> – I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie.
Jeg vil næsten vove den påstand, at Grækerne kan påstå det samme – hvis ikke en endnu mere særlig rolle.
Træls. Hvor træls. Træls, træls, træls.
Debatten om udlevering af kulturgenstande har stået på i mange år, og lige præcist fragmenter tilhørende Akropoliskomplekset, viser hvordan nogle nord-europæiske museer tager andre museer ved næsen.
I mange år var nordlige museers undskyldning for ikke at tilbagelevere friser, fragmenter, søjlestykker, osv. til Grækenland, at de “retmæssigt,” var kommet til de nordeuropæiske samlinger. Det viste sig så at I mange tilfælde _ikke_ at være sandt, da mange af fragmenterne enten var taget ulovligt, eller var blevet solgt af den daværende imperialistiske overmagt over Grækenland, Osmannerriget, eller, efter Grækenlands uafhængighed, var blevet smuglet ud ulovligt.
Da det kom frem, skiftede British Museum taktik, og andre fulgte trop. Nu handlede det om, at Grækerne (og andre,) simpelthen ikke have faciliteterne til at passe på deres egen kulturhistorie. Hvad gjorde grækerne så? De byggede det topmoderne Akropolismuseum. Hvad så nu? Jamen, nu skal alle sagerne jo lige genovervejes, og er blevet det de sidste 20(!) år!
Hvad når mange af disse revurderinger så frem til? Jamen, de når frem til at faktisk, så har de her antikke græske friser, fragmenter, statuer, osv. faktisk en særlig kulturhistorisk værdi for os … fordi … ja … øh … en eller anden rigmand/officer/sømand/eventyrer/indsæt flere muligheder selv, har hjembragt stykkerne på et eller andet tidspunkt. Og at dele af Nationalmuseets undskyldning tilsyneladende er, at British Museum har altså også fragmenter, det er jo grænsende til det barnlige.
Hvis der er noget man forstår som historiker, så er det hvordan at et folks fortid, både den egentlige historie (relationen til fortiden,) og mytologien (den forestillede fortid,) er centralt for dets selvforståelse, for dets identitet. Det er også derfor at vi ser i krigszoner, at de, der vil udrense andre folk, forsøger at udslette deres historie.
Det er en skamplet på os nordlige historikere og arkæologer, at vi, når grækerne (og andre, specielt ægypterne, men generelt store dele af det globale syd,) hopper og danser for vores krav, at vi fortsat fastholder de her genstande, der ofte er blevet erhvervet under suspekte, imperialistiske, omstændigheder.
Vores samlinger bugner, også af mere legitimt erhvervede genstande, der kan fortælle de samme historier, måske endda bedre, vigtigere, historier, end meget af det, museer i vesten klamrer sig til. Men specielt tyskerne, franskmændene og briterne, har en idé om, at deres historieformidling, etableret gennem deres imperialistiske fortid, er vigtig og væsentlig, og mest af alt, vigtigere end de folkeslag hvem der har mere umiddelbare forbindelser til genstandenes historieformidling.
Selvfølgelig skal enhver vurdering af enhver genstand være individuel. Og der er også gode og legitime grunde til at genstande fra andetsteds i verden, havner tredjesteds, og det kan være med til at skabe museale oplevelser som binder os sammen på tværs af kloden, lader os forstå vores jordiske samhørighed og skaber forståelse og solidaritet, også med fjernere folk. Men når et folkeslag eksplicit udbeder sig deres kulturgenstande udleverede, så bør der være meget bedre grunde til at sige nej.
Er det ikke meget fin reklame, at have sine ting udstillet rundt i verden? Det ville da være meget sjovt hvis der var vikinge-udstillinger rundt omkring i verden (det er der sikkert).
British Museum er dog i en kategori for sig selv, og skal nok hoste op med en del sager😁
Det er dog ikke samme patroniserende grund, som de brugte mod Island. Der var det vist lidt “I ødelægger bare de gamle sagaer.”
Giv dem nu bare deres ting tilbage. Det kan ikke være så svært. Bare fordi man har haft en stjålet genstand i mange år betyder det ikke at man har mere ret til den.
