Og hvem er det *lige* der ødelægger velfærdssamfundet? Jeg ser ikke nogen dovne kontanthjælpsnassere her. Jeg ser en velstående øvre middelklasse som vægrer sig mod at betale mere i skat, og som samtidig gerne vil have et ikke-fysisk, ikke-nedslidende arbejde på max 30 timer om ugen, således at dem med hårdt fysisk og nedslidende arbejde omvendt bliver nødt til at arbejde 45 timer eller mere på et lavere løntrin for at få skattekabalen til at gå op.
Udover at sætte skatten for de ultrarige i vejret og genindføre en høj selskabsskat og formueskat, så er det altså ikke særlig solidarisk med det her uddannelsessnobberi, der skaber en kæmpe adel af overflødige semihumanister og statsbureaukrater. Velfærdsstaten overlever kun hvis det bliver en overenskomstsikret ret kollektivt at gå på 30 timer. Vi skal sænke arbejdstiden for alle, så 30 timer bliver det nye fuldtid. Det tvinger arbejdskøberne til at finde løsninger på arbejdskraftmanglen og vil reelt føre til, at alle har mulighed for at komme i et ordinært job. Også de svageligste. Men for at det kan realiseres skal du melde dig ind i dit fagforbund og bakke op om den danske model, frem for at stå udenfor.
Vi vinder ikke noget ved at individuelle lykkeriddere melder sig ud af fællesskabet og lukrerer på deres klasseprivilegier, flytter til Ærø for at skrive en bog og udøve en flerårig tænkepause, mens deres børn mistrives i offentlige og underbemandede institutioner, som ingen af dem frivilligt ville søge ansættelse i, om de så var tvunget til det.
Det her kan vi gøre bedre!
Hilsen skraldemanden der er sygemeldt med dårlig ryg.
Ærgerligt, men ikke overraskende.
Mine forældre ville ikke være blevet skuffede, hvis jeg var blevet faglært, men det lå meget i kortene, at universitetet var en mulighed. Den sociale arv formåede jeg så heller ikke at bryde, og det har uden tvivl farvet mig i studievalg, at mine forældre har haft nogle interesser, der er smittet af på mig.
Det er jo svært, for hvis jeg havde haft et andet udgangspunkt, så kunne jeg sagtens forestille mig selv som faglært. Det var bare aldrig en overvejelse. Og uanset hvor meget man prøver på at lade være, så vil man altid påvirke sin børn i et eller andet omfang.
.
Jeg kan engang huske, at en klog kammerat i 9 klasse vil være tømrer. Jeg var mundlam. Jeg tror, jeg sagde han skulle på gymnasiet i stedet.
Når jeg tænker på situationen skammer jeg mig utrolig meget. Heldigvis, har jeg fået stor respekt for dem. Det er vigtigt, at vi ikke tror bare fordi man har en lang videregående uddannelse, så er man mere intelligent end faglærte.
Desuden læser kammeraten en ingeniør uddannelse. Jeg har hørt, at ingeniører med en faglært baggrund får mere respekt fra håndværkere, da de har praktisk forståelse for processerne.
Tilsvarende gør sig gældende for arbejderforældre – hvilket faktisk er af de samme årsager som akademiker forældre.
Kilde: flere års erhvervs- og uddannelsesvejledning af udskolingselever.
Der hvor det bare bliver øv, er når eleven gerne vil have en EUD, men forældrene siger nej og presser på gym som eleven slet ikke har evnerne til og godt ved det.
Undskyld mig, men nu synes jeg også, at _Fagbladet_ forfalder lidt til en vulgær-arbejderisme, hvor det handler om, at man bare ikke ved, hvor mange muligheder der er, hvis man bliver faglært, og en økonomisme hvor det handler om, at tilfredsstille arbejdsmarkedets parter (samt politikerne.)
