Chris med autisme er en succes i Elgiganten: Derfor elsker kollegaerne ham

by Mortonwallmachine

5 comments
  1. Dejlig historie og godt at se man så småt begynder at få øjnene op for at der gemmer sig meget “uudnyttet potentiale” derude.

    Jeg arbejdede som it konsulent hos en lille virksomhed sidste år. Der tog chefen en ung 18 årig autist ind som aldrig har fundet sig tilpas i uddannelses systemet. Tror oprindeligt tanken mest var at gøre et lille stykke godt samfunds-arbejde ved at give ham lidt at bakse med et par timer ugentligt. Men holy f*** hvor blev vi (eller jeg) overrasket.

    Jeg er stærkt svagtseende og er nyligt diagnosticeret med ADD. Jeg kunne “tænke de store tanker”, være teknisk-kreativ og lave det tekniske design. I de fire måneder jeg var der udviklede han sig lige så stille hen imod at blive det tekniske geni der supplerede mine kompetencer ved at implementerer tingene i baggrund. Sjælden har jeg mødt en person – der med retter rammer – kunne lære, arbejde og løse konkrete problem stillinger så hurtigt som ham.

    Han startede to timer ugentligt… Vel at mærke uden nogen nævneværdig uddannelse. Da jeg stoppede blev det annonceret at han officielt var ansat der tre dage ugentligt til en start (mener jeg det var)

    Det var simpelthen en fornøjelse. Jeg er nu tilbage i energi sektoren, men har flere gange tænkt “Damm, jeg mangler min gamle kollega til den her opgave”

  2. Det er også en et godt koncept som Biker-Jens fik startet

  3. Det er da en positiv historie, at man får de, der ellers kunne risikere at stå udenfor mange af samfundets fællesskaber, med, gennem støtte og indgriben. Det er ligesom den nyhed der blev delt for nyligt, om hvordan kommuner har haft succes med at hjælpe kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund i arbejde.

    _Men_, jeg synes nu at TV2 kommer til at reproducere en lidt uheldig idé om autismespektrumdiagnoser: At der med autismen skulle komme en bestemt ordenssans. Det er sjældent tilfældet. Det, som derimod er kendetegnende ved autismen, er f.eks. repetitiv adfærd (såkaldt _stimming_,) og (primært blandt børn,) et ensformigt men måske irrelevant brug af legetøj (hvor legen er at “organisere” legetøj, f.eks. ved at stille det op på en bestemt måde, i stedet for at lege aktivt, kreativt, med det.)

    Men det er en udbredt misforståelse, at autismespektrumdiagnoser skulle medføre en ordenssans, og at nogle med autisme udvikler en streng ordenssans, har mere at gøre med personlighed end nødvendigvis med autismespektrumdiagnosen. Det er ikke iboende i autismespektrumdiagnoser, at man skal have, som Chris i artiklen har, “særlige kompetencer til at organisere og systematisere.”

    Og det synes jeg er lidt træls. For autister (som mange andre med neurodivergente diagnoser) bliver puttet i nogle kasser, de måske ikke kan leve op til, og som ikke er fyldestgørende eller meningsfulde for deres diagnoser, og det hjælper ikke nogen, at vi sætter den slags hårde diagnoser ned over noget så bredt som autismespektret. Det samme har tidligere gjort sig gældende med stereotyper om autister som savanter, noget vi heldigvis er kommet over.

  4. Det er fedt at man får folk i gang og ikke bare parkerer dem derhjemme.

    Fakta i Bagsværd havde også diverse evnesvage (kalder man dem det?) ansat.

    Jeg tror kun de var der i dagtimerne når der ikke var fuld knald på butikken. Men de var sgu altid så glade og det virkede til at de syntes det var fedt at scanne varer ind.

    Som kunde er det også federe at møde en glad person i kassen end en livstræt teenager eller lignende.

  5. Ubetinget en god ting. Som der står i artiklen, så er det billigere for kommunen at ansætte en vejleder end at betale førtidspension til autister der falder ud af arbejdsmarkedet. Og det er uden at vi tænker på de skatteindtægter kommunen får ud af det

Leave a Reply