Ja men nu har han en million grunde til at kæmpe imod den bøde! Det er lidt anderledes hvad der kan betale sig når bøderne er så store.
Ganske fornuftigt! En fartbøde kan gøre meget ondt i en kasseekspedients budget men være fuldstændig ubetydelig for en velhavende direktør. Straffen skulle jo gerne ramme lige hårdt uanset folks livsomstændigheder.
Jeg kan ikke se der er et problem i den danske model som skal løses.
​
Mine erfaringer er at folk med lav indkomst kører mindst ligeså ringe som velhavende,
Er det ikke tit sådan, hvis man flere penge end gennemsnittet så kører man mere råddent end gennemsnittet? 😀 Så er det vel fair nok i min optik! 😀
Er det ikke bare at overholde fartgrænsen? Dem på høj indkomst, får også fjernet deres formodede dyrere bil, hvis det er helt slemt, og det virker efter hensigten. Så “de rige” slipper altså ikke altid fra det. Bare spørg Niklas Bendtner, som mistede sin dyre bil prøvede at gå rettens vej for at få den igen (og tabte).
Lige så “unfair” at dem med en højere indkomst har nemmere ved at betale en bøde, lige så unfair er det vel, at dem der i forvejen ikke arbejder og får offentlig forsørgelse, også skal slippe billigere.
De store vindere vil bare blive dem, der i forvejen bryder loven, som dem der arbejder sort, bandemedlemmet på offentlig forsørgelse osv.
Hvad med andre dele af sammenfundet? Er det så også relevant at procentsætte her i forhold til forbrydelser?
Sådan burde det også være i DK
Der er fejl i artiklen: det er ikke personens formue som anvendes men den daglige indkomst efter skat. Der arbejdes med en “dagsbøde” som er ca. [50% af inkomst efter skat](https://syyttajalaitos.fi/en/change-in-solvency).
Til alle dem, der synes det er en fantastisk idé, så kan vi jo prøve følgende tankeeksperiment:
* En direktør lever typisk 15 år længere (lad os sige 20%) end en kontanthjælpsmodtager. Begår direktøren og kontanthjælpsmodtageren samme forbrydelse, bør direktørens fængselsstraf altså være 20% længere, så effekten bliver den samme.
* En direktør tjener 25 gange mere end en kontanthjælpsmodtager. Begår direktøren og kontanthjælpsmodtageren samme forbrydelse, vil direktørens fængselsstraf give statskassen 25 gange mindre indtægt, mens vedkommende er fængslet. Direktørens fængselsstraf bør altså være 25 gange kortere, således statskassen går glip af samme indtægt.
Hvilken af disse to scenarier synes man passer bedst? Og hvorfor?
Jeg synes at det er imponerende så meget fokus der er på især fartbøder – fra alle, og så uendeligt lidt fokus der er på trafiksikkerheden som et hele.
Ja, det er klart at kommer man galt afsted med høj fart så går det værre end hvis det var ved lav fart – det kan der næppe være nogen tvivl om.
Og, ja, det er langt nemmere at sætte en efterlønner/kontorassistent (el.lign.) ud ved vejsiden med en ATK-vogn og hive bøde hjem end det er at lave reelt forebyggende arbejde.
Men hvor ville det dog være rart om man *også* kunne finde ud af at få gjort noget ved alle de som ikke kan finde ud af at holde afstand, holde til højre, tilpasse farten ved tilkørseler, orientere sig før manøvrer, give tegn i god tid og alle de andre tåbeligheder man ser hver eneste gang man er ude i trafikken.
Ikke bare rart, men sandsynligvis med endnu større indflydelse på at forøge sikkerheden.
Desværre er den slags tilsyneladende ikke noget man vil ofre ressourcer på – måske fordi det andet skæpper mere i kassen eller giver bedre overskrifter?
10 comments
Ja men nu har han en million grunde til at kæmpe imod den bøde! Det er lidt anderledes hvad der kan betale sig når bøderne er så store.
Ganske fornuftigt! En fartbøde kan gøre meget ondt i en kasseekspedients budget men være fuldstændig ubetydelig for en velhavende direktør. Straffen skulle jo gerne ramme lige hårdt uanset folks livsomstændigheder.
