Det er dejligt at se socialdemokraterne få øjnene op for den økonomisme-kritik, der blev indledt allerede med Marx’ _Zur Kritik der politischen Ökonomie_(1859.)
At den borgerlige økonomi er et ideologisk dække for den eksisterende kapitalisme har været velkendt på den “ægte” venstrefløj i snart 200 år. De ting kritikere som Marx og Kropotkin påpegede med udgangspunkt i hvad naturvidenskaberne allerede i det 19. århundrede argumenterede, bliver nu gentaget af borgerlige økonomer, udenfor det, der kaldes “mainstream økonomien.”
Den antikapitalistiske bevægelse, og naturvidenskaben, har siden slutningen af det 19. århundrede, påpeget hvordan den fossile, kapitalistiske, økonomi, ødelægger både mennesker og Jorden. Hvordan den kapitalistiske produktion medførte det Marx kaldte “en rift i den sociale metabolisme.” Allerede dengang kendte man til opvarmning af atmosfæren som følge af kulstofsudledninger fra produktionen; allerede dengang kendte man til hvordan det kapitalistiske landbrug udsultede jorden og gjorde sig afhængigt af kunstgødning; allerede dengang kendte man til konsekvenserne af kunstgødning, osv. Vi har kendt til de problemer der nu kan virke uoverkommelige i snart 150 år, men for kapitalens skyld har vi ikke grebet ind.
For kapitalens brutale logik ignorerede disse advarsler, for det borgerlige samfund er der kun 1 mål: valoriseringen af kapital, realiseringen af profit. Den kapitalistiske produktion er for borgerskabet, som de magiske kræfter var, for _der Zauberlehrling_ i Goethes dig: en kraft de ikke kan styre, og som truer med at udradere dem (og os.) Det er en Molok-agtig afgud man dyrker, når man støtter op om kapitalismen, der truer med at fortære verden.
Og før nogen nævner Sovjet, så er det da værd at nævne, at den kapitalistiske logik _også_ gjorde sig gældende i Sovjetunionen. Det var Lenin klar over, og skrev om, inden Stalin, efter sin magtovertagelse, udviklede den forkvaklede doktrin om “socialisme i ét land,” og bragte Sovjet ind på det definitivt produktivistiske spor, i flugt med kapitalens logik, denne forkrøblede arbejderstat skulle følge til dens kollaps. Men _før_ Stalin, da var der et spinkelt håb. Bogdanov og Proletkult forsøgte at integrere produktionen under naturens grænser. Desværre måtte de se sig sat til side under Stalin, erstattet med den stalinistiske og vulgær-natur-dialektiske biolog Lysenko, der ville skabe et hyperproduktivistisk landbrug.
For nogle år siden florerede der på Twitter, et tweet om at være født efter afslutningen af “fuck around”-tidsalderen, i begyndelsen af “find out”-tidsalderen. Men i virkeligheden viser det sig nærmere, at vi befinder os i “we told you so”-tidsalderen.
Der er dog stadig håb, vi kan stadig begrænse udviklingen, vi kan stadig omlægge produktionen. Vi skal bare være bevist om, at det vil kræve antikapitalistisk aktion.
_æ_: Fjernede dobbeltord og rettede tegnsætning.
Interessant indspark – Det burde være tydeligt at BNP er alt for endimensionelt et mål, til at være så stort et pejlemærke som det er, specielt når det slet ikke reflekterer omkostningerne i produktion som følge af f.eks. udledninger.
Jeg er dog ikke enig i at det (primært) er økonomerne der leder vejen. Det er nærmere politikerne, og den brede befolkning, der har stor fokus på kortsigtet vækst. Eksempelvis når regeringen siger at “det ikke må blive dyrere at være dansker”, på trods af at vores negligering af klimaet på sigt vil udløse en kæmpe regning.
Løsningen må være at de reelle omkostninger ved produktion skal indgå i det samlede regnskab. En øget fokus på det grønne nationalregnskab, samt en høj og ensartet co2 afgift vil være en start, men det er i høj grad politiske udfordringer.
Hvis man er interesseret i emner som økonomisk vækst, velstand og bæredygtighed, så kan jeg anbefale Tim Jackson’s “Prosperity without Growth”. Glimrende julegave her på falderebet, hvis man kan nå at skaffe den.
Der har tidligere været den snak om at vi løber tør for ressourcer siden 1970
“The 1972 international best-selling book “Limits to Growth” predicted humanity would run out of aluminum by 2027, copper by 2020, gold by 2001, lead by 2036, mercury by 2013, silver by 2014, and zinc by 2022. But today, none of these metals is in historically short supply.”
Jorden er en ret stort sted, hvor vi kun lige har ramt overfladen i nu. hvis vi er ved at løbe tør, vil det åbne marked finde alternativ, så ingen beton, så bygger vi af træ, den største udfordring er energi og varme, men der er næsten ubegrænset atomkraft. så jeg kan ikke se nogle problemer, blot at vi ikke bruger de værktøjer som vi har. som atomkraft
BNP er blot EN indikator og det ved alle økonomere
4 comments
Det er dejligt at se socialdemokraterne få øjnene op for den økonomisme-kritik, der blev indledt allerede med Marx’ _Zur Kritik der politischen Ökonomie_(1859.)
