Vejle Kommune bekræfter: Der var ingen planer om at tvangsfjerne Farhad Tober

by BobsLakehouse

3 comments
  1. Af artiklen fremgår det at der ikke har været planer om tvangsfjernelse, som politiet i en mail tidligere har hævdet sammen med en række andre ubekræftede påstande.

    Jeg har valgt at lave en post om dette, da jeg synes det er vigtigt at vi forholder os til informationerne som kommer ud, generelt har vi her i subredditen været for “dygtige” til at komme med konklusioner gerne meget sorthvid.

    Håber folk vil forholde sig til informationerne som de kommer, og ikke lader fordomme komme til at overtage.

  2. Det er jo en decideret misvisende overskrift.

    Kommunen skriver helt konkret:

    >Familieafdelingen kan oplyse, at Farhad ikke har været tvangsanbragt samt, at der fra Familieafdelingens side ikke har været truffet afgørelse om, at Farhad skulle tvangsanbringes.

    Her skal der lægges vægt på ordet ‘afgørelse’. Der er altså ikke truffet afgørelse om tvangsfjernelse. Hvad der har været af ‘planer’ siges der intet om.

    Men så kommer denne tilføjelse:

    >Det kan oplyses, at Familieafdelingen har modtaget 7 underretninger vedrørende Farhad siden 2018, og frem til 2022. Familieafdelingen henviser til, at du/I har anmodet om fuld aktindsigt i sagen, som du/I modtog den 28. marts 2023, hvor underretningerne ligeledes fremgår.

    7 underretninger er ikke helt få. Og der kan ikke være tvivl om, at disse underretninger har ført til en form for sagsbehandling. Hvad den sagsbehandling har udmundet i, ved vi ikke. Og det bør vi heller ikke vide. Men det er helt sikkert, at familien er blevet informeret om underetningerne af kommunen som led i sagsbehandlingen. Det er derfor ganske plausibelt at familien kan have fået det indtryk, at kommunen havde ‘planer’ om tvangsfjernelse.

    DR – som har fabrikeret denne besynderlige overskrift – synes i gang med at grave sig ned i et meget dybt hul.

  3. Overdrevet og forkert overskrift fra journalistens side af.

    Men måske Vejle kommune har lidt lært af Vejle Politi: Lad være med at sladre om ting i pressen, som du ikke må sladre til pressen om.

Leave a Reply