Jeg kan ikke se der er et problem i den danske model som skal løses.
​
Mine erfaringer er at folk med lav indkomst kører mindst ligeså ringe som velhavende,
Er det ikke tit sådan, hvis man flere penge end gennemsnittet så kører man mere råddent end gennemsnittet? 😀 Så er det vel fair nok i min optik! 😀
Er det ikke bare at overholde fartgrænsen? Dem på høj indkomst, får også fjernet deres formodede dyrere bil, hvis det er helt slemt, og det virker efter hensigten. Så “de rige” slipper altså ikke altid fra det. Bare spørg Niklas Bendtner, som mistede sin dyre bil prøvede at gå rettens vej for at få den igen (og tabte).
Lige så “unfair” at dem med en højere indkomst har nemmere ved at betale en bøde, lige så unfair er det vel, at dem der i forvejen ikke arbejder og får offentlig forsørgelse, også skal slippe billigere.
De store vindere vil bare blive dem, der i forvejen bryder loven, som dem der arbejder sort, bandemedlemmet på offentlig forsørgelse osv.
Hvad med andre dele af sammenfundet? Er det så også relevant at procentsætte her i forhold til forbrydelser?
Sådan burde det også være i DK
Der er fejl i artiklen: det er ikke personens formue som anvendes men den daglige indkomst efter skat. Der arbejdes med en “dagsbøde” som er ca. [50% af inkomst efter skat](https://syyttajalaitos.fi/en/change-in-solvency).
Afhængig af hvor meget man kørte for hurtigt betaler man så et antal dagsbøder. [Skema her](https://www.traficom.fi/en/transport/road/traffic-violations-and-traffic-penalty-fees), se under “at most 60 km/h” hvor vi kan se at “82 km/t i en 50 km/t-zone” giver en faktor på 22.
Hvis man regner baglæns på de 900 tkr i bøde: 900 / 22 giver en dagsbøde på 41.000 kr, og 41.000 * 60 giver en nettomånedsløn på ca 2.4 million kr.
900.000 kr i bøde er stadig småpenge, sammenlignet med at miste sin spritnye Lamborghini.
https://www.boosted.dk/stoppet-med-228-km-t-paa-motorvejen-nordmand-faar-aldrig-sin-lamborghini-igen/
Til alle dem, der synes det er en fantastisk idé, så kan vi jo prøve følgende tankeeksperiment:
* En direktør lever typisk 15 år længere (lad os sige 20%) end en kontanthjælpsmodtager. Begår direktøren og kontanthjælpsmodtageren samme forbrydelse, bør direktørens fængselsstraf altså være 20% længere, så effekten bliver den samme.
* En direktør tjener 25 gange mere end en kontanthjælpsmodtager. Begår direktøren og kontanthjælpsmodtageren samme forbrydelse, vil direktørens fængselsstraf give statskassen 25 gange mindre indtægt, mens vedkommende er fængslet. Direktørens fængselsstraf bør altså være 25 gange kortere, således statskassen går glip af samme indtægt.
Hvilken af disse to scenarier synes man passer bedst? Og hvorfor?
Jeg synes at det er imponerende så meget fokus der er på især fartbøder – fra alle, og så uendeligt lidt fokus der er på trafiksikkerheden som et hele.
Ja, det er klart at kommer man galt afsted med høj fart så går det værre end hvis det var ved lav fart – det kan der næppe være nogen tvivl om.
Og, ja, det er langt nemmere at sætte en efterlønner/kontorassistent (el.lign.) ud ved vejsiden med en ATK-vogn og hive bøde hjem end det er at lave reelt forebyggende arbejde.
Men hvor ville det dog være rart om man *også* kunne finde ud af at få gjort noget ved alle de som ikke kan finde ud af at holde afstand, holde til højre, tilpasse farten ved tilkørseler, orientere sig før manøvrer, give tegn i god tid og alle de andre tåbeligheder man ser hver eneste gang man er ude i trafikken.
Ikke bare rart, men sandsynligvis med endnu større indflydelse på at forøge sikkerheden.
Desværre er den slags tilsyneladende ikke noget man vil ofre ressourcer på – måske fordi det andet skæpper mere i kassen eller giver bedre overskrifter?