Men der er jo mange gode grunde til, at man fravælger faglærte (og ufaglærte,) karrierer. Bl.a. at det er voldsomt nedslidende og underbetalt. Det er meget få SOSU’ere der mener, at deres arbejde er behageligt eller vellønnet. Det er meget få murerer og tømmere, som ikke fylder kroppen med piller, for at få hverdagen til at løbe rundt.
_Hvis vi vil have flere faglærte, og vil undgå at flere, som jeg, valgte håndens arbejde fra, så skal vi forbedre forholdene for faglærte (og ufaglærte,) markant. Kortere arbejdstidere, højere lønninger, bedre forsikring og dækning i tilfælde af slid og skade, osv. osv. ovs._
Min mor, der er SOSU-hjælper, har aldrig anbefalet hverken min søster, bror, eller jeg, at søge i en faglært retning. Min stedfar (ligesom jeg,) valgte selv det faglærte fra. Min onkel og moster, har også begge opdraget deres børn (mine fætre,) til at søge andre, mindre nedslidende, bedre betalte, veje.
Det her handler ikke om uddannelsessnobberi, og det handler ikke om, undskyld, men i manglen af bedre ord, “uvidenhed,” som i /u/WolfeTones123 kommentar. Det handler om, at vi “der er kommet fra dybet,” ikke ønsker at blive der. Når vi synger om “slidets slægter,” med Oskar Hansens ord, er det ikke et ønske om at opretholde de omstændigheder, der gør os til disse.
Som OP siger, så skal vi gentænke velfærdsstaten, hele dens logik. Ned i arbejdstid, bryde med adskillelsen mellem hånd og ånd, gøre op med klasseprivilegier for de ejende, osv.
Er der nogen forældre der ønsker at deres børn bliver faglærte? Sorry, men hvis du ikke er akademiker får du ingen respekt i Danmark og du skal knokle dig til døde for ikke så mange penge.
Man skal ikke læse ret meget r/danmark for at føle man ikke bliver regnet for noget som håndværker.
Der er den ene brok tråd efter den anden om priser på at få lavet ting i sit hjem, men det er ikke os (tømrer svend her) der skummer fløden. Hvis vi vil prøve at give vores familie lidt af det gode liv skal vi arbejde over meget eller være tvunget til at tage imod sort arbejde. Der er seriøst ingen jeg kender i de håndværker fag jeg omgås som ikke helre vil være sammen med deres børn end at måtte bruge ekstra timer mere eller mindre heletiden for at kunne følge med økonomisk.
Min datter har heldigvis ønske om noget andet og det kommer jeg til at støtte hende i.
Hold nu op. Vi har bare ikke social mobilitet her i landet, og det er faktisk lige meget om man snobber opad eller nedad.
Forældre med “arbejdermentalitet” ser ned på alle de der “kloge-åger der bruger 5 år på at lære det arbejderne allerede ved”
og
Forældre med videregående uddannelser kan ikke forstå “at man kan holde ud at leve en så primitiv tilværelse uden kulturelle goder, som den der dyrkes af det manuelt arbejdende prækariat”.
Det behøver man faktisk ikke lave undersøgelser for at vide.
Det jeg skriver herunder strækker sig lidt udover artiklen… men
Er jeg den eneste der er ved at være godt og grundig træt af den her nye romantisering af faglært arbejde. F.eks. I artiklen, hvor det fremgår at langt flere ønsker at deres børn får en videregående uddannelse frem for faglært arbejde, som om de to valg gennemsnitligt vil lede til den samme grad af glæde i børnenes liv. Der er en grund til, at vi har brug for diverse ordninger for fysisk nedslidning og behovet herfor kommer sjældent fra dem med videregående uddannelser.
Faktum er, at meget faglært arbejde er hårdt og med den stigende pensionsalder giver det da god mening, at man ikke foretrækker, at ens barn ender at arbejde i et erhverv der kan nedsætte deres livskvalitet når de bliver ældre.
Ydereligere kan det nævnes, at meget af arbejdet foregår under ikke ligefrem fremragende forhold… f.eks. Hundekoldt udendørsarbejde evt. i regn eller sne.