5 comments
> – I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie.
Jeg vil næsten vove den påstand, at Grækerne kan påstå det samme – hvis ikke en endnu mere særlig rolle.
Træls. Hvor træls. Træls, træls, træls.
Debatten om udlevering af kulturgenstande har stået på i mange år, og lige præcist fragmenter tilhørende Akropoliskomplekset, viser hvordan nogle nord-europæiske museer tager andre museer ved næsen.
I mange år var nordlige museers undskyldning for ikke at tilbagelevere friser, fragmenter, søjlestykker, osv. til Grækenland, at de “retmæssigt,” var kommet til de nordeuropæiske samlinger. Det viste sig så at I mange tilfælde _ikke_ at være sandt, da mange af fragmenterne enten var taget ulovligt, eller var blevet solgt af den daværende imperialistiske overmagt over Grækenland, Osmannerriget, eller, efter Grækenlands uafhængighed, var blevet smuglet ud ulovligt.
Da det kom frem, skiftede British Museum taktik, og andre fulgte trop. Nu handlede det om, at Grækerne (og andre,) simpelthen ikke have faciliteterne til at passe på deres egen kulturhistorie. Hvad gjorde grækerne så? De byggede det topmoderne Akropolismuseum. Hvad så nu? Jamen, nu skal alle sagerne jo lige genovervejes, og er blevet det de sidste 20(!) år!
Hvad når mange af disse revurderinger så frem til? Jamen, de når frem til at faktisk, så har de her antikke græske friser, fragmenter, statuer, osv. faktisk en særlig kulturhistorisk værdi for os … fordi … ja … øh … en eller anden rigmand/officer/sømand/eventyrer/indsæt flere muligheder selv, har hjembragt stykkerne på et eller andet tidspunkt. Og at dele af Nationalmuseets undskyldning tilsyneladende er, at British Museum har altså også fragmenter, det er jo grænsende til det barnlige.
Hvis der er noget man forstår som historiker, så er det hvordan at et folks fortid, både den egentlige historie (relationen til fortiden,) og mytologien (den forestillede fortid,) er centralt for dets selvforståelse, for dets identitet. Det er også derfor at vi ser i krigszoner, at de, der vil udrense andre folk, forsøger at udslette deres historie.
Det er en skamplet på os nordlige historikere og arkæologer, at vi, når grækerne (og andre, specielt ægypterne, men generelt store dele af det globale syd,) hopper og danser for vores krav, at vi fortsat fastholder de her genstande, der ofte er blevet erhvervet under suspekte, imperialistiske, omstændigheder.
Vores samlinger bugner, også af mere legitimt erhvervede genstande, der kan fortælle de samme historier, måske endda bedre, vigtigere, historier, end meget af det, museer i vesten klamrer sig til. Men specielt tyskerne, franskmændene og briterne, har en idé om, at deres historieformidling, etableret gennem deres imperialistiske fortid, er vigtig og væsentlig, og mest af alt, vigtigere end de folkeslag hvem der har mere umiddelbare forbindelser til genstandenes historieformidling.
Selvfølgelig skal enhver vurdering af enhver genstand være individuel. Og der er også gode og legitime grunde til at genstande fra andetsteds i verden, havner tredjesteds, og det kan være med til at skabe museale oplevelser som binder os sammen på tværs af kloden, lader os forstå vores jordiske samhørighed og skaber forståelse og solidaritet, også med fjernere folk. Men når et folkeslag eksplicit udbeder sig deres kulturgenstande udleverede, så bør der være meget bedre grunde til at sige nej.
Er det ikke meget fin reklame, at have sine ting udstillet rundt i verden? Det ville da være meget sjovt hvis der var vikinge-udstillinger rundt omkring i verden (det er der sikkert).
British Museum er dog i en kategori for sig selv, og skal nok hoste op med en del sager😁
Det er dog ikke samme patroniserende grund, som de brugte mod Island. Der var det vist lidt “I ødelægger bare de gamle sagaer.”
Giv dem nu bare deres ting tilbage. Det kan ikke være så svært. Bare fordi man har haft en stjålet genstand i mange år betyder det ikke at man har mere ret til den.