Debatten er præget af tragedier. Nu råber en bekymret lægeformand op: »Vi glemmer et vigtigt perspektiv«

9 comments

1. >»I stedet for at sætte alle kræfter ind på forbedringer af den palliative indsats bredt set til gavn for de patienter taler man om at tilbyde aktiv dødshjælp. Hvad er det for et signal, man sender? Hvad er det for en ambition om at yde hjælp og lindring til denne gruppe?« spørger hun, før hun bliver ved:

   >»Hvad er det for forråelse, det skaber i vores samfund?«

2. Jeg har et potentielt rødglødende take her.

   Hvis man er over 80år og er sengeliggende, eller har en terminal sygdom, så syntes jeg sådan set man selv skal være herre over hvornår stikket skal trækkes.

   Vi har glemt at døden er lige så meget en del af livet som fødsel er, man får ikke 10år mere som 20årig, og døden er en naturlig ting vi alle må forholde os til.

   Hvis man ellers er rask og frejdig kan man tage den til 200år for min skyld, men hvis man føler at ens tid er kommet, så bør vi respektere valget, også selvom vi ikke kan lide det.

3. Tingene er ikke altid enkle. Min egen far valgte en operation, der sendte ham i koma 14 dage før han døde, selvom om lægen tilbød at holde ham smertefri.

   Min stedfar havde fortalt plejehjemmet, mens han var ved sine fulde fem at han ikke ville have genopereret sin hofte og ikke ville genoplives ved hjertestop. Da det kom til det sidste, var det en infektion inde den opererede hofte der tog hans liv i mange smerter og vi måtte kæmpe for at hans tidligere ønske om ikke at blive opereret, blev respekteret. Da var han i mellemtiden blevet noget dement.

4. Har netop mistet min farmor – hun blev 98 – de sidste måneder var modbydelige – hun kunne ikke se og hører eller gå og faktisk heller ikke trække vejret (hun gispede efter luft) – det eneste der virkede var hjernen.
   Det eneste hun ville var væk men hjertet var åbenbart meget stærkt.
   Kun de sidste par uger blev hun dækket tilstrækkeligt med medicin ift smerter og angst.
   Det var modbydeligt at se på og håber aldrig jeg ender i noget der ligner- håber der når jeg når dertil findes bedre muligheder for at komme værdigt herfra

5. Det er latterligt at tale om forråelse i samfundet i relation til aktiv dødshjælp.

   Jeg har arbejdet i hjemmeplejen og fra det perspektiv er forråelsen undertiden langt større ved at lade folk leve absolut ulykkelige liv i uværdige tilstande uden nogen mulighed for at få en ende på det. Forfærdelig og uhæderlig måde at tvinge mennesker gennem pinsler for så at dø til sidst alligevel

6. Tbh, det er kinda lame, at vi priser os over, hvor frie vi er. Og så må vi ikke engang selv vælge, hvornår vi vil takke af.

   Vi bestemmer bogstaveligt talt ikke over vores eget liv.

7. Hvis Lægeforeningen bekymrede sig så meget omkring liv kunne de forhandle sig til lavere løn i stedet for sindsyge krav, så som boxmadrasser til nattevagterne og altid have hånden fremme, hvad angår privatklinikkerne og ydelser der burde være standard.
   Så kunne vi få flere læger, og bedre dækket vagter.

8. Jeg ved ikke helt om jeg er for eller imod men jeg har en del tanker om det.
   Det behøver først og fremmest ikke nødvendigvis at være en læge eller andet sundhedspersonale der skal give eller udskrive præparatet. Det kunne være en bedemand eller en pårørende selv, og medicinen kunne sendes direkte fra Sundhedsstyrelsen. Lad være med at tvinge læger og andet personale der brænder for at helbrede mennesker til at tage livet af dem.
   Med regeringen og kommunernes menneskesyn tænker jeg først og fremmest, at det kun bør tilbydes mennesker i en alder/situation hvor de ikke har kontakt til et jobcenter.
   Dernæst tænker jeg det nok også er bedst hvis det ikke er en mulighed for mennesker der ikke allerede er garanteret maksimal hjælp fra sundhedsvæsnet, dvs kun indlagte/hospice, folk med maksimal hjemmehjælp (der ønsker at være hjemme) eller er på plejehjem.
   Det må aldrig blive sådan at folk føler sig pressede til at sige livet fra for at spare penge eller slippe for at blive plaget af kommunen.

9. Lægeformanden har jo helt ret. Vi skal selvfølgeligt ikke lovliggøre at presse folk til at blive aflivet.