringens og efterretningstjenesternes nuværende mukken om retstilstanden at de er irriterede over ikke at kunne dømme nogen uden offentlighedens tilskuen.
6. “På Zetland har vi grundigt efterprøvet teorien om, at sagen bunder i Barbara Bertelsens *påståede hævntørst*. Ligesom alle andre fandt vi historier om, at *Bertelsen og Lars Findsen så langtfra er på god fod.* Men vi fandt ingen beviser på magtmisbrug eller usaglighed.” Tak for den konklusion. Deraf kan vi drage den subsidiære konklusion at Zetland har værre eller færre kilder end deres kolleger, for hele Borgen summer lige nu med opbakning til en komission som skal endevende hele forløbet, herunder toppens ageren og motivation. Måske de skulle vente til den var færdig med at konkludere noget – ellers kan de ende med at skulle levere en kolossal tilbagetrækning.
Konklusionen må være at Zetland har et underliggende paradigme hvor de betragter sig selv ikke som en modsætning til statsmagten, men en forlængelse. Der er gode **saglige** årsager – dvs. ikke draget af hverken Findsen-fandom eller konspiratorisk deep-state-teoretiseren – til at drage de ovenstående konklusioner. Deri ligger grunden til at medierne summer med dem, ikke en storstilet ukritisk og semi-koordineret pressehetz mod stakkels Barbera Bertelsen, der jo blot er rigets fremmeste embedsmand og derfor er helt magtesløs overfor rygterne.
Desværre er det her en sag, hvor alle parter har begået fejl, og ingen rigtigt vinder.
Der har blæst mange vinde, fra at Findsen lækkede de dybeste hemmeligheder i riget til at det hele alene var en sammensværgelse udtænkt af BBB fra start.
Men sandheden ender nok med at være en knivspids af det hele;
– Whistlebloweren var måske optaget af lige dele ideologi og kendskab til kabelsamarbejdet.
– Bramsen tænkte sig ikke om da hun ville udvise beslutsomhed.
– ‘Statsministeriet’ har set alletiders mulighed for at få Findsen ud af vagten, og trykket på for det skete.
– PET-ledelse og Rigsadvokaten har sikkert gået ‘the extra mile’ for at sikre karrieren (mulig ‘oppustet’ sigtelse for at få adgang til totalovervågning + videregivelse af intime detaljer om andre privatliv).
– Findsen har været for åbenmundet, i et forsøg på at forsvare sig (måske vidste han der sandsynligvis aldrig blev en retssag hvor han ville kunne forsvare sig)
– Medierne har relativt ukritisk trykt diverse teorier (som selvfølgelig godt kan være sandt, selvom der ikke er et bevis)
Både Zetland artiklen, og de artikler/medier som den kritisere, er skåret af samme enten/eller-teori. Jeg tror der er tale om både/og.
Og trist som det er, så bliver der aldrig placeret noget ansvar eller lander en værdig afslutning på sagen. “Best case” så får vi indført mere mørklægningslov, så ‘vi’ ikke risikere at den slags komme ud en anden gang.
3 comments
Det handler ikke om, hvorvidt pressen skulle have valgt de vinkler og kilder der har været valgt. Men om at den manglende åbenhed omkring egen rolle i en konkret straffesag, formentligt har påvirket narrativt.
Derudover er det interessant, at Findsen er lykkedes med at få vedtaget konspirationsteorien om Barbara Bertelsen, som en form for sandhed.
>*DET HAR VÆLTET med rygter i FE-sagen om utidig indblanding i sagen fra Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen – rygter, der ikke mindst er promoveret af de anklagede i sagen, og fair nok: Som anklaget må man have mulighed for at forsvare sig. Claus Hjort Frederiksen kaldte således for nylig departementschefen for sagens “onde ånd”, mens Lars Findsen i sin bog, Spionchefen, mere end antydede, at årsagen til hans triste skæbne kunne føres tilbage til Bertelsen.*
>
>.
>
>.
>
>.
>
>*Jeg kan ikke understrege nok, hvor vilde de påstande er. Skulle nogen, for eksempel landets øverste embedsmand, på grund af personligt nag egenhændigt have orkestreret hjemsendelsen, aflytningen, fængslingen og anklagen mod Lars Findsen, så skulle hun ikke bare som en anden dukkefører have haft hånden helt oppe i både tilsynet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, retsvæsnet og sin egen chef i Statsministeriet, der skulle samtidig være nul personer i alle disse samfundsbærende institutioner, der undervejs skulle have handlet sagligt. Hænger sagen vitterligt sådan sammen, er det en skandale af grotesk machiavelliske dimensioner, helt uden sidestykke i moderne dansk historie, og derfor kan det undre, at teorien så ukritisk har fået lov til at flyde rundt i pressen, herunder ikke mindst i Politiken og Berlingske.*
Lea Korsgaard har ret i sin pointe om at, ja, det er nyhedspressen som udbreder nyheder. Tak for det – skulle der være nogen som var i tvivl, kan de her af Zetland på blot 12-13 sider blive informeret om det.
Derudover har Zetland tabt sutten.
1. Helt basalt: man kan ikke beskylde andre navngivne aviser (her WA) for at anonyme kilder, insinueringer og smede uunderbyggede teorier, når man selv anvender de greb for at bygge beskyldningen mod WA og den samlede danske pressestand. Bevis selv at det er Findsen der har lækket samarbejdet til WA, eller klap kaje.
