Jeg arbejder indenfor den pædagogiske verden og nøj hvor er der dog meget sygdom.
Jeg er på en arbejdsplads, med kun 10 indmøder om mdr. og størstedelen af mine ca 50 kollegaer, har mere end 1 mdr fravær, jævn fordelt ud på året. Nogle endnu mere.
Vi har hverken travlt, eller er overbelastede, men vi kommer ofte til, at skulle dække hinandens indmøder, ved sygdom/pjæk. Og på den konto, bliver kollegaer jo måske noget ekstra udfordrede.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige hvor meget der er reelt sygdom, kontra pjæk. Men jeg har da mine bange anelser.
Jeg selv har været ansat i snart 3 år og jeg har selv, intet fravær.
Har heller ikke behovet for ekstra fridage.
Jeg er stolt af, at passe mit job, møder altid til tiden og laver mine daglige opgaver.
Vi er kun, en lille håndfuld kollegaer, der aldrig har fravær.
Men jeg begynder også, at føle mig en “smule” dum.
Burde jeg bare fortsætte min “hellige sti” og passe mit job, eller burde jeg tage mig noget mere frihed og tage mig nogle pjækkedage?
Hvordan står det til med dit fravær og i det hele taget, det generelle fravær på din arbejdsplads?
Hvordan takler ledelsen det?
Har det konsekvenser, eller er der frit slag?
Byd endelig ind!
Og god mandag derude 😊
by Sufficient_Gap2399
24 comments
Jeg pjækker aldrig. Men jeg bliver hjemme når jeg er syg. Det er forskelligt hvor meget folk er syge, men jeg kan dog undre mig over at du har formået at undgå smitsom sygdom i 3 år i træk, så måske er din arbejdsiver en medvirkende årsag til at nogle af dine kollegaer ofte er syge.
Jeg har ikke pjækket en dag i mit liv … altså ikke siden jeg fik “rigtig” arbejde, da jeg gik i skole og havde ungdoms arbejde var sagen en ganske anden.
Jeg mener det er et udtryk for illoyalitet at pjække, er man syg er man syg.
Men hvor pokker er ledelsen? … Foregår der ikke syge samtaler, mulighedserklæringer osv. Ved så højt et fravær ville det hvor jeg er være en personale sag.
Hvis du intet fravær har på 3 år, vil jeg næsten påstå at du har været taget syg på arbejde mindst en eller flere gange, og det er i min optik en del værre end at tage en pjæk-dag fra arbejde.
Så længe samfundet tilbyder mig dårligere og dårligere service for de samme skattepenge (og stigende afgifter) – hvorfor skal jeg så yde mit bedste, og sætte arbejde forrest?
Hvorfor skal jeg være på den hellige sti, når det eneste jeg får ud af at have nul pjækkedage er.. nul?
Jeg får måske en gave fra gavefabrikken på 200kr til jul – selvom firmaet jeg arbejder for svømmer i penge, og tragter dem rundt i skuffe- og holdingselskaber for selv at undgå at bidrage én øre mere end nødvendigt til mig eller samfundet?
Quite quitting is the way
Hvordan ved du, hvor meget fravær dine kolleger er oppe på? Tæller du og holder regnskab. Jeg synes du skal passe rigtig meget på, hvordan du udtaler dig vedr dine kollegers fravær. Du kender jo ikke den reelle årsag. Men undres må du selvf. Det lyder voldsomt!
Jeg har været lærer i 20 år, og man skulle tro, jeg var immun efterhånden, men jeg bliver ofte smittet, når børn eller kolleger kommer syge i skole. Jeg er dog ikke i nærheden af så højt et fravær, som du beskriver.
Der må vel være en ledelse, som griber fat i fraværet og har omsorgssamtaler med de kolleger?
Jeg tror desværre at der er ganske mange der har set sig sure på “systemet”, ofte grundet egne livsvalg, og af en eller anden grund skal arbejdsgiveren og kolleger så samle regningen op. Det er ganske misforstået, men man kan jo undskylde sig selv for det meste, lader det til.
Jeg flexer. Hvis jeg ikke gider arbejde en dag, så arbejder jeg mere en anden dag.
Jeg har altid pjækket siden folkeskolen.. min mor lærte mig vigtigheden i at tage dage hvor man bare er hjemme og “passer på sig selv”.. jeg kan ikke skemalægge hvornår jeg har brug for en pjækkedag, men mit helbred er bare vigtigere end en arbejdsplads..
Jeg vil ikke sige jeg nogensinde har pjækket fra arbejde.
Men er jeg syg, så er jeg syg og bliver hjemme eller hvis muligt arbejder hjemmefra så jeg undgår at smitte andre. Dog ikke altid jeg kan løse mit arbejde hjemmefra.
Men jeg har også taget mentale helbredsdage, ville jeg dog ikke rigtigt kalde at pjække. Har jeg gjort 2 gange på 5 år, og har i gennemsnit <3 sygedage om året.
Men nu har jeg også en del flextid og har ret fleksibel mulighed for afspadsering uden for travle perioder, så typisk når jeg har brug for det tager jeg sådan set bare fri.
Jeg har to små børn.
Indtil videre i år…. 10 dage, deraf 2 grundet træthed, plus 1 barn syg.
Før børn… måske et par stykker.
Pjækker? Aldrig!
Jeg pjækker aldrig, men jeg er ofte småsyg synes jeg, så der bliver jeg hjemme og arbejder det jeg kan. Deruodver er mine børn også ofte småsyge, så dem holder vi også ofte hjemme.
Der er ingen grund til, at hverken min arbejdsplads, børnehave eller skole skal døje med mere sygdom.