Jeg synes nærmest folk bliver taget lidt for næsen, når man lader som om, at der ikke er et hav af systemiske og yderligere årsager til at faglært arbejde ikke ligefrem er foretrukket.
Dette er slet ikke for at sige, at der er noget galt med at blive faglært. Folk skal gøre hvad end gør dem glade, men der er bare mange årsager til, at det giver god mening for forældre, der bekymrer sig for sine børn, at være lidt ekstra skeptiske omkring hvorvidt at faglært arbejde er den rigtige vej for deres børn. De skal dog self. Acceptere og støtte deres børn med hvad end de vælger.
Mine ingeniørforældre var ved at slå hånden af mig, da jeg søgte ind på kontoruddannelsen. Så ja… Men er det en nyhed at boomere har tvivlsom (dobbelt)morale?
Det ville jeg da til enhver tid også, sådan som f.eks det offentlige djøffer den helt op fra slap. Alverdens ligegyldige konsulenter, mellemledere og jurister render med alle pengene, imens de fag der er grundstenen i vores forhenværende velfærdssystem, de udsultes for fuld skrue.
De faglærte kan tjene godt, hvis de vil slide sig selv ihjel. Det er der ikke meget fidus i.
Mine faglærte forældre ville ikke have jeg ende som faglært
Jeg er faglært
Værdiløs undersøgelse.
Det ved alle jo
There are so many people with Master degrees that work in different “skilled” jobs, because they hate the bullshit from corporations and office fake atmosphere
Det eneste jeg ønsker mine børn gør er at mærke efter indeni så er jeg sådan set glad for hvad end de blir bare de kan stå inde for deres valg.
​
Latterlig undersøgelse
Det handler om opdragelse, uddannelsessnobberi afføder uddannelsessnobberi.
Social arv og social mobilitet går begge veje. Kan anbefale 24 spørgsmål til professoren afsnittet om ulighed.
Har en ven der er elektriker med ADHD og han er sindssygt dygtig. Du ville aldrig få ham igennem uni.
17 comments
Og hvem er det *lige* der ødelægger velfærdssamfundet? Jeg ser ikke nogen dovne kontanthjælpsnassere her. Jeg ser en velstående øvre middelklasse som vægrer sig mod at betale mere i skat, og som samtidig gerne vil have et ikke-fysisk, ikke-nedslidende arbejde på max 30 timer om ugen, således at dem med hårdt fysisk og nedslidende arbejde omvendt bliver nødt til at arbejde 45 timer eller mere på et lavere løntrin for at få skattekabalen til at gå op.
Udover at sætte skatten for de ultrarige i vejret og genindføre en høj selskabsskat og formueskat, så er det altså ikke særlig solidarisk med det her uddannelsessnobberi, der skaber en kæmpe adel af overflødige semihumanister og statsbureaukrater. Velfærdsstaten overlever kun hvis det bliver en overenskomstsikret ret kollektivt at gå på 30 timer. Vi skal sænke arbejdstiden for alle, så 30 timer bliver det nye fuldtid. Det tvinger arbejdskøberne til at finde løsninger på arbejdskraftmanglen og vil reelt føre til, at alle har mulighed for at komme i et ordinært job. Også de svageligste. Men for at det kan realiseres skal du melde dig ind i dit fagforbund og bakke op om den danske model, frem for at stå udenfor.
Vi vinder ikke noget ved at individuelle lykkeriddere melder sig ud af fællesskabet og lukrerer på deres klasseprivilegier, flytter til Ærø for at skrive en bog og udøve en flerårig tænkepause, mens deres børn mistrives i offentlige og underbemandede institutioner, som ingen af dem frivilligt ville søge ansættelse i, om de så var tvunget til det.
Det her kan vi gøre bedre!
Hilsen skraldemanden der er sygemeldt med dårlig ryg.
Ærgerligt, men ikke overraskende.