2. “For et år siden fortalte [Hans Davidsen-Nielsen] åbent, at han var den ene af de to journalister, som Lars Findsen var tiltalt for at have røbet statshemmeligheder til. Alligevel har hans chefredaktion besluttet, at han kan blive ved at dække sagen, hvilket virker … besynderligt” Ja, det er sådan journalisme fungerer: igennem kilder. Journalisten er desuden ikke tiltalt.
1. Og selv *hvis* han blev tiltalt, kan den pågældende journalist så ikke skrive længere? Staten kan simpelthen lukke ned for hans pressevirksomhed? Selvfølgelig ikke! Det ville jo være absurd. Som Zetland (der lader til at have gevaldige problemer med at rumme flere tankestreger samtidig) selv forklarer i samme artikel: “i Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist”
3. “Det var hverken den daværende regering, PET, anklagemyndigheden eller tilsynet med sin kradse pressemeddelelse, der beskrev kabelsamarbejdet -” nej, det var Snowden, år tilbage, hvorefter vi alle vidste det. De danske myndigheder holdt derimod tæt. Hvis Zetland ser sig som en del af den fri presse bør de i øvrigt ikke bebrejde ham det, men takke ham.
4. (for at iværksætte forløbet) “så skulle hun ikke bare som en anden dukkefører have haft hånden helt oppe i både tilsynet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, retsvæsnet og sin egen chef i Statsministeriet, der skulle samtidig være nul personer i alle disse samfundsbærende institutioner, der undervejs skulle have handlet sagligt.” Netop dette *faktum*, at den eneste *saglige* konklusion for hvem der kunne have iværksat sagskomplekset nødvendigvis *må være* en central og magtfuld embedsmand eller minister, peger på Barbera Bertelsen. Alternativet er at fx Trine Bramsen har iværksat sagen uden at fatte hvad det ville lede til, og at myndighederne derefter ikke har kunnet stoppe toget på en upåfaldende måde. Som Zetland selv skriver i samme artikel: “Vi må selvfølgelig antage, at hverken statsministeren eller hendes departementschef har været uvidende eller passive i FE-sagen.” Ergo…
5. “Hvorfor accepterede fremtrædende medier ukritisk de tiltaltes version af sagen?” Det gjorde de ikke. De viderebragte de logiske konklusioner af forhåndenværende materiale, og da staten enten ikke ønskede eller kunne bidrage til dette, måtte man i fraværet af modbeviser stå med en ensidig konklusion.
1. Det er netop *pointen* med regeringens og efterretningstjenesternes nuværende mukken om retstilstanden at de er irriterede over ikke at kunne dømme nogen uden offentlighedens tilskuen.
6. “På Zetland har vi grundigt efterprøvet teorien om, at sagen bunder i Barbara Bertelsens *påståede hævntørst*. Ligesom alle andre fandt vi historier om, at *Bertelsen og Lars Findsen så langtfra er på god fod.* Men vi fandt ingen beviser på magtmisbrug eller usaglighed.” Tak for den konklusion. Deraf kan vi drage den subsidiære konklusion at Zetland har værre eller færre kilder end deres kolleger, for hele Borgen summer lige nu med opbakning til en komission som skal endevende hele forløbet, herunder toppens ageren og motivation. Måske de skulle vente til den var færdig med at konkludere noget – ellers kan de ende med at skulle levere en kolossal tilbagetrækning.
Konklusionen må være at Zetland har et underliggende paradigme hvor de betragter sig selv ikke som en modsætning til statsmagten, men en forlængelse. Der er gode **saglige** årsager – dvs. ikke draget af hverken Findsen-fandom eller konspiratorisk deep-state-teoretiseren – til at drage de ovenstående konklusioner. Deri ligger grunden til at medierne summer med dem, ikke en storstilet ukritisk og semi-koordineret pressehetz mod stakkels Barbera Bertelsen, der jo blot er rigets fremmeste embedsmand og derfor er helt magtesløs overfor rygterne.
Desværre er det her en sag, hvor alle parter har begået fejl, og ingen rigtigt vinder.
Der har blæst mange vinde, fra at Findsen lækkede de dybeste hemmeligheder i riget til at det hele alene var en sammensværgelse udtænkt af BBB fra start.
Men sandheden ender nok med at være en knivspids af det hele;
– Whistlebloweren var måske optaget af lige dele ideologi og kendskab til kabelsamarbejdet.
– Bramsen tænkte sig ikke om da hun ville udvise beslutsomhed.
– ‘Statsministeriet’ har set alletiders mulighed for at få Findsen ud af vagten, og trykket på for det skete.
– PET-ledelse og Rigsadvokaten har sikkert gået ‘the extra mile’ for at sikre karrieren (mulig ‘oppustet’ sigtelse for at få adgang til totalovervågning + videregivelse af intime detaljer om andre privatliv).
– Findsen har været for åbenmundet, i et forsøg på at forsvare sig (måske vidste han der sandsynligvis aldrig blev en retssag hvor han ville kunne forsvare sig)
– Medierne har relativt ukritisk trykt diverse teorier (som selvfølgelig godt kan være sandt, selvom der ikke er et bevis)
Både Zetland artiklen, og de artikler/medier som den kritisere, er skåret af samme enten/eller-teori. Jeg tror der er tale om både/og.
Og trist som det er, så bliver der aldrig placeret noget ansvar eller lander en værdig afslutning på sagen. “Best case” så får vi indført mere mørklægningslov, så ‘vi’ ikke risikere at den slags komme ud en anden gang.