Jeg er ikke i nærheden af det fravær du beskriver, men det er et par af mine kollegaer måske. Specielt dem der har mange børn – det kan godt trække en del fravær.
Nu er det ikke alle der er så seje som dig, det pædagogiske arbejde er hårdt for mange for både krop og psyke
Jeg går ikke ind for pjækkedage men en enkelt på 3 år skader da ikke
>> User Kaare Dybvad Bek has entered the chat, current alias **WorkHarderYouPussy**
Det kan være du kommer ned fra din kæphest og får et reality check hvis du pludselig står og bliver syg to gange indenfor en periode. Og så kort efter brækker armen(eller andet uheldigt, håber da ikke), så du må tage flere sygedage.
Du må også tænke på der er folk der har børn. Børn der både kan have sygedage og som kan smitte.
Du er bare priviligeret at du ikke er syg. Men mennesker kan blive syge. Ordene “aldrig syg” er i bedste fald optimistisk. Værdsæt bare vi har gode forhold som ret til sygdom og fortsæt med at sætte en ære i dit arbejde. Det ér da god stil.
Men bliv hjemme skulle du blive syg en dag.
Troede jeg havde et godt immunforsvar. Jeg var stort set aldrig syg, men så fik jeg børn der begyndte i daginstitution. Jeg nærmer mig vist at have været syg en måned dette år.
Jeg pjækker generelt ikke, men vi har heller ingen at trække på, hvis vi har barn syg. Så hvis det ikke kan dækkes ind med barnets første sygedag, så er jeg ikke mere hellig, end at det desværre rammer enten min kone eller jeg også. Det har dog ikke været relevant i år, så min måned syg har været reelle sygedage.
Hvor mange i din lille flok af kolleger der ikke har sygedage, har små børn? Og hvordan ser det ud i forhold til gruppen der har højere sygefravær?
Jeg møder ind fysisk på mit arbejde 50% af tiden. Nogle gange “pjækker” jeg ved at arbejde hjemmefra, og så registrere det som om at jeg har været mødt fysisk ind. Det synes jeg ikke der er noget galt i, da jeg leverer bedre som medarbejder, hvis jeg kan blive hjemme en ekstra dag, hvis nu jeg har brug for det. Hvis jeg slet ikke gider at arbejde, så tager jeg en ekstra fridag på fleksen eller lader som om jeg arbejder.
Vi er latterligt godt med i mit team (historisk godt, faktisk), så man efterlader ikke som sådan ekstraarbejde til de andre, hvis man har en doven dag.
Kun når børnene er syge mere end en dag ad gangen. Hvilket jo desværre er ret ofte.
Vores barn syg system er så åndssvagt, især når de godt kan finde ud af det i vores nabolande.
Jeg var for mange år siden ansat som pædagogmedhjælper i 6 måneder og jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har haft så mange sygedage som i de 6 måneder!
Jeg blev konstant smittet af de snotunger – så der var masser af sygedage med forkølelser m.m., noget jeg ellers ikke generelt har problemer med, men der var altid mindst en pædagog der var sengeliggende med det samme, så forstår godt der er flere sygedage i det fag end andre…
det er sådan lidt ved at være en udbredt selv vores chef ser ud til at gøre det^^
Jeg vil mene jeg tager 1-2 pjækkedage årligt… når jeg føler at arbejdsbelastningen er relativ lav og jeg er ret godt med, så kan jeg godt finde på at ringe ind og melde mig syg/syg barn…
Jeg bruger dagen på at hente nogen rundstykker ved bageren, nyde roen (fra børn og konen), spille Playstation i boksershorts og måske æde en frydepizza til middag…. så går jeg en lille tur og får noget frisk luft og så bilder jeg mig selv ind at når familien kommer hjem ved en 15:30 tiden så er mine batterier opladt igen….
Jeg melder mig syg når jeg er syg, cirka en uge om året. Det betyder jeg bliver hjemme og laver mine egne ting så længe jeg er smitsom, og følger en smule op på arbejde hvis det er hasteting eller nogen lige har brug for en lille hjælp.
Da vi havde et lille barn der startede i vuggestuen, var vi syge stort set hele tiden i et halvt år. Der havde jeg godt nok mange sygedage.
Jeg tager en feriedag i ny og næ hvis jeg har brug for at “pjække” – dvs sidde i min pyjamas og game.
Da jeg var i mine 20’ere og aldrig nogensinde syg og ikke havde nogen familie, var jeg stort set på arbejdet hele tiden og knoklede røven ud af bukserne og ydede 150% mere end mine bedre lønnede, ældre kollegaer med børnefamilier. Det syntes jeg var lidt nederen på løn-fronten, men nu hvor jeg selv har børn, tjener bedre end mine yngre kollegaer, og arbejder præcist så meget som jeg skal, synes jeg det er ok.
Jeg synes du skal passe på med at antage folk pjækker. Jeg kender folk der arbejder i den industri der vitterligt konstant er syge pga de bakterier børnene slæber rundt på.
Jeg kan sagtens finde på at pjække, hvis jeg har det mentalt dårligt og brug for pleje mig selv. Ved egentlig godt at det er forkert, fordi jeg er i stand til at arbejde, og at det går udover afdelingen. Men jeg synes samtidig også at det er meget fair at have fokus på sig selv. Mit arbejde er ikke mit liv og synes ikke det er så vigtigt igen.
Nej, men hvis jeg fejler selv det mindste (mild hovedpine, snotnæse, ondt i lillefingeren osv.) bliver jeg hjemme. Min løn afspejler ikke, at jeg ikke kan undværes en dag eller to.