Mine forældre ville ikke være blevet skuffede, hvis jeg var blevet faglært, men det lå meget i kortene, at universitetet var en mulighed. Den sociale arv formåede jeg så heller ikke at bryde, og det har uden tvivl farvet mig i studievalg, at mine forældre har haft nogle interesser, der er smittet af på mig.
Det er jo svært, for hvis jeg havde haft et andet udgangspunkt, så kunne jeg sagtens forestille mig selv som faglært. Det var bare aldrig en overvejelse. Og uanset hvor meget man prøver på at lade være, så vil man altid påvirke sin børn i et eller andet omfang.
.
Jeg kan engang huske, at en klog kammerat i 9 klasse vil være tømrer. Jeg var mundlam. Jeg tror, jeg sagde han skulle på gymnasiet i stedet.
Når jeg tænker på situationen skammer jeg mig utrolig meget. Heldigvis, har jeg fået stor respekt for dem. Det er vigtigt, at vi ikke tror bare fordi man har en lang videregående uddannelse, så er man mere intelligent end faglærte.
Desuden læser kammeraten en ingeniør uddannelse. Jeg har hørt, at ingeniører med en faglært baggrund får mere respekt fra håndværkere, da de har praktisk forståelse for processerne.
Tilsvarende gør sig gældende for arbejderforældre – hvilket faktisk er af de samme årsager som akademiker forældre.
Kilde: flere års erhvervs- og uddannelsesvejledning af udskolingselever.
Der hvor det bare bliver øv, er når eleven gerne vil have en EUD, men forældrene siger nej og presser på gym som eleven slet ikke har evnerne til og godt ved det.
Undskyld mig, men nu synes jeg også, at _Fagbladet_ forfalder lidt til en vulgær-arbejderisme, hvor det handler om, at man bare ikke ved, hvor mange muligheder der er, hvis man bliver faglært, og en økonomisme hvor det handler om, at tilfredsstille arbejdsmarkedets parter (samt politikerne.)
Men der er jo mange gode grunde til, at man fravælger faglærte (og ufaglærte,) karrierer. Bl.a. at det er voldsomt nedslidende og underbetalt. Det er meget få SOSU’ere der mener, at deres arbejde er behageligt eller vellønnet. Det er meget få murerer og tømmere, som ikke fylder kroppen med piller, for at få hverdagen til at løbe rundt.
_Hvis vi vil have flere faglærte, og vil undgå at flere, som jeg, valgte håndens arbejde fra, så skal vi forbedre forholdene for faglærte (og ufaglærte,) markant. Kortere arbejdstidere, højere lønninger, bedre forsikring og dækning i tilfælde af slid og skade, osv. osv. ovs._
Min mor, der er SOSU-hjælper, har aldrig anbefalet hverken min søster, bror, eller jeg, at søge i en faglært retning. Min stedfar (ligesom jeg,) valgte selv det faglærte fra. Min onkel og moster, har også begge opdraget deres børn (mine fætre,) til at søge andre, mindre nedslidende, bedre betalte, veje.
Det her handler ikke om uddannelsessnobberi, og det handler ikke om, undskyld, men i manglen af bedre ord, “uvidenhed,” som i /u/WolfeTones123 kommentar. Det handler om, at vi “der er kommet fra dybet,” ikke ønsker at blive der. Når vi synger om “slidets slægter,” med Oskar Hansens ord, er det ikke et ønske om at opretholde de omstændigheder, der gør os til disse.
Som OP siger, så skal vi gentænke velfærdsstaten, hele dens logik. Ned i arbejdstid, bryde med adskillelsen mellem hånd og ånd, gøre op med klasseprivilegier for de ejende, osv.
Er der nogen forældre der ønsker at deres børn bliver faglærte? Sorry, men hvis du ikke er akademiker får du ingen respekt i Danmark og du skal knokle dig til døde for ikke så mange penge.
Man skal ikke læse ret meget r/danmark for at føle man ikke bliver regnet for noget som håndværker.