At den borgerlige økonomi er et ideologisk dække for den eksisterende kapitalisme har været velkendt på den “ægte” venstrefløj i snart 200 år. De ting kritikere som Marx og Kropotkin påpegede med udgangspunkt i hvad naturvidenskaberne allerede i det 19. århundrede argumenterede, bliver nu gentaget af borgerlige økonomer, udenfor det, der kaldes “mainstream økonomien.”
Den antikapitalistiske bevægelse, og naturvidenskaben, har siden slutningen af det 19. århundrede, påpeget hvordan den fossile, kapitalistiske, økonomi, ødelægger både mennesker og Jorden. Hvordan den kapitalistiske produktion medførte det Marx kaldte “en rift i den sociale metabolisme.” Allerede dengang kendte man til opvarmning af atmosfæren som følge af kulstofsudledninger fra produktionen; allerede dengang kendte man til hvordan det kapitalistiske landbrug udsultede jorden og gjorde sig afhængigt af kunstgødning; allerede dengang kendte man til konsekvenserne af kunstgødning, osv. Vi har kendt til de problemer der nu kan virke uoverkommelige i snart 150 år, men for kapitalens skyld har vi ikke grebet ind.
For kapitalens brutale logik ignorerede disse advarsler, for det borgerlige samfund er der kun 1 mål: valoriseringen af kapital, realiseringen af profit. Den kapitalistiske produktion er for borgerskabet, som de magiske kræfter var, for _der Zauberlehrling_ i Goethes dig: en kraft de ikke kan styre, og som truer med at udradere dem (og os.) Det er en Molok-agtig afgud man dyrker, når man støtter op om kapitalismen, der truer med at fortære verden.
Og før nogen nævner Sovjet, så er det da værd at nævne, at den kapitalistiske logik _også_ gjorde sig gældende i Sovjetunionen. Det var Lenin klar over, og skrev om, inden Stalin, efter sin magtovertagelse, udviklede den forkvaklede doktrin om “socialisme i ét land,” og bragte Sovjet ind på det definitivt produktivistiske spor, i flugt med kapitalens logik, denne forkrøblede arbejderstat skulle følge til dens kollaps. Men _før_ Stalin, da var der et spinkelt håb. Bogdanov og Proletkult forsøgte at integrere produktionen under naturens grænser. Desværre måtte de se sig sat til side under Stalin, erstattet med den stalinistiske og vulgær-natur-dialektiske biolog Lysenko, der ville skabe et hyperproduktivistisk landbrug.
For nogle år siden florerede der på Twitter, et tweet om at være født efter afslutningen af “fuck around”-tidsalderen, i begyndelsen af “find out”-tidsalderen. Men i virkeligheden viser det sig nærmere, at vi befinder os i “we told you so”-tidsalderen.
Der er dog stadig håb, vi kan stadig begrænse udviklingen, vi kan stadig omlægge produktionen. Vi skal bare være bevist om, at det vil kræve antikapitalistisk aktion.
_æ_: Fjernede dobbeltord og rettede tegnsætning.
Interessant indspark – Det burde være tydeligt at BNP er alt for endimensionelt et mål, til at være så stort et pejlemærke som det er, specielt når det slet ikke reflekterer omkostningerne i produktion som følge af f.eks. udledninger.
Jeg er dog ikke enig i at det (primært) er økonomerne der leder vejen. Det er nærmere politikerne, og den brede befolkning, der har stor fokus på kortsigtet vækst. Eksempelvis når regeringen siger at “det ikke må blive dyrere at være dansker”, på trods af at vores negligering af klimaet på sigt vil udløse en kæmpe regning.
Løsningen må være at de reelle omkostninger ved produktion skal indgå i det samlede regnskab. En øget fokus på det grønne nationalregnskab, samt en høj og ensartet co2 afgift vil være en start, men det er i høj grad politiske udfordringer.
Hvis man er interesseret i emner som økonomisk vækst, velstand og bæredygtighed, så kan jeg anbefale Tim Jackson’s “Prosperity without Growth”. Glimrende julegave her på falderebet, hvis man kan nå at skaffe den.
Der har tidligere været den snak om at vi løber tør for ressourcer siden 1970
“The 1972 international best-selling book “Limits to Growth” predicted humanity would run out of aluminum by 2027, copper by 2020, gold by 2001, lead by 2036, mercury by 2013, silver by 2014, and zinc by 2022. But today, none of these metals is in historically short supply.”
[https://www.washingtontimes.com/news/2019/may/14/why-resources-arent-natural-and-will-never-run-out/](https://www.washingtontimes.com/news/2019/may/14/why-resources-arent-natural-and-will-never-run-out/)
Jorden er en ret stort sted, hvor vi kun lige har ramt overfladen i nu. hvis vi er ved at løbe tør, vil det åbne marked finde alternativ, så ingen beton, så bygger vi af træ, den største udfordring er energi og varme, men der er næsten ubegrænset atomkraft. så jeg kan ikke se nogle problemer, blot at vi ikke bruger de værktøjer som vi har. som atomkraft
BNP er blot EN indikator og det ved alle økonomere
[https://www.npr.org/transcripts/1114355157](https://www.npr.org/transcripts/1114355157)
[https://hbr.org/2019/10/gdp-is-not-a-measure-of-human-well-being](https://hbr.org/2019/10/gdp-is-not-a-measure-of-human-well-being)