Der er den ene brok tråd efter den anden om priser på at få lavet ting i sit hjem, men det er ikke os (tømrer svend her) der skummer fløden. Hvis vi vil prøve at give vores familie lidt af det gode liv skal vi arbejde over meget eller være tvunget til at tage imod sort arbejde. Der er seriøst ingen jeg kender i de håndværker fag jeg omgås som ikke helre vil være sammen med deres børn end at måtte bruge ekstra timer mere eller mindre heletiden for at kunne følge med økonomisk.
Min datter har heldigvis ønske om noget andet og det kommer jeg til at støtte hende i.
Hold nu op. Vi har bare ikke social mobilitet her i landet, og det er faktisk lige meget om man snobber opad eller nedad.
Forældre med “arbejdermentalitet” ser ned på alle de der “kloge-åger der bruger 5 år på at lære det arbejderne allerede ved”
og
Forældre med videregående uddannelser kan ikke forstå “at man kan holde ud at leve en så primitiv tilværelse uden kulturelle goder, som den der dyrkes af det manuelt arbejdende prækariat”.
Det behøver man faktisk ikke lave undersøgelser for at vide.
Det jeg skriver herunder strækker sig lidt udover artiklen… men
Er jeg den eneste der er ved at være godt og grundig træt af den her nye romantisering af faglært arbejde. F.eks. I artiklen, hvor det fremgår at langt flere ønsker at deres børn får en videregående uddannelse frem for faglært arbejde, som om de to valg gennemsnitligt vil lede til den samme grad af glæde i børnenes liv. Der er en grund til, at vi har brug for diverse ordninger for fysisk nedslidning og behovet herfor kommer sjældent fra dem med videregående uddannelser.
Faktum er, at meget faglært arbejde er hårdt og med den stigende pensionsalder giver det da god mening, at man ikke foretrækker, at ens barn ender at arbejde i et erhverv der kan nedsætte deres livskvalitet når de bliver ældre.
Ydereligere kan det nævnes, at meget af arbejdet foregår under ikke ligefrem fremragende forhold… f.eks. Hundekoldt udendørsarbejde evt. i regn eller sne.
Jeg synes nærmest folk bliver taget lidt for næsen, når man lader som om, at der ikke er et hav af systemiske og yderligere årsager til at faglært arbejde ikke ligefrem er foretrukket.
Dette er slet ikke for at sige, at der er noget galt med at blive faglært. Folk skal gøre hvad end gør dem glade, men der er bare mange årsager til, at det giver god mening for forældre, der bekymrer sig for sine børn, at være lidt ekstra skeptiske omkring hvorvidt at faglært arbejde er den rigtige vej for deres børn. De skal dog self. Acceptere og støtte deres børn med hvad end de vælger.
Mine ingeniørforældre var ved at slå hånden af mig, da jeg søgte ind på kontoruddannelsen. Så ja… Men er det en nyhed at boomere har tvivlsom (dobbelt)morale?
Det ville jeg da til enhver tid også, sådan som f.eks det offentlige djøffer den helt op fra slap. Alverdens ligegyldige konsulenter, mellemledere og jurister render med alle pengene, imens de fag der er grundstenen i vores forhenværende velfærdssystem, de udsultes for fuld skrue.
De faglærte kan tjene godt, hvis de vil slide sig selv ihjel. Det er der ikke meget fidus i.
Mine faglærte forældre ville ikke have jeg ende som faglært
Jeg er faglært
Værdiløs undersøgelse.
Det ved alle jo
There are so many people with Master degrees that work in different “skilled” jobs, because they hate the bullshit from corporations and office fake atmosphere
Det eneste jeg ønsker mine børn gør er at mærke efter indeni så er jeg sådan set glad for hvad end de blir bare de kan stå inde for deres valg.
​
Latterlig undersøgelse
Det handler om opdragelse, uddannelsessnobberi afføder uddannelsessnobberi.
Social arv og social mobilitet går begge veje. Kan anbefale 24 spørgsmål til professoren afsnittet om ulighed.
Har en ven der er elektriker med ADHD og han er sindssygt dygtig. Du ville aldrig få ham igennem uni.